Et testamente er som udgangspunkt kun gyldigt, hvis det er skriftligt og enten underskrives eller vedkendes for en notar eller for to vidner, der er til stede samtidig. Det følger af arvelovens §§ 63-65. I praksis er et notartestamente ofte den sikreste løsning, fordi notarens påtegning har en stærk bevisværdi, og fordi testamentariske dispositioner oprettet for en dansk notar registreres i Centralregistret for Testamenter.
Hvornår er en underskrift på et testamente gyldig?
Reglerne om underskrift handler ikke kun om, at dit navn står nederst på dokumentet. Formen er afgørende. Efter arvelovens § 63 kan et testamente oprettes skriftligt og underskrives eller vedkendes for en notar. Efter § 64 kan det også oprettes skriftligt og underskrives eller vedkendes under samtidig tilstedeværelse af to vidner. Hvis ingen af de to former er mulige på grund af sygdom eller andet nødstilfælde, kan der efter § 65 oprettes et nødtestamente.
“Vedkende” betyder, at du bekræfter, at underskriften på dokumentet er din, selv om du måske har skrevet under tidligere. Det afgørende er, at lovens formkrav bliver fulgt.
Du skal også kunne oprette testamente efter reglerne i arvelovens § 62. Hovedreglen er, at man skal være fyldt 18 år eller have indgået ægteskab. En person på 15 år kan dog i visse tilfælde testere over ejendele, som vedkommende selv kan råde over.
Hvis formkravene ikke er overholdt, er testamentet ugyldigt, jf. arvelovens § 69. Derfor er selve underskriftsmåden ikke en formalitet, men et kernepunkt.
Underskrift hos notar
Et notartestamente oprettes ved, at du underskriver eller vedkender testamentet for en notar ved byretten. Notaren skal efter arvelovens § 63, stk. 2 afgive erklæring om blandt andet din identitet, om du er i stand til fornuftsmæssigt at oprette testamente, hvilke personer der er til stede, og andre forhold, der kan have betydning for gyldigheden.
De mere praktiske regler står i bekendtgørelse om notarialforretninger. Heraf fremgår blandt andet, at notarialforretninger hører under byretterne, at notaren fastsætter tid og sted, og at du skal godtgøre din identitet, typisk ved pas eller kørekort, jf. §§ 2, 5 og 7. Notaren foretager notarialforretninger for enhver, uanset tilknytning til retskredsen, så du er ikke nødvendigvis bundet til din egen lokale byret.
Efter §§ 18-20 i notarialbekendtgørelsen registreres testamentariske dispositioner oprettet for en dansk notar i Centralregistret for Testamenter, og det er notaren, der foretager indberetningen. Det er en væsentlig praktisk fordel, fordi risikoen for, at testamentet ikke bliver fundet efter dødsfaldet, bliver mindre.
Du kan bestille tid gennem Domstolenes tidsbestilling. Den aktuelle retsafgift for en notarialforretning er 300 kr. efter lov om retsafgifter § 33, og Danmarks Domstole har samme beløb i deres oversigt over retsafgifter. Denne lov trådte i kraft den 1. oktober 2021, jf. § 50 i lov om retsafgifter.
Notarens medvirken gør ikke i sig selv indholdet af testamentet klogt eller dækkende for netop din familie- og formuesituation. Notaren attesterer først og fremmest de forhold, loven kræver dokumenteret. Derfor kan det stadig være relevant at få selve indholdet vurderet, især hvis der er børn fra tidligere forhold, særeje, virksomhed, fast ejendom eller ønske om særlige arvefordelinger.
Underskrift for to vidner
Et vidnetestamente kan være gyldigt, men det kræver, at reglerne i arvelovens § 64 bliver fulgt nøje. Testamentet skal være skriftligt, og de to vidner skal være til stede samtidig, når du underskriver eller vedkender dokumentet. De skal straks efter skrive deres navne på testamentet.
Vidnerne skal desuden være til stede som testamentsvidner efter dit ønske og have kendskab til, at de bevidner oprettelsen af et testamente, jf. § 64, stk. 1. Loven kræver altså, at de ved, hvad de medvirker til.
Efter § 64, stk. 2-3 skal vidnerne være fyldt 18 år, forstå betydningen af deres rolle og være habile. De må blandt andet ikke selv være begunstigede i testamentet, og de må heller ikke være så nært knyttet til en begunstiget, at deres habilitet kan betvivles.
Vidnernes påtegning bør efter § 64, stk. 5 indeholde oplysninger om deres stilling og bopæl, tid og sted for underskriften, at de var til stede samtidig som testamentsvidner efter testators ønske, at testator var i stand til fornuftsmæssigt at oprette testamente, og andre forhold af betydning for gyldigheden. Danmarks Domstole har samlet de praktiske hovedpunkter i notatet Information om vidnetestamente.
Et vidnetestamente kan være relevant, hvis du ikke ønsker eller ikke lige nu kan komme til notar. Men det er vigtigt at kende forskellen i bevisstilling: Notarens påtegning har efter arvelovens § 70 en særlig bevisværdi, mens den, der vil påberåbe sig et vidnetestamente, ved indsigelse skal godtgøre, at testamentet er gyldigt oprettet, jf. § 71.
Notartestamente eller vidnetestamente?
Begge former kan være gyldige, men de er ikke lige stærke i praksis.
- Et notartestamente giver som regel den bedste dokumentation for identitet, dato og oprettelsesform.
- Et notartestamente bliver registreret i Centralregistret for Testamenter.
- Et vidnetestamente kan oprettes mere fleksibelt, men kun hvis alle formkrav bliver fulgt præcist.
- Et vidnetestamente giver oftere anledning til bevisspørgsmål, hvis nogen senere angriber gyldigheden.
Hvis der er udsigt til uenighed mellem arvinger, er et notartestamente derfor ofte den mest robuste løsning.
Nødtestamente
Hvis sygdom eller andet nødstilfælde forhindrer dig i at oprette testamente efter reglerne om notar eller vidner, kan du efter arvelovens § 65 oprette et nødtestamente på en hvilken som helst måde. Det kan for eksempel være mundtligt eller på anden uformel måde, hvis situationen er akut.
Et nødtestamente er dog en undtagelse, ikke en normal fremgangsmåde. Desuden bortfalder det, når der i 3 måneder ikke har været nogen hindring for at oprette testamente efter de almindelige regler, jf. § 65, stk. 2.
Typiske fejl ved underskrift af testamente
- Der er kun ét vidne, eller de to vidner er ikke til stede samtidig.
- Et vidne er begunstiget i testamentet eller står for tæt på en begunstiget.
- Vidnerne skriver under, men påtegningen mangler de oplysninger, som loven anbefaler.
- Man tror, at notarens påtegning løser indholdsmæssige problemer i testamentet. Det gør den ikke nødvendigvis.
- Man overser særlige undtagelser. Efter arvelovens § 91 kan en ægtefælle eksempelvis kun med den anden ægtefælles samtykke testere over blandt andet familiens bolig, fælles hjems indbo, visse arbejdsredskaber og visse motorkøretøjer, når reglerne om delingsformue er relevante.
Særlige situationer
Hvis testamentet er skrevet på et fremmedsprog, kan notaren efter § 12 i notarialbekendtgørelsen attestere underskrift eller vedkendelse, når den, der anmoder om notarialforretningen, erklærer sig bekendt med indholdet.
Hvis du på grund af helbred eller andre særlige forhold ikke kan møde på dommerkontoret, kan notaren efter omstændighederne foretage forretningen et andet sted inden for retskredsen, jf. § 2, stk. 2. Det beror dog på en konkret vurdering.
Praktisk fremgangsmåde
- Få først afklaret, hvad testamentet skal regulere, og om der er særlige forhold som børn, samlever, ægtefælle, særeje eller fast ejendom.
- Vælg derefter underskriftsform: notar, vidner eller i helt særlige tilfælde nødtestamente.
- Hvis du vælger notar, så bestil tid hos byretten og følg rettens praktiske anvisninger om legitimation og fremmøde.
- Hvis du vælger vidnetestamente, så sørg for to habile vidner, der er til stede samtidig, og få deres påtegning udfyldt ordentligt.
- Opbevar originalen betryggende. Ved notartestamente er der den ekstra sikkerhed, at dispositionen registreres centralt.
Kort konklusion
Skal et testamente være gyldigt, er det ikke nok bare at skrive under. Dokumentet skal være skriftligt og enten underskrives eller vedkendes for notar eller for to samtidige og habile vidner. Vil du minimere risikoen for senere tvist om underskriften og oprettelsen, er notartestamente som regel den mest sikre løsning.
Du kan læse mere om selve indholdet i et testamente på vores side om testamente. Hvis dine arveønsker hænger sammen med formueordningen i ægteskabet, kan det også være relevant at læse om ægtepagt. Og hvis du vil planlægge for sygdom eller svækket helbred i levende live, er fremtidsfuldmagt et andet dokument end et testamente.