Suppleringsarv betyder, at en længstlevende ægtefælle kan kræve at få så meget ud af boet, at ægtefællens samlede værdier når op til 950.000 kr. i 2026. Reglen står i arvelovens § 11, og 2026-beløbet følger af bekendtgørelsen om regulering af beløb i henhold til arveloven.
Det er vigtigt at læse reglen rigtigt: de 950.000 kr. er ikke et ekstra beløb oven i alt andet. Der regnes med ægtefællens boslod, arvelod, fuldstændige særeje og visse udbetalinger i anledning af dødsfaldet. Hvis summen allerede er 950.000 kr. eller mere, er der normalt ingen suppleringsarv.
Hvad er suppleringsarv?
Suppleringsarv er en særlig beskyttelsesregel for ægtefæller i mindre boer. I praksis hænger reglen tæt sammen med det, der ofte kaldes ægtefælleudlæg. Hvis betingelserne er opfyldt, kan boet udlægges til den længstlevende ægtefælle efter dødsboskiftelovens § 22.
Arvelovens § 11 har to lag. Efter stk. 1 kan ægtefællen forlods udtage personlige genstande og ting, der er anskaffet til mindreårige børns brug. Efter stk. 2 kan ægtefællen derudover udtage så meget af boet, at den samlede værdi når op til beløbsgrænsen. I lovteksten står der 600.000 kr., men bestemmelsen reguleres årligt efter arvelovens § 97, og for perioden 1. januar 2026 til 31. december 2026 er beløbet 950.000 kr., jf. bekendtgørelsen.
Hvad tæller med i de 950.000 kr.?
- Ægtefællens boslod, altså ægtefællens egen andel af delingsformuen.
- Ægtefællens arvelod efter afdøde.
- Ægtefællens fuldstændige særeje.
- Forsørgertabserstatning, livsforsikringer, pensionsydelser og lignende ydelser, der udbetales til ægtefællen i anledning af dødsfaldet, jf. arvelovens § 11, stk. 3.
Andre rettigheder af helt personlig karakter tæller kun med i det omfang, de efter loven ville indgå ved en deling i levende live. Den del kan være teknisk, og her må man ofte regne konkret på boet.
Hvornår kan ægtefællen overtage hele boet?
Det korte svar er: når der efter beregningen ikke bliver noget tilbage til andre arvinger. Det er netop betingelsen i dødsboskiftelovens § 22, stk. 1, nr. 1.
Et eksempel gør reglen lettere at forstå:
-
Et ægtepar har en samlet delingsformue på 700.000 kr. og ingen væsentlige forsikringer eller pensioner, der udbetales ved dødsfaldet. Når den ene ægtefælle dør og der også er børn, vil den længstlevende først have sin boslod på 350.000 kr. og dernæst sin arvelod på 175.000 kr. Den samlede værdi er dermed 525.000 kr. Fordi beløbsgrænsen i 2026 er 950.000 kr., kan ægtefællen tage resten af boet som suppleringsarv. Børnene får derfor ikke arv ved det første dødsfald.
-
Hvis ægtefællen derimod allerede har 800.000 kr. i fuldstændigt særeje og samtidig modtager 200.000 kr. fra en livsforsikring i anledning af dødsfaldet, er beløbsgrænsen allerede nået. I den situation er der normalt ikke plads til suppleringsarv, selv om boet i øvrigt er beskedent.
Det er også grunden til, at store pensions- og forsikringsudbetalinger kan få afgørende betydning. De ligger ikke nødvendigvis i selve dødsboet, men de indgår alligevel i beregningen af retten til suppleringsarv.
Forholdet til børn og testamente
Suppleringsarv er en stærk regel. I forarbejderne til arveloven beskrives det udtrykkeligt, at ægtefællens ret til suppleringsarv fortrænger andre arvingers arveret, herunder livsarvingers tvangsarv. Det fremgår af Forslag til Arvelov. I praksis betyder det, at børn kan ende med at få 0 kr. ved første dødsfald, hvis boet er lille nok.
Det samme er vigtigt i forhold til testamente. Et testamente kan stadig have stor betydning for arvens fordeling, men det kan ikke bruges til at sætte ægtefællens ret til suppleringsarv ud af kraft i de små boer, hvor § 11 får betydning.
Omvendt giver et testamente stadig god mening, hvis formuen er større end beløbsgrænsen, hvis der er særbørn, eller hvis I vil styre fordelingen af friarven. Vil du læse mere om de muligheder, kan du se vores side om testamente.
Suppleringsarv er ikke det samme som uskiftet bo
Suppleringsarv og uskiftet bo bliver ofte blandet sammen, men reglerne er forskellige.
- Ved suppleringsarv bliver boet i realiteten afsluttet med det samme, og den længstlevende overtager værdierne.
- Ved uskiftet bo udsættes arven til børnene til et senere tidspunkt.
Efter arvelovens §§ 17-18 kan en længstlevende ægtefælle som udgangspunkt sidde i uskiftet bo med fælles børn, mens særbørn som hovedregel skal samtykke. Det krav gælder ikke på samme måde ved suppleringsarv, fordi ordningen netop forudsætter, at der efter beregningen ikke bliver noget at udlodde til andre arvinger.
Forskellen er praktisk vigtig. Hvis ægtefællen kan nøjes med suppleringsarv, kan det være en enklere løsning end uskiftet bo. Omvendt kan uskiftet bo være relevant, hvis værdierne overstiger beløbsgrænsen, og ægtefællen ønsker at udskyde børnenes arv.
Den store undtagelse: gæld
Suppleringsarv er ikke kun en fordel. Den længstlevende ægtefælle skal som udgangspunkt påtage sig ansvaret for afdødes gældsforpligtelser, hvis boet udlægges som ægtefælleudlæg. Det fremgår både af dødsboskiftelovens § 22, stk. 1, nr. 2 og af Domstolenes blanket Anmodning om ægtefælleudlæg, hvor ægtefællen erklærer, at vedkommende hæfter personligt for afdødes gæld.
Det er derfor en dårlig idé at fokusere kun på beløbsgrænsen. Hvis der er usikkerhed om skjult gæld, skattekrav, kautioner eller et overbelånt aktiv, kan ægtefælleudlæg være risikabelt.
Dødsboskiftelovens § 23 giver dog en vigtig sikkerhedsventil. Hvis boet må antages at være insolvent, kan den længstlevende ægtefælle eller en kreditor anmode om, at boet behandles ved bobestyrer. Hvis anmodningen tages til følge, og ægtefællen opfylder sine pligter efter loven, hæfter ægtefællen ikke for afdødes forpligtelser. Skifteretten kan også efter § 22, stk. 2 bestemme, at boet i stedet skal behandles efter lovens øvrige regler, hvis værdien af aktiverne er betydelig, og afgørende hensyn til kreditorerne taler for det.
Sådan foregår det i praksis
I praksis skal den længstlevende ægtefælle bede skifteretten om at få boet udlagt. Domstolene har en særlig blanket til formålet: Anmodning om ægtefælleudlæg – dødsboskiftelovens § 22. Her skal ægtefællen blandt andet oplyse, at afdøde var gift med vedkommende, at aktiver og passiver er opgjort, og at gælden overtages.
Domstolenes aktuelle vejledning om sagsgang i ægtefælleudlæg beskriver herefter et forløb med skifteretsattest og proklama. Vejledningen angiver også, at kreditorer som udgangspunkt har 8 uger til at anmelde deres krav, efter at proklamaet er indrykket.
Selv om processen kan se enkel ud på papiret, er opgørelsen af aktiver, passiver, særeje, pensioner og forsikringer ofte det sted, hvor fejl opstår. Det gælder især i sammenbragte familier eller hvor ægtefællerne har forskellige formueordninger.
Hvad hvis man ikke er gift?
Reglen om suppleringsarv i arvelovens § 11 gælder for ægtefæller. For ugifte samlevende må beskyttelsen normalt planlægges på anden måde, typisk med testamente. Arveloven har regler om udvidet samlevertestamente i §§ 87-89, men det er ikke det samme som den automatiske stilling, ægtefæller har efter § 11. Hvis det er relevant for jer, kan du læse mere om testamente. Er en del af formueplanlægningen knyttet til særeje eller fordelingen mellem ægtefæller, kan en ægtepagt også få betydning.
Kort fortalt
- Suppleringsarv kan sikre en længstlevende ægtefælle op til 950.000 kr. i 2026.
- Beløbet er en samlet grænse, hvor boslod, arv, fuldstændigt særeje og visse forsikrings- og pensionsudbetalinger tæller med.
- Reglen kan i små boer fortrænge børns arv ved første dødsfald.
- Suppleringsarv er noget andet end uskiftet bo.
- Ægtefælleudlæg kan være risikabelt, hvis der er gæld eller usikkerhed om boets økonomi.
Derfor er hovedspørgsmålet ikke kun, om boet er under 950.000 kr. Det afgørende er, hvordan hele regnestykket ser ud efter arvelovens § 11, og om det er forsvarligt at overtage boet med den gæld, der følger med.