En solvenserklæring er den erklæring, som mindst én arving skal afgive, når et dødsbo ønskes udleveret til privat skifte eller forenklet privat skifte. Erklæringen bruges til at dokumentere, at mindst én arving er solvent og kan opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder. Det følger af dødsboskifteloven og af Domstolenes officielle blanket Erklæring om solvens. ([retsinformation.dk](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1807/pdf))
Det korte svar er derfor: Uden en solvent arving er privat skifte som udgangspunkt ikke muligt. I så fald vil boet typisk skulle behandles på en anden måde, ofte som bobestyrerbo. ([retsinformation.dk](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1807/pdf))
Hvornår bruges en solvenserklæring?
En solvenserklæring bruges især ved to skifteformer:
- privat skifte efter dødsboskiftelovens § 25, og
- forenklet privat skifte efter dødsboskiftelovens §§ 33-35.
Domstolenes dødsboskiftevejledning nævner udtrykkeligt solvenserklæringen som en af de blanketter, der skal bruges ved begge skifteformer. ([retsinformation.dk](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1807/pdf))
En solvenserklæring er derimod ikke det centrale dokument ved alle andre måder at behandle et dødsbo på. Ved boudlæg, ægtefælleudlæg, uskiftet bo eller bobestyrerbehandling gælder andre regler og andre blanketter. At en arving er solvent kan stadig have betydning i nogle af disse situationer, men det er ikke det samme som kravet om en egentlig solvenserklæring ved privat skifte. ([domstol.dk](https://www.domstol.dk/media/aolpt5hm/doedsboskiftevejledning-2024.pdf))
Hvad erklærer man i en solvenserklæring?
På Domstolenes officielle blanket erklærer arvingen under strafansvar:
- at vedkommende ikke er under konkurs, gældssanering eller rekonstruktion,
- at vedkommende ikke inden for det seneste år har afgivet erklæring om insolvens for fogedretten, og
- at vedkommende er i stand til at opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder.
Det er også anført på blanketten, at det er en betingelse for privat skifte, at mindst én arving, der kan optræde under boets behandling uden værge eller skifteværge, er solvent. Blanketten er derfor mere end en formalitet; den er et centralt adgangskrav til privat skifte. ([domstol.dk](https://www.domstol.dk/media/zf3n5s5x/erklaering-om-solvens.pdf?utm_source=openai))
Det er værd at skelne mellem selve blanketten og lovens ordlyd. I dødsboskiftelovens § 25 står kravet overordnet som, at mindst én arving skal kunne optræde under skiftet uden værge eller skifteværge og være i stand til at opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder. Den officielle blanket omsætter det krav til de konkrete erklæringer, som skifteretten normalt beder om. ([retsinformation.dk](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1807/pdf))
Betyder det, at alle arvinger skal være solvente?
Nej. Det er en udbredt misforståelse. Efter loven er det nok, at mindst én arving opfylder solvenskravet, hvis de øvrige betingelser for privat skifte også er opfyldt. Alle arvinger skal derimod anmode om privat skifte. Det er altså ikke det samme spørgsmål. Solvenskravet retter sig mod mindst én arving; anmodningen om privat skifte skal komme fra samtlige arvinger. ([retsinformation.dk](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1807/pdf))
Eksempel: Tre voksne søskende arver deres mor. To af dem har presset økonomi, men den tredje er økonomisk robust og kan afgive solvenserklæring. Hvis alle tre ønsker privat skifte, og boet i øvrigt opfylder lovens krav, kan privat skifte derfor stadig være muligt. ([retsinformation.dk](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1807/pdf))
Hvilke øvrige betingelser gælder for privat skifte?
Solvenserklæringen står ikke alene. Efter dødsboskiftelovens § 25 kræver privat skifte blandt andet også:
- at alle arvinger anmoder om privat skifte,
- at boets aktiver og eventuel sikkerhedsstillelse må antages at være tilstrækkelige til at dække gælden,
- at der ikke er konkret risiko for, at boet bliver insolvent under behandlingen,
- at afdøde ikke ved testamente har udelukket privat skifte, og
- at afgørende hensyn ikke taler imod privat skifte.
Det betyder i praksis, at en underskrevet solvenserklæring ikke i sig selv garanterer, at skifteretten vil udlevere boet til privat skifte. Skifteretten skal stadig vurdere boets samlede forhold. ([retsinformation.dk](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1807/pdf))
Hvis arveforholdene er uklare, eller hvis der findes et testamente, som ændrer arvingekredsen, kan det få betydning for, om alle de rette arvinger har anmodet om privat skifte. Hvis afdøde var gift, kan en ægtepagt også få betydning for, hvad der overhovedet indgår i boet. Det ændrer ikke selve solvenskravet, men det kan ændre grundlaget for skiftet.
Hvad hvis ingen arving kan afgive solvenserklæring?
Hvis ingen arving opfylder solvenskravet, er privat skifte som udgangspunkt ikke muligt. Dødsboskiftelovens § 36 nævner blandt andet som grundlag for bobestyrerbehandling, at alle arvinger enten er repræsenteret ved værge eller skifteværge, er under konkurs eller er ude af stand til at opfylde deres forpligtelser, efterhånden som de forfalder. ([retsinformation.dk](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1807/pdf))
Det samme gælder, hvis boet ser solvent ud ved første øjekast, men der hurtigt viser sig større gældsposter end forventet. I så fald kan boet efter omstændighederne overgå fra privat skifte til behandling ved bobestyrer efter dødsboskiftelovens § 30. Loven indeholder også en beskyttelsesregel i § 29, men den forudsætter blandt andet, at boet faktisk overgår til bobestyrerbehandling, og at arvingen opfylder sine pligter efter loven. ([retsinformation.dk](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1807/pdf))
Praktisk betydning: Solvenserklæring er ikke en garanti for, at boet er gældfrit
En solvenserklæring er ikke en erklæring om, at afdøde ikke havde gæld. Den handler om arvingens egen økonomiske evne til at deltage i et privat skifte og om boets egnethed til den skifteform. Boet kan altså godt have gæld og stadig behandles privat, hvis aktiverne kan dække gælden, og der ikke er konkret risiko for insolvens. ([retsinformation.dk](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1807/pdf))
Omvendt kan et bo være uegnet til privat skifte, selv om en arving er solvent. Det kan for eksempel være tilfældet, hvis der er usikkerhed om boets aktiver, tvist om arvingerne, komplicerede udenlandske forhold eller en reel risiko for underskud. I sådanne tilfælde kan bobestyrerbehandling være den sikreste løsning. ([retsinformation.dk](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1807/pdf))
Vigtige skridt og frister ved privat skifte
Ved privat skifte skal arvingerne ikke kun indsende anmodning og solvenserklæring. Efter dødsboskiftelovens § 25, stk. 4-6, skal arvingerne også indkalde boets kreditorer efter reglerne om proklama, indsende en opgørelse over boets aktiver og passiver pr. dødsdagen inden de lovbestemte frister og angive en kontaktperson for boet. Boopgørelsen skal som udgangspunkt indsendes senest 15 måneder efter dødsdagen. ([retsinformation.dk](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1807/pdf))
Domstolenes eksempel på sagsforløb ved privat skifte viser tilsvarende, at skifteretten først skal have modtaget anmodning om privat skifte og solvenserklæring, hvorefter skifteretsattesten udstedes, og den videre behandling fortsætter med åbningsstatus og boopgørelse. Se Domstolenes oversigt over sagsforløbet. ([domstol.dk](https://www.domstol.dk/media/qjcg1iob/eksempel-paa-sagsforloeb-ved-privat-skifte-25.pdf?utm_source=openai))
Ved forenklet privat skifte er reglerne lettere på nogle punkter. Her gælder fortsat, at betingelserne for privat skifte skal være opfyldt, men der gælder desuden særlige krav, blandt andet om at boet ikke skal betale bo- eller tillægsboafgift, ikke er skattepligtigt, og at visse typer virksomhedsmæssige eller skattemæssige forhold ikke foreligger. Til gengæld skal der ikke indsendes boopgørelse i disse boer. ([retsinformation.dk](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1807/pdf))
Tre typiske situationer
1. Én arving kan bære privat skifte
To børn og en efterlevende ægtefælle er arvinger. Kun ægtefællen kan uden problemer opfylde solvenskravet. Det udelukker ikke privat skifte, hvis alle tre ønsker det, og boet er tilstrækkeligt solvent. ([retsinformation.dk](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1807/pdf))
2. Arvingen har for nylig afgivet insolvenserklæring i fogedretten
Hvis den eneste realistiske kontaktperson for boet inden for det seneste år har afgivet insolvenserklæring i fogedretten, vil vedkommende normalt ikke kunne afgive Domstolenes solvenserklæring. Er der ingen anden arving, som opfylder kravet, peger det væk fra privat skifte. ([domstol.dk](https://www.domstol.dk/media/zf3n5s5x/erklaering-om-solvens.pdf?utm_source=openai))
3. Den efterlevende ægtefælle er eneste arving
Er længstlevende ægtefælle eneste arving, kan forenklet privat skifte i nogle tilfælde være muligt efter dødsboskiftelovens § 34. Men hvis situationen i stedet handler om uskiftet bo, er det et andet regelsæt. Har familien brug for overblik over fuldmagter før dødsfald eller sygdom, kan en fremtidsfuldmagt være et separat emne at tage stilling til. ([retsinformation.dk](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1807/pdf))
Hvornår bør man være ekstra forsigtig?
Man bør være særligt varsom med at afgive solvenserklæring, hvis der er tvivl om egen økonomi eller om boets passiver. Det gælder for eksempel ved ubetalte skatter, kautionsforpligtelser, usikre lån mellem familiemedlemmer, verserende krav eller uklare værdier i fast ejendom og virksomhed. I sådanne sager kan et privat skifte hurtigt blive mere risikabelt, end det ser ud til i starten. ([retsinformation.dk](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1807/pdf))
Er der familiemæssige mellemværender, kan dokumentationen også få betydning for selve boopgørelsen. Et familielån kan for eksempel være relevant som aktiv eller passiv i boet, hvis lånet faktisk består og kan dokumenteres.
Konklusion
En solvenserklæring er et nøglekrav ved privat skifte og forenklet privat skifte. Den dokumenterer, at mindst én arving er økonomisk egnet til skifteformen, men den står aldrig alene. Skifteretten ser også på, om alle arvinger ønsker privat skifte, om boet kan betale sin gæld, og om der i øvrigt er forhold, der taler imod. Ved tvivl om gæld, arvinger eller boets størrelse bør man derfor være forsigtig med at vælge privat skifte alene, fordi blanketten ser enkel ud. ([retsinformation.dk](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1807/pdf))