Skifteretten er den afdeling ved byretten, som behandler dødsboet og tager stilling til, hvordan boet skal håndteres efter et dødsfald. Det er derfor skifteretten, der afgør, om boet skal udleveres som boudlæg, ægtefælleudlæg, uskiftet bo, privat skifte eller til behandling ved bobestyrer. Reglerne står især i dødsboskifteloven og arveloven.
Når man søger på skifteretten, handler det ofte om ét praktisk spørgsmål: Hvad sker der nu, og hvem bestemmer? Det korte svar er, at skifteretten skaber rammen om hele bobehandlingen. Den beslutter ikke alene, hvem der kan råde over boet, men også hvilken skifteform der passer til boets økonomi, arvingernes forhold og eventuelle bestemmelser i et testamente.
Hvad er skifteretten?
Ved dødsboer er skifteretten den ret, som behandler boet i den retskreds, hvor afdøde havde hjemting. Dødsfaldet bliver videreanmeldt til skifteretten af begravelsesmyndigheden eller en anden dansk myndighed, og skifteretten indkalder derefter snarest muligt de nærmeste pårørende til et møde eller anden afklaring af boets behandlingsmåde, jf. dødsboskifteloven. I praksis sker den første kontakt ofte ved brev til boets kontaktperson og et efterfølgende telefonmøde, som beskrevet i skifterettens vejledning om dødsboskifte.
Skifteretten er ikke det samme som en bobestyrer eller en privat advokat. Skifteretten træffer de processuelle afgørelser og udsteder blandt andet skifteretsattest, mens en bobestyrer i givet fald står for den konkrete behandling af boet.
Hvad sker der typisk efter et dødsfald?
- Skifteretten modtager anmeldelse om dødsfaldet.
- Boets kontaktperson bliver kontaktet af skifteretten.
- Der indsamles oplysninger om arvinger, testamente, aktiver og gæld.
- Skifteretten tager stilling til skifteformen.
- Når boet er udleveret, kan den valgte skifteform gennemføres.
Det er vigtigt at vide, at skifteretten ikke ligger inde med alle oplysninger. Ifølge domstolenes vejledning tjekker skifteretten Centralregistret for Testamenter og CPR, men arvingerne skal selv bidrage med oplysninger om familieforhold, økonomi og eventuelle dokumenter. Vejledningen fremhæver også, at skifteretten kan se notartestamenter, men ikke vidnetestamenter og nødtestamenter i registret. Har afdøde oprettet testamente, bør familien derfor altid oplyse om det.
De vigtigste skifteformer
Boudlæg
Boudlæg er den enkleste løsning, når boet er meget lille. Efter dødsboskiftelovens § 18 kan boets aktiver udlægges uden egentlig skiftebehandling, hvis værdien efter fradrag af rimelige begravelsesudgifter, sikringsudgifter, visse andre omkostninger og sikret gæld ikke overstiger beløbsgrænsen. For dødsfald i perioden 1. januar 2026 til 31. december 2026 er grænsen 55.000 kr. efter bekendtgørelsen om regulering af beløb i henhold til dødsboskifteloven.
Den, der modtager boudlægget, hæfter ikke generelt for afdødes gæld, men skal af boets midler dække udgifterne til begravelsen og boets behandling. Det kan være relevant, hvis der næsten ikke er værdier i boet, og formålet mest er at få afsluttet de praktiske forhold.
Ægtefælleudlæg
En længstlevende ægtefælle kan i nogle tilfælde få boet udlagt til sig efter dødsboskiftelovens § 22. Det kræver blandt andet, at der efter reglerne i arveloven og reglerne om ægtefællers økonomiske forhold ikke bliver noget at udlodde til andre arvinger, og at ægtefællen påtager sig ansvaret for afdødes gæld.
Det regulerede beløb i arvelovens § 11, stk. 2 udgør 950.000 kr. for perioden 1. januar 2026 til 31. december 2026 efter bekendtgørelsen om regulering af beløb i henhold til arveloven. I praksis er det et centralt tal, når man vurderer, om ægtefællen kan overtage boet som ægtefælleudlæg.
Her spiller en eventuel ægtepagt ofte en stor rolle, fordi den kan have betydning for, hvad der er delingsformue og særeje, og dermed hvad der overhovedet indgår i vurderingen.
Uskiftet bo
Uskiftet bo betyder, at den længstlevende ægtefælle fortsætter med boet uden at skifte med arvingerne med det samme. Efter arvelovens § 17 kan en ægtefælle som udgangspunkt overtage delingsformuen til uskiftet bo med fælles børn. Er der særbørn, kræver det som hovedregel deres samtykke, jf. arvelovens § 18.
Uskiftet bo er ikke altid muligt. Efter arvelovens § 19 kan boet ikke udleveres til uskiftet bo, hvis den længstlevende ægtefælle ikke har tilstrækkelige midler til at dække forpligtelserne. Inden 6 måneder efter dødsfaldet skal ægtefællen som udgangspunkt indlevere en formueoversigt til skifteretten, jf. arvelovens § 22.
Det er også vigtigt at kende begrænsningerne: Ved indgåelse af nyt ægteskab skal den længstlevende skifte, jf. arvelovens § 26. Og hvis en livsarving kan godtgøre misbrug af rådigheden over det uskiftede bo, kan skifte kræves, jf. arvelovens § 29.
Privat skifte
Ved privat skifte er det arvingerne selv, der behandler boet. Efter dødsboskiftelovens § 25 kræver det blandt andet, at alle arvinger anmoder om det, at aktiverne må antages at kunne dække gælden, og at mindst én arving kan deltage uden værge eller skifteværge og er i stand til at opfylde sine forpligtelser.
Privat skifte passer ofte til overskuelige og solvente boer, hvor arvingerne er enige. Men det kræver også arbejde. Arvingerne skal blandt andet indkalde kreditorer efter reglerne om proklama, og de skal senest 6 måneder efter dødsdagen, dog senest 2 måneder efter boets udlevering, indgive en opgørelse over boets aktiver og passiver pr. dødsdagen.
Der findes også forenklet privat skifte. Det er en lettere model, som efter domstolenes vejledning typisk bruges, når boet ikke er skattepligtigt, og der ikke skal betales boafgift.
Bobestyrerbo
Et bo skal behandles ved bobestyrer i flere situationer. Det følger af dødsboskiftelovens § 36, blandt andet hvis en arving anmoder om det, hvis boet må antages at være insolvent, hvis arvingerne ikke kan håndtere skiftet selv, eller hvis afdøde har bestemt det i testamente.
Et vigtigt praktisk punkt er, at én arving kan være nok. Hvis bare én arving kræver bobestyrerbehandling, kan boet altså ikke gennemføres som privat skifte. Det er ofte den rigtige løsning ved uenighed, komplicerede aktiver, uklar gæld eller tvivl om arvingerne.
Har afdøde i sit testamente indsat en bestemt bobestyrer, skal skifteretten som udgangspunkt udlevere boet til den pågældende efter reglerne i dødsboskiftelovens § 38, medmindre en af lovens undtagelser er opfyldt.
Hvad må arvingerne gøre, før skifteretten har taget stilling?
Indtil skifteretten har afgjort, hvordan boet skal behandles, skal arvingerne først og fremmest sørge for, at afdødes værdier opbevares forsvarligt. Ifølge domstolenes vejledning må familien ikke begynde at dele eller sælge afdødes ting, før skifteretten har taget stilling til boets behandlingsmåde.
Det samme gælder rydning af bolig. Vejledningen siger udtrykkeligt, at skifteretten ikke kan give tilladelse til at rydde afdødes lejlighed, før der er taget stilling til boets behandling. Det er et punkt, mange pårørende overser i de første travle uger.
Skifteretsattest og dokumenter
Skifteretten udsteder efter anmodning skifteretsattest om boets berigtigelse, jf. dødsboskiftelovens § 113. Skifteretsattesten er i praksis det dokument, man bruger som legitimation over for omverdenen.
Domstolenes vejledning nævner også, at det kræver skifteretsattest at få adgang til afdødes e-Boks, og at attesten først udstedes, når skifteretten har taget stilling til boets behandling. Derfor er det vigtigt at samle de nødvendige oplysninger hurtigt: arvinger, eventuelt testamente, oplysninger om fast ejendom, konti, gæld og større aktiver.
Skriftlige dokumenter gør ofte skiftet lettere. Et dokumenteret familielån kan gøre det langt nemmere at fastslå, om boet har gæld eller et tilgodehavende. Det samme gælder en samejeoverenskomst, hvis afdøde ejede noget sammen med andre.
Hvad koster det?
Retsafgiften ved dødsbobehandling står i retsafgiftsloven. Af boer, der udleveres til privat skifte, herunder forenklet privat skifte, eller som behandles ved bobestyrer, betales 1.500 kr. Ved almindeligt privat skifte og bobestyrerbo betales der yderligere 9.000 kr., hvis arvebeholdningen i boopgørelsen overstiger 1,5 mio. kr.
Det er vigtigt at skelne mellem retsafgift og andre udgifter. Der kan også komme honorar til advokat eller bobestyrer, udgifter til vurdering, tinglysning eller anden praktisk bobehandling. Og boafgift er noget andet end retsafgift.
Hvornår bør man få hjælp?
Et helt enkelt bo kan ofte håndteres uden store konflikter. Men professionel hjælp er typisk en god idé, hvis der er fast ejendom, virksomhed, udlandsforhold, uenighed mellem arvinger, tvivl om testamente eller risiko for insolvens.
Det gælder også, hvis der er usikkerhed om særeje, arv mellem ægtefæller eller om et bo bør skiftes privat eller ved bobestyrer. Jo tidligere de rigtige oplysninger kommer frem, desto mindre er risikoen for fejl, forsinkelser og unødige konflikter.
Kort sagt: Skifteretten er det sted, hvor dødsboets juridiske spor bliver lagt. Jo bedre forberedt familien er med testamente, formueoplysninger og dokumentation, desto lettere bliver forløbet.