En skifteretsattest er skifterettens dokumentation for, hvem der må handle på vegne af et dødsbo. Den er i praksis nøglen til at få adgang til boets økonomi og til at bevise over for bank, myndigheder og tinglysning, at boet er udleveret til de rette personer. Reglerne følger navnlig af dødsboskifteloven, og de praktiske hovedpunkter er samlet på borger.dk.
Det vigtigste at vide er også det mest praktiske: Før skifteretten har taget stilling til boets behandling og udstedt skifteretsattest, må pårørende som udgangspunkt ikke råde over afdødes ejendele, rydde hjemmet, sælge ting eller betale regninger fra boet. Først når attesten er udstedt, kan boets rette repræsentanter gå videre med banken, Digital Post, salg af indbo og eventuelt fast ejendom.
Hvad er en skifteretsattest?
Efter dødsboskifteloven udsteder skifteretten efter anmodning skifteretsattest om boets berigtigelse. Attesten skal efter loven indeholde afdødes personnummer. I et bobestyrerbo udsteder skifteretten efter lovens § 42 skifteretsattest til den eller de bobestyrere, der må tegne boet, og i andre skifteformer bruges attesten som bevis for, hvem der kan disponere.
Det betyder i almindeligt sprog, at skifteretsattesten ikke er selve arvefordelingen. Den er heller ikke det samme som et testamente. Attesten er derimod den legitimation, der viser, hvem der aktuelt må handle udadtil for boet.
Hvad giver skifteretsattesten adgang til?
Ifølge borger.dk er skifteretsattesten blandt andet nødvendig for at få styr på økonomi, skat og Digital Post. Når arvingerne har fået attesten, kan de blandt andet kontakte banken, få genåbnet afdødes konti, betale regninger, sælge eller fordele afdødes ting og håndtere tinglysning af fast ejendom.
Et typisk eksempel er, at tre søskende arver deres far. Banken vil normalt ikke udlevere midler eller lade én af dem lukke konti, før banken har set skifteretsattesten. Et andet eksempel er, at længstlevende ægtefælle skal kunne dokumentere sin rådighed over familiens bolig over for Tinglysningsretten.
Skifteretsattesten giver dog ikke nødvendigvis én person alene ret til at gøre alt. Hvis der er flere arvinger, er udgangspunktet ofte, at de må handle i fællesskab, medmindre de bruger fuldmagter.
Hvornår får man den?
Skifteretten kontakter efter det oplyste boets kontaktperson, når det skal vurderes, hvordan boet skal behandles. På borger.dk fremgår det også, at kontaktpersonen normalt er den person, der er angivet i forbindelse med begravelse eller bisættelse, og at mødet med skifteretten i mange tilfælde er et telefonmøde.
Skifteretsattesten kommer altså ikke automatisk i det øjeblik, dødsfaldet registreres. Først skal skifteretten tage stilling til skifteformen og modtage de nødvendige oplysninger og anmodninger. Derfor varierer ventetiden fra sag til sag. Har boet få aktiver og enige arvinger, går det ofte lettere end i boer med uenighed, udenlandske arvinger, gæld eller fast ejendom.
Det er også vigtigt at vide, at gamle fuldmagter ikke kan bruges efter dødsfaldet. borger.dk oplyser udtrykkeligt, at adgange og fuldmagter ophører ved dødsfald, herunder digital fuldmagt, generalfuldmagt og fremtidsfuldmagt. Derfor kan en fremtidsfuldmagt være meget vigtig, mens en person lever, men den kan ikke erstatte en skifteretsattest efter dødsfaldet.
Hvem står på skifteretsattesten?
Det afhænger af skifteformen. I et privat skifte vil attesten typisk knytte sig til arvingerne eller den måde, boet er udleveret på. I et bobestyrerbo er det bobestyreren, der får den formelle legitimation efter dødsboskifteloven § 42. I et bo, der udleveres til længstlevende ægtefælle, kan attesten være udformet efter de særlige regler og dokumenttyper, som Tinglysningsretten bruger.
Det er en vigtig praktisk forskel. Mange tror, at kontaktpersonen automatisk bliver den eneste, der bestemmer. Det er ikke rigtigt. Kontaktpersonen er først og fremmest den person, skifteretten kommunikerer med, og som ofte samler oplysningerne. Om kontaktpersonen også kan handle alene over for bank eller tinglysning, afhænger af attestens indhold og eventuelle fuldmagter.
Skiftefuldmagt: når én skal klare det praktiske
Hvis flere arvinger ønsker, at én person eller en rådgiver skal tage sig af det praktiske, kan de bruge en skiftefuldmagt. Danmarks Domstoles blanket til skiftefuldmagt viser, at fuldmagt kan gives til blandt andet at godkende opgørelser og træffe bestemmelse om salg, pantsætning eller udlodning af boets ejendele.
Det er ofte den mest praktiske løsning, når arvingerne er enige, men bor forskellige steder, eller når én datter for eksempel skal tale med banken på alles vegne. På Domstolenes vejledning om skiftefuldmagter og tinglysningsfuldmagter fremgår det desuden, at fuldmagterne også kan få betydning ved digital tinglysning.
Skal skifteretsattesten tinglyses?
Ikke altid. Hvis boet ikke omfatter fast ejendom, bliver tinglysning ofte slet ikke et spørgsmål. Har boet derimod en ejerbolig, et sommerhus eller anden fast ejendom, skal man skelne mellem selve skifteretsattesten og den efterfølgende registrering i Tingbogen.
Tinglysningsrettens oversigt over skifteformer viser, at løsningen afhænger af skifteformen. Ved uskiftet bo, udlæg til efterlevende ægtefælle, boudlæg til efterlevende ægtefælle og forenklet privat skifte med ægtefællen som enearving anvendes dokumenttypen Skifteretsattest Ægtefælle. Ved privat skifte, hvor én eller flere arvinger skal have adkomst til ejendommen, er det derimod som udgangspunkt et skøde, der skal tinglyses.
For længstlevende ægtefælle er der en særlig praktisk vejledning i Skifteretsattest Ægtefælle. Her fremgår det blandt andet, at dokumenttypen bruges, når ægtefællen får boet udlagt som ægtefælleudlæg eller boudlæg, når boet behandles som forenklet privat skifte med ægtefællen som eneste arving, eller når ægtefællen sidder i uskiftet bo. Vejledningen oplyser også, at hvis ejeren er afgået ved døden efter 1. marts 2019, har Tinglysningsretten som udgangspunkt modtaget skifteretsattesten automatisk.
Man skal derfor ikke automatisk gå ud fra, at skifteretsattesten altid skal tinglyses. Nogle gange er det nødvendigt, andre gange er det skøde eller anden anmeldelse, der er det rigtige dokument.
Hvad koster det?
Det er mest præcist at skelne mellem tre forskellige omkostninger: retsafgift for dødsbobehandlingen, eventuel tinglysningsafgift og eventuel betaling til advokat eller anden rådgiver. Efter retsafgiftsloven § 27 betales der 1.500 kr. for boer, der udleveres til privat skifte, herunder forenklet privat skifte, eller som behandles ved bobestyrer. Efter § 28 betales der yderligere 9.000 kr., hvis arvebeholdningen i henhold til boopgørelsen overstiger 1,5 mio. kr.
Hvis der skal ske ejerskifte af fast ejendom, kommer tinglysningsafgiften oveni efter tinglysningsafgiftsloven. Den almindelige afgift ved tinglysning af ejerskifte af fast ejendom er 1.850 kr. plus 0,6 pct. af ejerskiftesummen. Det beløb gælder efter den gældende lovtekst fra 1. januar 2026. Der findes dog undtagelser. Samme lovs § 8, stk. 1, nr. 3, fritager tinglysning af skifteretsattest for afgift, når den sker som led i en arvings overdragelse til en ikke-arving. Det ændrer ikke i sig selv på, at selve skødet kan udløse afgift.
Har man derfor fået at vide, at skifteretsattesten er gratis, kan udsagnet både være rigtigt og misvisende: selve dokumentet er ikke det samme som de afgifter, der kan følge af bobehandling og ejendom.
Hvem bør være boets kontaktperson?
Boets kontaktperson bør være en person, som kan samle dokumenter, svare skifteretten og holde de øvrige arvinger orienteret. På borger.dk fremgår det, at kontaktpersonen senere bliver kontaktet af skifteretten, og at kontaktpersonen i private skifter også ofte er den, der skal have adgang til afdødes skatteoplysninger.
Det gør ikke kontaktpersonen til ejer af boet eller til en person, der frit kan træffe beslutninger uden de andre. Hvis der er flere arvinger, bør man tidligt aftale, om kontaktpersonen kun skal være bindeled, eller også skal have skiftefuldmagt til det praktiske.
Som kontaktperson eller bobestyrer kan man desuden bruge Skifteportalen til at se krav, tilgodehavender og oplysninger, der er registreret på boet.
Typiske fejl
- At rydde afdødes bolig, før skifteretsattesten er udstedt.
- At tro, at en gammel bankfuldmagt eller fremtidsfuldmagt stadig gælder efter dødsfaldet.
- At antage, at kontaktpersonen automatisk kan handle alene.
- At tro, at fast ejendom altid klares ved tinglysning af selve skifteretsattesten og aldrig ved skøde.
- At overse et testamente, som kan have betydning for skifteformen, herunder om privat skifte overhovedet kan bruges.
Hvornår bør man søge juridisk hjælp?
Det er ofte en god idé at få rådgivning, hvis boet indeholder fast ejendom, virksomhed, betydelig gæld, særbørn, udenlandske forhold eller uenighed mellem arvingerne. Det samme gælder, hvis der er tvivl om betydningen af et testamente eller en ægtepagt. I de situationer er det ikke nok bare at få fat i skifteretsattesten; man skal også være sikker på, at boet behandles i den rigtige skifteform og med den rigtige dokumentation.
Kort sagt: Skifteretsattesten er ikke bare et papir, man skal have. Det er den formelle nøgle til at håndtere boet lovligt og korrekt, og især ved fast ejendom er det afgørende at få afklaret, om attesten skal bruges direkte i tinglysningen, eller om der i stedet skal udarbejdes og tinglyses skøde.