Skiftefuldmagt: hvad den er, og hvordan den bruges

En skiftefuldmagt er en fuldmagt, hvor en arving giver en anden person ret til at repræsentere sig i dødsboet. Den bruges især ved privat skifte, fordi arvingerne ellers råder i forening over boets aktiver og beslutninger. Fuldmagten gør derfor sagsgangen lettere, men den gør ikke fuldmægtigen til arving og ændrer ikke i sig selv på de regler, der gælder for arvingernes ansvar i boet. ([domstoldk.euwest01.umbraco.io](https://domstoldk.euwest01.umbraco.io/alle-emner/doedsfald-og-arv/anmeld-doedsfald/))

Hvornår har man brug for en skiftefuldmagt?

Skiftefuldmagt bliver typisk relevant, når der er flere arvinger, og det vil være upraktisk, hvis alle skal skrive under på alle dokumenter og deltage i hvert møde med skifteretten, banken eller andre aktører. Danmarks Domstole beskriver netop skiftefuldmagten som en måde at lade en eller flere personer råde over boet på ens vegne, og domstolene understreger samtidig, at fuldmagten kan begrænses til bestemte forhold. ([domstoldk.euwest01.umbraco.io](https://domstoldk.euwest01.umbraco.io/alle-emner/doedsfald-og-arv/anmeld-doedsfald/))

Et nærliggende eksempel er tre søskende, hvor én bor i udlandet, én ikke ønsker at deltage aktivt, og én gerne vil stå for kontakten med skifteretten, banken og eventuelt salg af boets ejendele. I den situation kan de to øvrige arvinger give skiftefuldmagt til den tredje. Et andet eksempel er, at arvingerne ønsker, at en advokat skal håndtere den praktiske del af skiftet på deres vegne. Domstolenes blanket er udformet, så fuldmagt kan gives til en arving, en advokat eller en anden person. ([domstoldk.euwest01.umbraco.io](https://domstoldk.euwest01.umbraco.io/alle-emner/doedsfald-og-arv/anmeld-doedsfald/))

Det er også vigtigt at skelne mellem kontaktpersonen på dødsanmeldelsen og en egentlig fuldmægtig. Kontaktpersonen bliver kontaktet af skifteretten og fungerer som praktisk indgang til sagen, men kan ikke træffe beslutninger på arvingernes vegne, medmindre de enkelte arvinger har givet fuldmagt. En skiftefuldmagt kan altså være nødvendig, selv om der allerede er udpeget en kontaktperson. ([domstoldk.euwest01.umbraco.io](https://domstoldk.euwest01.umbraco.io/alle-emner/doedsfald-og-arv/anmeld-doedsfald/))

Skiftefuldmagt bruges især ved privat skifte

Efter dødsboskiftelovens regler kan et bo kun udleveres til privat skifte, hvis alle arvinger anmoder om det, og flere andre betingelser samtidig er opfyldt. Når boet er udleveret til privat skifte, råder arvingerne i forening over boets aktiver og træffer bestemmelse i boets anliggender. Det er netop i denne situation, at skiftefuldmagten får sin praktiske betydning, fordi den gør det muligt at samle den løbende disposition hos én person. ([retsinformation.dk](https://www.retsinformation.dk/api/pdf/224294))

En skiftefuldmagt kan derimod ikke trylle manglende enighed væk. Hvis én arving ikke vil medvirke til privat skifte, er betingelsen om, at alle arvinger skal anmode om privat skifte, ikke opfyldt. Og hvis samarbejdet bryder sammen undervejs, kan skifteretten bestemme, at boet skal overgå til behandling ved bobestyrer, blandt andet hvis en arving anmoder om det, eller hvis boet i øvrigt ikke behandles forsvarligt. ([retsinformation.dk](https://www.retsinformation.dk/api/pdf/224294))

Hvad kan en skiftefuldmagt omfatte?

Domstolenes nuværende skiftefuldmagtsblanket viser ret præcist, hvad en fuldmagt kan omfatte. Den kan blandt andet bruges til at lade fuldmægtigen underskrive og godkende opgørelse over boets aktiver og passiver pr. dødsdagen, træffe bestemmelse om salg, pantsætning eller udlodning af boets ejendele, tinglyse skøder og pantebreve, underskrive og godkende boopgørelsen og i visse tilfælde videregive fuldmagten til en anden person. På blanketten kan arvingen fravælge enkelte punkter, hvis fuldmagten ikke skal række så langt. ([domstol.dk](https://www.domstol.dk/media/zllpp4r1/skiftefuldmagt.pdf))

Skal fuldmagten bruges i forbindelse med tinglysning, bør man være særligt omhyggelig. Domstolenes materiale om skiftefuldmagter og tinglysningsfuldmagter fremhæver, at skiftefuldmagten skal udfyldes, så den opfylder kravene til brug for tinglysning, og at begrænsninger i dispositionsretten som udgangspunkt kan give problemer i den sammenhæng. Hvis fuldmægtigen skal underskrive digitalt på vegne af boet, skal vedkommende desuden kunne underskrive med MitID. ([domstol.dk](https://www.domstol.dk/media/lvojv5e5/skiftefuldmagter-og-tinglysningsfuldmagter.pdf?utm_source=openai))

Hvad erstatter skiftefuldmagten ikke?

En skiftefuldmagt er ikke det samme som en skifteretsattest. Det er skifteretsattesten, der dokumenterer, hvem der må råde over dødsboet over for omverdenen, mens skiftefuldmagten er den interne bemyndigelse fra en arving til en anden person. Fuldmagten er derfor et supplement til boets behandling, ikke et selvstændigt grundlag for at overtage boet. ([domstoldk.euwest01.umbraco.io](https://domstoldk.euwest01.umbraco.io/alle-emner/doedsfald-og-arv/anmeld-doedsfald/))

Den er heller ikke det samme som arveafkald. Domstolenes blanketter om privat skifte og forenklet privat skifte behandler arveafkald som et særskilt bilag, der skal vedlægges, og ikke som noget der blot kan rummes i den almindelige skiftefuldmagt. Hvis en arving overvejer at give afkald på arv, bør det derfor håndteres særskilt og med stor forsigtighed. ([domstol.dk](https://www.domstol.dk/media/1023/privat-skifte-anmodning-om-privat-skifte-udenlandske-arvinger.pdf?utm_source=openai))

Endelig skal skiftefuldmagt ikke forveksles med en fremtidsfuldmagt. En skiftefuldmagt bruges efter et dødsfald i et konkret dødsbo. En fremtidsfuldmagt bruges derimod, mens fuldmagtsgiveren lever, men ikke længere kan varetage egne forhold. Hvis der findes testamente eller ægtepagt, kan det samtidig få betydning for, hvem der er arvinger, og hvilke aktiver der indgår i boet. ([domstoldk.euwest01.umbraco.io](https://domstoldk.euwest01.umbraco.io/alle-emner/doedsfald-og-arv/anmeld-doedsfald/))

Sådan udfyldes en skiftefuldmagt i praksis

1. Identificér arvingen, fuldmægtigen og det konkrete dødsbo korrekt. Domstolenes blanket indeholder felter til navn, CPR-nummer, adresse, oplysninger om afdøde og eventuelt længstlevende eller tidligere ægtefælle samt sagsnummer. ([domstol.dk](https://www.domstol.dk/media/zllpp4r1/skiftefuldmagt.pdf))

2. Tag stilling til, hvor bred fuldmagten skal være. På blanketten kan arvingen fravælge bestemte beføjelser, hvis fuldmægtigen ikke skal kunne disponere så bredt. Det kan være relevant, hvis fuldmægtigen kun skal stå for kontakten med skifteretten, men ikke for salg eller udlodning. ([domstol.dk](https://www.domstol.dk/media/zllpp4r1/skiftefuldmagt.pdf))

3. Husk dato og underskrift. Blanketten angiver, at arvingens underskrift skal udfyldes skriftligt. Skal fuldmagten bruges til tinglysning, kræver blanketten også vitterlighedsunderskrifter fra to personer. Er fuldmagten oprettet i udlandet, skal to personer, der forstår dansk, eller en dansk repræsentation, ligeledes underskrive til vitterlighed. ([domstol.dk](https://www.domstol.dk/media/zllpp4r1/skiftefuldmagt.pdf))

4. Vedlæg fuldmagten, når det kræves. Domstolenes blanketter om privat skifte, forenklet privat skifte og åbningsstatus angiver, at skiftefuldmagter skal vedlægges, og ved anmodning om skifte skal den originale skiftefuldmagt vedlægges, hvis der underskrives i henhold til den. I åbningsstatusblanketten fremgår det tilsvarende, at fuldmagter skal vedlægges, hvis de ikke tidligere er indsendt. ([domstol.dk](https://www.domstol.dk/media/1023/privat-skifte-anmodning-om-privat-skifte-udenlandske-arvinger.pdf?utm_source=openai))

Underskrifter, åbningsstatus og boopgørelse

Dødsboskifteloven kræver, at opgørelsen over boets aktiver og passiver ved privat skifte indgives senest 6 måneder efter dødsdagen, dog senest 2 måneder efter boets udlevering, og at den er underskrevet af samtlige arvinger. Loven kræver også, at boopgørelsen indsendes senest 15 måneder efter dødsdagen og underskrives af samtlige arvinger. I praksis viser domstolenes blanketter, at dette kan håndteres ved skiftefuldmagt, når fuldmagterne vedlægges. ([retsinformation.dk](https://www.retsinformation.dk/api/pdf/224294))

Det betyder ikke, at skiftefuldmagten flytter ansvaret væk fra arvingerne. Efter loven råder arvingerne i forening over boet, og hvis boets aktiver deles uden at gæld og andre forpligtelser er dækket eller behørigt sikret, kan arvingerne blive personligt og solidarisk ansvarlige. En skiftefuldmagt ændrer ikke på dette udgangspunkt; den gør blot det praktiske arbejde lettere. Det er en juridisk slutning på baggrund af dødsboskiftelovens regler om rådighed og hæftelse. ([retsinformation.dk](https://www.retsinformation.dk/api/pdf/224294))

Typiske fejl og misforståelser

• At tro, at kontaktpersonen automatisk kan beslutte alt. Det kan vedkommende ikke uden fuldmagt fra de øvrige arvinger. ([domstoldk.euwest01.umbraco.io](https://domstoldk.euwest01.umbraco.io/alle-emner/doedsfald-og-arv/anmeld-doedsfald/))

• At tro, at skiftefuldmagt kan bruges til at skabe privat skifte, selv om en arving er uenig. Privat skifte kræver, at alle arvinger anmoder om det. ([retsinformation.dk](https://www.retsinformation.dk/api/pdf/224294))

• At bruge en meget snæver fuldmagt i en sag, hvor der også skal tinglyses. Her kan begrænsninger give problemer, og fuldmagten skal opfylde kravene til tinglysning. ([domstol.dk](https://www.domstol.dk/media/lvojv5e5/skiftefuldmagter-og-tinglysningsfuldmagter.pdf?utm_source=openai))

• At overse formkrav ved brug i udlandet eller til tinglysning, hvor vitterlighedsunderskrifter kan være nødvendige. ([domstol.dk](https://www.domstol.dk/media/zllpp4r1/skiftefuldmagt.pdf))

• At blande skiftefuldmagt sammen med arveafkald. Domstolenes blanketter behandler arveafkald særskilt. ([domstol.dk](https://www.domstol.dk/media/1023/privat-skifte-anmodning-om-privat-skifte-udenlandske-arvinger.pdf?utm_source=openai))

Hvis en arving ikke medvirker

Hvis en arving er passiv, utilgængelig eller ude af stand til at varetage sine interesser, er skiftefuldmagt ikke altid løsningen. Dødsboskifteloven giver skifteretten mulighed for at beskikke en skifteværge, blandt andet hvis arvingen på grund af sygdom eller svækkelse ikke kan varetage sine interesser, eller hvis arvingen har forholdt sig passiv over for henvendelser om boets behandling. Hvis alle arvinger er repræsenteret ved værge eller skifteværge, eller ingen kan opfylde deres forpligtelser, kan boet i stedet skulle behandles ved bobestyrer. ([retsinformation.dk](https://www.retsinformation.dk/api/pdf/224294))

Kort konklusion

Skiftefuldmagt er først og fremmest et praktisk redskab. Den gør det muligt, at én arving, en advokat eller en anden betroet person håndterer den løbende bobehandling i et privat skifte, uden at alle skal møde op og underskrive hver eneste ekspedition. Men fuldmagten bør udfyldes præcist, den skal passe til formålet, og hvis den skal bruges til tinglysning eller i udlandet, gælder der særlige formkrav. Er der tvivl om arveafkald, hæftelse, uenighed mellem arvingerne eller rækkevidden af fuldmagten, er det klogt at afklare det, før boet disponerer. Relevante blanketter og vejledninger findes hos Danmarks Domstole, og selve lovgrundlaget findes i dødsboskifteloven på Retsinformation. ([domstoldk.euwest01.umbraco.io](https://domstoldk.euwest01.umbraco.io/alle-emner/doedsfald-og-arv/anmeld-doedsfald/))

Kilder

• Dødsboskifteloven
• Bekendtgørelse af lov om skifte af dødsboer (PDF)
• Danmarks Domstole – Skiftefuldmagt (PDF)
• Danmarks Domstole – Åbningsstatus (PDF)
• Danmarks Domstole – Anmodning om privat skifte med udenlandske arvinger (PDF)
• Danmarks Domstole – Anmodning om forenklet privat skifte (PDF)
• Danmarks Domstole – Skiftefuldmagter og tinglysningsfuldmagter (PDF)