Ja, pensioner og livsforsikringer går som udgangspunkt uden om dødsboet. Derfor er det normalt ikke dit testamente, men den begunstigelse, du har registreret hos pensionsselskabet, forsikringsselskabet eller pengeinstituttet, der afgør, hvem der får pengene ved din død. Det følger blandt andet af forsikringsaftaleloven og loven om pensionsopsparing i pengeinstitutter.

Det er netop derfor, pension og livsforsikring ofte skaber misforståelser i familier: Mange tror, at et testamente automatisk styrer alt, men sådan er det ikke. Testamentet er stadig vigtigt for den øvrige arv, og i nogle situationer også indirekte for pensionsmidlerne. Du kan læse mere om almindelige arveregler og testamenter her: https://netadvokaten.dk/testamente/.

Hvorfor pension og livsforsikring ofte ikke følger testamentet

Ved livsforsikringer kan forsikringstageren indsætte en begunstiget, og ved dødsfald udbetales forsikringssummen umiddelbart til den begunstigede efter forsikringsaftaleloven. Tilsvarende kan kontohaveren på en pensionsopsparing i pengeinstitut indsætte en begunstiget, som får de opsparede midler udbetalt umiddelbart ved dødsfald efter loven om pensionsopsparing i pengeinstitutter.

Det betyder i praksis, at beløbet normalt ikke først går ind i boet og derefter fordeles efter arveloven eller dit testamente. Hvis du i dit testamente skriver, at din samlever skal arve mest muligt, men du aldrig har ændret begunstigelsen på dine pensioner eller forsikringer, kan pengene stadig ende et andet sted.

Hvem får pengene, hvis du ikke har valgt en begunstiget?

Hvis der ikke er indsat en begunstiget, går forsikringssummen som udgangspunkt til dine nærmeste pårørende efter forsikringsaftaleloven. For pensionsopsparing i pengeinstitutter gælder samme hovedregel efter loven om pensionsopsparing i pengeinstitutter.

Lovens rækkefølge er som udgangspunkt:

• ægtefælle
• samlever, hvis lovens betingelser er opfyldt
• børn
• arvinger

For en samlever kræver reglerne som udgangspunkt fælles bopæl og enten, at I venter, har eller har haft barn sammen, eller at I har levet sammen i et ægteskabslignende forhold på fælles bopæl i de sidste 2 år før dødsfaldet. Midlertidigt ophold i anden bolig eller på institution afbryder ikke nødvendigvis den fælles bopæl efter lovens definition i forsikringsaftaleloven og loven om pensionsopsparing i pengeinstitutter.

Derfor kan resultatet blive meget forskelligt fra familie til familie. En ugift samlever, der ikke opfylder betingelserne, er ikke automatisk dækket af ordet nærmeste pårørende. I den situation kan pengene i stedet gå til børnene eller til arvingerne, hvis samleveren ikke er indsat særskilt.

De nuværende regler om nærmeste pårørende i denne form blev indført med virkning fra 1. januar 2008, og overgangsreglerne viser, at reglerne i §§ 105 a og 105 b i forsikringsaftaleloven og §§ 5 a og 5 b i pensionsopsparingsloven gælder for begunstigelsesindsættelser, der er foretaget efter ikrafttrædelsen. Har du meget gamle ordninger, kan en konkret gennemgang derfor være nødvendig, fordi ældre begunstigelser kan skulle vurderes efter tidligere regler, jf. forsikringsaftaleloven og loven om pensionsopsparing i pengeinstitutter.

Hvornår betyder testamentet alligevel noget?

Testamentet er stadig afgørende for alt det, der faktisk ligger i dødsboet: bolig, bankindeståender, værdipapirer, indbo og andre aktiver, som ikke har en særskilt begunstigelse. Men testamentet kan også få betydning for pension og livsforsikring i visse situationer.

Når du har indsat dine arvinger

Hvis du har skrevet, at “mine arvinger” skal være begunstigede, fordeles beløbet efter det forhold, som personerne er arveberettiget efter dig i henhold til testamente eller lov. Her kan testamentet altså indirekte få stor betydning for, hvordan beløbet deles, jf. forsikringsaftaleloven og loven om pensionsopsparing i pengeinstitutter.

Eksempel: Hvis du indsætter “mine arvinger” som begunstigede og samtidig har et testamente, der giver din samlever en større andel af arven end arvelovens udgangspunkt, kan testamentet få betydning for fordelingen af netop den begunstigelse.

Når pengene falder i dødsboet

Hvis der ikke findes nogen nærmeste pårørende, falder beløbet i dødsboet. Det gælder også, hvis du udtrykkeligt har bestemt, at der ikke skal være indsat nogen begunstiget, jf. forsikringsaftaleloven og loven om pensionsopsparing i pengeinstitutter. I de tilfælde bliver fordelingen styret af arveloven og eventuelt dit testamente.

Når du vil sikre en samlever på flere fronter

En samlever kan godt være begunstiget på pension og livsforsikring, men det giver ikke i sig selv samleveren arveret til resten af boet. Hvis ugifte samlevere vil arve hinanden som ægtefæller helt eller delvist, kræver det som udgangspunkt et testamente efter reglerne om udvidet samlevertestamente i arveloven. Arvelovens §§ 87-88 stiller blandt andet krav om fælles bopæl og enten fælles barn eller mindst 2 års ægteskabslignende samliv. Derfor bør samleverpar se på både testamentet og begunstigelserne samtidig.

Kan en begunstigelse tilsidesættes?

Ja, i særlige tilfælde. Hvis indsættelsen af en begunstiget må anses for urimelig over for ægtefælle eller livsarvinger, kan retten bestemme, at hele eller en del af beløbet i stedet skal tilfalde dem. Det følger af forsikringsaftaleloven og loven om pensionsopsparing i pengeinstitutter.

Beløbet kan dog ikke overstige, hvad den pågældende ville have fået som boslod og tvangsarv, hvis beløbet i stedet var gået til et solvent dødsbo. Ved vurderingen lægges der blandt andet vægt på baggrunden for begunstigelsen, parternes økonomiske behov og omstændighederne i øvrigt. Sagen skal anlægges inden 1 år efter dødsfaldet.

Det er altså ikke sådan, at enhver utilfreds arving kan omstøde en begunstigelse. Men reglen kan blive vigtig, hvis en stor forsikring kort før dødsfaldet er gjort til fordel for en udenforstående, og ægtefælle eller børn dermed stilles urimeligt ringe.

Vigtige undtagelser og praktiske faldgruber

Et testamente ændrer ikke begunstigelsen af sig selv

Begunstigelse skal efter loven meddeles skriftligt til selskabet eller pengeinstituttet, eller optages i policen eller pensionsaftalen. Derfor er det ikke nok alene at skrive noget andet i dit testamente, jf. forsikringsaftaleloven og loven om pensionsopsparing i pengeinstitutter.

Formuleringen betyder noget

Står der blot “ægtefælle”, fortolkes det som den person, du er gift med ved dødsfaldet. Står der “børn”, fortolkes det efter lovens regler om livsarvinger. Står der derimod “arvinger”, bliver testamentet relevant for fordelingen, hvis du har oprettet et gyldigt testamente, jf. forsikringsaftaleloven og loven om pensionsopsparing i pengeinstitutter.

En navngiven begunstiget skal overleve dig

Hvis en bestemt person er indsat som begunstiget, og personen ikke overlever dig, bortfalder begunstigelsen efter lovens udgangspunkt. Det er en klassisk grund til at gennemgå ældre policer og pensionsaftaler efter dødsfald, skilsmisse eller familieforøgelse, jf. forsikringsaftaleloven og loven om pensionsopsparing i pengeinstitutter.

Uigenkaldelig begunstigelse kan låse ordningen

Har du givet afkald på retten til at tilbagekalde begunstigelsen, kan du ikke frit ændre ordningen bagefter. Den type klausuler forekommer især i særlige familie- og skilsmissesituationer og bør læses grundigt.

Der findes også kreditorregler

Efter både forsikringsaftaleloven og loven om pensionsopsparing i pengeinstitutter gælder en særlig kreditorbeskyttelse for ordningerne, men der er undtagelser, blandt andet hvis der er indbetalt uforholdsmæssigt store beløb kort før konkurs. Reglerne er tekniske, men pointen er, at beskyttelsen ikke er helt uden grænser.

Boafgift og skat i hovedtræk

Afgifterne afhænger af både ordningstypen og modtagerens relation til afdøde. Efter boafgiftsloven er arv og forsikringer til en ikke frasepareret ægtefælle som udgangspunkt fritaget for boafgift. Loven fritager også visse udbetalinger, som helt eller delvist er indkomstskattepligtige efter pensionsbeskatningsloven.

For andre modtagere kan der være boafgift, og for nogle modtagere også tillægsboafgift. Efter den gældende boafgiftslov er den almindelige boafgift 15 pct., og visse modtagere uden for den nærmeste personkreds betaler derudover en tillægsboafgift på 25 pct. Det siger dog ikke alene, hvad en konkret pensions- eller forsikringsudbetaling bliver belastet med, fordi beskatningen afhænger af ordningens karakter. Derfor bør skatte- og afgiftsdelen altid vurderes konkret.

Ordninger med særlige regler

Ikke alle pensioner fungerer som en almindelig privat pensionsordning med fri begunstigelse. På borger.dk fremgår det, at pension også kan indeholde forsikringsdækninger ved dødsfald, for eksempel gennem ATP, ægtefælle-/samleverpension og børnepension. Samtidig fremgår det af borger.dk om tjenestemandspension, at det ikke er muligt at indsætte en samlever som begunstiget i tjenestemandspensionsordningen.

Hvis du vil sikre en bestemt person, er det derfor vigtigt at se på hver enkelt ordning for sig. Nogle ordninger kan du selv styre ret frit. Andre er i højere grad bundet af ordningens egne regler.

Sådan gennemgår du dine ordninger fornuftigt

1. Lav en samlet liste over dine pensioner, livsforsikringer og gruppelivsordninger.
2. Tjek præcis, hvem der i dag står som begunstiget på hver ordning.
3. Sammenhold begunstigelserne med dit testamente og din aktuelle familiesituation.
4. Vær særligt opmærksom efter ægteskab, skilsmisse, nyt samliv, fælles børn og særbørn.
5. Overvej også, om formueforhold mellem ægtefæller bør reguleres særskilt, for eksempel ved en ægtepagt.

Det vigtigste praktiske råd er enkelt: Dit testamente og dine begunstigelser skal passe sammen. Hvis de peger i hver sin retning, er det ofte begunstigelsen på pensionen eller forsikringen, der vinder for netop de midler.

Kilder

• Bekendtgørelse af lov om forsikringsaftaler
• Bekendtgørelse af lov om visse civilretlige forhold m.v. ved pensionsopsparing i pengeinstitutter
• Bekendtgørelse af arveloven
• Bekendtgørelse af lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven)
• Pension er også forsikring
• Om tjenestemandspension
• Ægteskab og pension