Et inkassovarsel er den påkravsskrivelse, du skal sende, før du går videre med inkasso mod en skyldner. Varslet skal gøre kravet klart, oplyse om risikoen for videre inddrivelse og give skyldneren mindst 10 dages frist til at betale regnet fra afsendelsen, jf. inkassoloven. Hvis du samtidig vil kræve gebyrer eller senere udenretlige inkassoomkostninger, skal du også holde dig inden for reglerne i renteloven og bekendtgørelsen om udenretlige inddrivelsesomkostninger.

Hvad er et inkassovarsel?

Et inkassovarsel kaldes i loven en påkravsskrivelse. Formålet er at give skyldneren en sidste reel mulighed for at betale, inden du iværksætter yderligere skridt, som kan påføre skyldneren flere omkostninger. Det følger af inkassolovens § 10, at der som udgangspunkt skal være sendt en sådan skrivelse, før der iværksættes andre foranstaltninger med henblik på inddrivelse.

For virksomheder betyder det i praksis, at inkassovarslet er det centrale skriftlige varsel, før sagen sendes til inkassobureau eller advokat, eller før du går videre i den forenklede inkassoproces ved fogedretten efter retsplejelovens kapitel 44 a.

Hvornår kan du sende et inkassovarsel?

Du kan som udgangspunkt sende et inkassovarsel, når kravet er forfaldent og ikke betalt. Loven opstiller ikke et krav om, at du først skal sende flere rykkere. Det afgørende er, at skyldneren, før du går videre med inkasso, får en påkravsskrivelse, der opfylder kravene i inkassolovens § 10.

Det betyder også, at et inkassovarsel godt kan være dit første egentlige inddrivelsesskridt efter forfald. I nogle sager vælger kreditor først at sende en almindelig betalingspåmindelse eller rykker. I andre sager går man direkte til et inkassovarsel. Juridisk er det muligt, hvis kravet ellers er modent og korrekt opgjort.

Er der reel tvivl om, hvad kravet dækker, eller om skyldneren overhovedet skylder beløbet, bør du være ekstra omhyggelig. Inkassoloven kræver, at skyldneren får alle oplysninger, der er nødvendige for at bedømme kravet. Jo mere omtvistet eller kompliceret kravet er, desto mere præcist bør varslet være.

Hvad skal inkassovarslet indeholde?

Der findes ikke en lovbestemt formular. Det er en slutning ud fra inkassolovens § 10, som stiller krav til indholdet, men ikke til en bestemt blanket. Til gengæld skal brevet være så klart, at skyldneren kan vurdere, om kravet er rigtigt, og hvad der sker, hvis der ikke betales.

Minimumskrav efter inkassoloven

• Skyldneren skal kunne identificeres tydeligt.
• Kreditor skal fremgå tydeligt.
• Det skal fremgå, hvilket krav der kræves betalt.
• Skyldneren skal have en betalingsfrist på mindst 10 dage fra afsendelsen.
• Det skal fremgå, at der kan blive iværksat videre inddrivelse, som kan medføre yderligere omkostninger.

I praksis vil et forsvarligt inkassovarsel normalt også indeholde fakturanummer, forfaldsdato, hovedstol, eventuelle renter, eventuelle gebyrer, en kort beskrivelse af leverancen eller aftalen og oplysninger om, hvordan betaling skal ske. Det er ikke fordi hvert punkt står ordret i loven, men fordi disse oplysninger ofte er nødvendige for skyldnerens bedømmelse af fordringen.

En kort og klar formulering kan for eksempel være: Betales det skyldige beløb ikke senest den angivne dato, kan kravet uden yderligere varsel blive overgivet til inkasso eller ellers søgt inddrevet, og der kan blive pålagt yderligere omkostninger efter gældende regler. Formuleringen behøver ikke se sådan ud, men advarslen bør være tydelig.

Hvor lang skal fristen være?

Fristen skal være mindst 10 dage fra afsendelsen af påkravsskrivelsen, jf. inkassolovens § 10, stk. 3. Det er vigtigt, at fristen beregnes korrekt. Loven siger fra afsendelsen, ikke fra modtagelsen.

Hvis du daterer brevet den 5. oktober og sender det samme dag, skal skyldneren have mindst 10 dage, før du går videre. I praksis vælger mange en lidt længere frist for at undgå diskussion om afsendelsestidspunkt eller postgang, men det er en praktisk sikkerhedsmargin, ikke et særskilt lovkrav.

Rykker, inkassovarsel og gebyrer er ikke det samme

Mange blander rykkerbrev og inkassovarsel sammen. Det er forståeligt, fordi samme brev i nogle tilfælde kan opfylde begge funktioner. Reglerne er dog ikke identiske.

• Et rykkergebyr reguleres af rentelovens § 9 b.
• Et inkassovarsel reguleres først og fremmest af inkassolovens § 10.
• Udenretlige inkassoomkostninger reguleres af rentelovens § 9 a og bekendtgørelsen om udenretlige inddrivelsesomkostninger.

Efter rentelovens § 9 b kan der kræves et rykkergebyr på højst 100 kr. pr. rykkerskrivelse, højst for 3 skrivelser om samme ydelse, og kun hvis skrivelserne er sendt med mindst 10 dages mellemrum. Der kan desuden kræves et inkassogebyr på højst 100 kr. for at anmode en anden om at inddrive fordringen på dine vegne, hvis det sker med rimelig grund.

Hvis du vil kunne kræve yderligere udenretlige inkassoomkostninger, kræver bekendtgørelsen, at skyldneren på forhånd har fået en skrivelse med oplysning om, at manglende betaling inden mindst 10 dage fra afsendelsen kan medføre yderligere inddrivelsesomkostninger, jf. bekendtgørelsen om udenretlige inddrivelsesomkostninger. Derfor bør et inkassovarsel som minimum indeholde netop den advarsel, hvis du vil stå stærkere senere.

Hvor store inkassoomkostninger kan der kræves?

Ud over rykkergebyr og inkassogebyr findes der regler om yderligere udenretlige inkassoomkostninger. Maksimumtaksterne afhænger af kravets størrelse og af, om inddrivelsen sker ved en anden, for eksempel et inkassobureau eller en advokat, eller ved kreditor selv. Bilagene til bekendtgørelsen blev senest ændret ved bekendtgørelse nr. 719 af 3. juni 2024, som trådte i kraft den 1. juli 2024.

Som konkrete eksempler er maksimum ved fremmedinkasso 500 kr. for krav fra 0 til 1.000 kr. og 1.550 kr. for krav fra 5.001 til 10.000 kr. Beløbene i bilag 1 er angivet eksklusive moms, og moms kan kun lægges oveni, hvis fordringshaveren ikke er momsregistreret. Ved egeninkasso er maksimum efter bilag 2 eksempelvis 350 kr. for krav fra 0 til 1.000 kr. og 1.000 kr. for krav fra 5.001 til 10.000 kr., og disse beløb er angivet inklusive moms.

For rene erhvervsforhold og visse krav mod offentlige myndigheder gælder desuden en særlig regel: Ved forsinket betaling af vederlag for varer eller tjenesteydelser kan fordringshaver kræve et fast kompensationsbeløb på 310 kr. til dækning af inddrivelsesomkostninger. Reglen findes i rentelovens § 9 a, stk. 3, og størrelsen er fastsat i bekendtgørelsen fra 2013, som trådte i kraft den 1. marts 2013. Reglen gælder ikke i forbrugerforhold.

Hvad sker der efter fristens udløb?

Hvis skyldneren ikke betaler inden fristen, kan du som udgangspunkt gå videre med sagen. Det kan være ved at overlade kravet til inkassobureau eller advokat, forsøge en betalingsaftale eller indlede en retslig proces.

Hvis du vil bruge betalingspåkrav i fogedretten, kræver retsplejelovens § 477 b, stk. 2, at skyldneren først har fået en påkravsskrivelse, der opfylder inkassolovens krav, og at fristen er udløbet. Reglerne om betalingspåkrav kan bruges ved forfaldne pengekrav på højst 100.000 kr., når kreditor ikke forventer indsigelser, jf. retsplejelovens § 477 a.

Gør skyldneren indsigelser, kan sagen ikke uden videre køres videre som en ubestridt inkassosag. Efter retsplejelovens § 477 e og § 477 f kan sagen i stedet gå over i egentlig retssagsbehandling. Det er en vigtig grund til, at inkassovarslet bør være præcist og dokumenteret fra start.

Typiske fejl i inkassovarsler

• Fristen er for kort eller uklart formuleret.
• Det fremgår ikke tydeligt, hvad kravet vedrører.
• Renter og gebyrer er lagt på uden tydelig opgørelse.
• Varslet siger ikke klart, at manglende betaling kan medføre yderligere omkostninger.
• Der kræves gebyrer eller inkassoomkostninger uden hjemmel i renteloven og bekendtgørelsen.
• Der bruges et unødigt hårdt eller pressende sprog, som kan være i strid med god inkassoskik efter inkassolovens § 9.

Et særligt punkt er personlig kontakt. Hvis man vil rette personlig henvendelse til skyldneren på steder uden almindelig adgang, gælder der yderligere begrænsninger efter inkassolovens § 12. Det ligger uden for selve inkassovarslet, men viser, at inddrivelse ikke må ske med urimeligt pres.

Praktisk konklusion

Et gyldigt inkassovarsel behøver ikke være langt, men det skal være præcist. For de fleste virksomheder er den sikre model at sende et skriftligt varsel, der klart identificerer kravet, opgør beløbet, angiver en betalingsfrist på mindst 10 dage fra afsendelsen og udtrykkeligt oplyser, at manglende betaling kan føre til videre inkasso og yderligere omkostninger.

Hvis du samtidig vil opkræve gebyrer eller senere udenretlige inkassoomkostninger, skal brevet også være afstemt med renteloven og bekendtgørelsen om udenretlige inddrivelsesomkostninger. Er kravet omtvistet, uklart eller sammensat af flere poster, bør varslet gøres ekstra detaljeret, så det kan tåle en senere prøvelse.

Kilder

• Bekendtgørelse af lov om inkassovirksomhed
• Bekendtgørelse af lov om renter og andre forhold ved forsinket betaling (renteloven)
• Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om udenretlige inddrivelsesomkostninger i anledning af forsinket betaling
• Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om udenretlige inddrivelsesomkostninger i anledning af forsinket betaling
• Bekendtgørelse af lov om rettens pleje