Indskud i en almen bolig er som udgangspunkt et beboerindskud, ikke et almindeligt depositum. Beboerindskuddet betales ved indflytning og er en del af finansieringen af den almene boligafdeling. Når du flytter ud, skal indskuddet som udgangspunkt tilbagebetales, men boligorganisationen kan modregne det, du skylder, herunder udgifter til den kontraktmæssige istandsættelse ved fraflytning. Reglerne findes især i almenlejeloven og driftsbekendtgørelsen.
([retsinformation.dk](https://www.retsinformation.dk/api/pdf/210124))
Hvad er indskud i en almen bolig?
I almene boliger kaldes beløbet normalt beboerindskud. Det opkræves ved lejemålets start og indgår i afdelingens formue som ansvarlig kapital. Det er derfor noget andet end et klassisk depositum, som først og fremmest fungerer som sikkerhed i lejeaftalen. Hvis der i det konkrete lejemål ikke opkræves beboerindskud efter reglerne, kan udlejer i stedet kræve depositum på op til 3 måneders leje.
([retsinformation.dk](https://www.retsinformation.dk/api/pdf/210124))
Det praktiske resultat er vigtigt: Ser du ordet “indskud” i forbindelse med en almen bolig, er det ikke bare et valgfrit beløb, som udlejeren frit har fundet på. Beløbet hænger sammen med de særlige finansieringsregler for almene boliger og med reglerne om fraflytning, modregning og eventuel tilbagebetaling.
([retsinformation.dk](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2026/207/dan/pdf))
Hvornår kan der kræves indskud?
Efter almenlejelovens § 45 kan der kræves beboerindskud for boliger, der er etableret med offentlig støtte efter reglerne om almene boliger, ældreboliger, tidligere støttet byggeri og visse byfornyede boliger. Reglerne anvendes også på visse almene ældreboliger og almene ungdomsboliger, som ejes af selvejende institutioner, kommuner eller regioner.
([retsinformation.dk](https://www.retsinformation.dk/api/pdf/210124))
Der findes også undtagelser. Efter driftsbekendtgørelsen § 54, stk. 4 betales der ikke beboerindskud for enkeltværelser, der er mærket som almene familieboliger, og heller ikke for blandede lejemål. Det er derfor ikke nok at antage, at alle almene lejemål altid udløser indskud.
([retsinformation.dk](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/1642/pdf))
Hvor stort er indskuddet?
Der findes ikke ét fast kronebeløb, som gælder for alle almene boliger. For nyt alment byggeri finansieres anskaffelsessummen som udgangspunkt med 2 pct. beboerindskud, mens resten typisk finansieres med lån og kommunal eller regional grundkapital. Den enkelte lejers indskud afhænger derfor af boligens andel i afdelingen og fremgår af boligtilbuddet eller lejekontrakten.
([retsinformation.dk](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2026/207/dan/pdf))
Ved første udlejning kan indskuddet fastsættes foreløbigt. Den endelige fastsættelse sker, når byggeregnskabet er afsluttet, og beregningen sker efter anskaffelsessummen og boligerne indbyrdes brugsværdi. Hvis det endelige indskud bliver højere end det foreløbige, skal forhøjelsen varsles med 3 måneders varsel. Det kan især være relevant i nybyggeri, hvor de endelige byggeregnskaber ikke er afsluttet, når de første lejere flytter ind.
([retsinformation.dk](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/1642/pdf))
Eksempel: Flytter du ind i en ny almen familiebolig, kan du godt få oplyst et foreløbigt indskud ved reservation eller kontrakt. Senere kan beløbet blive justeret, hvis byggeregnskabet viser, at den endelige anskaffelsessum blev en anden end forventet. Det er lovligt, når reglerne om beregning og varsel er fulgt.
([retsinformation.dk](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/1642/pdf))
Kan indskuddet blive forhøjet senere?
Ja, men ikke vilkårligt. Hvis det eksisterende beboerindskud eller depositum må antages ikke at kunne dække rimelige udgifter ved fraflytning, kan boligorganisationen forhøje beløbet for nye lejere. Efter almenlejelovens § 48 kræver det som udgangspunkt kommunal godkendelse. I 2026 kan forhøjelsen dog ske uden kommunal godkendelse, hvis indskuddet efter forhøjelsen ikke overstiger 279 kr. pr. m². Den sats er reguleret pr. 1. januar 2026.
([retsinformation.dk](https://www.retsinformation.dk/api/pdf/210124))
Omvendt kan indskuddet også i særlige tilfælde sættes ned ved genudlejning. Hvis et gammelt indskud med tillæg væsentligt overstiger indskuddet for tilsvarende nyt byggeri, kan boligorganisationen nedsætte indskuddet for at undgå udlejningsvanskeligheder. Det er især en praktisk regel i ældre boligafdelinger.
([retsinformation.dk](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/1642/pdf))
Får man indskuddet tilbage ved fraflytning?
Som udgangspunkt ja. Når dine rettigheder til boligen ophører, skal udlejer tilbagebetale det indbetalte beboerindskud eller depositum. Men udlejeren må modregne dine forpligtelser over for udlejeren, herunder eventuelle udgifter til den kontraktmæssige istandsættelse ved fraflytning. Derfor er der ingen sikkerhed for, at du får hele beløbet tilbage.
([retsinformation.dk](https://www.retsinformation.dk/api/pdf/210124))
Det afgørende er ikke bare, om boligen trænger til at blive sat i stand, men hvad du efter kontrakten og de almene lejeretlige regler faktisk hæfter for. Hvis du eksempelvis skylder husleje, har påført boligen skader ud over almindeligt slid, eller skal betale for kontraktmæssig istandsættelse, kan beløbet trækkes fra indskuddet.
([retsinformation.dk](https://www.retsinformation.dk/api/pdf/210124))
Hvis du er uenig i opgørelsen eller i, om boligorganisationen må holde beløb tilbage, afgøres tvisten om tilbagebetaling af beboerindskud eller depositum af beboerklagenævnet.
([retsinformation.dk](https://www.retsinformation.dk/api/pdf/210124))
Kan man få lån til indskuddet?
Ja. Hvis du flytter i en almen bolig, kan du søge kommunen om lån til beboerindskud. Reglerne står i boligstøttelovens kapitel 10, og borger.dk har den praktiske vejledning om ansøgning.
([retsinformation.dk](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/995/pdf))
Kommunen har som udgangspunkt pligt til at yde lån, når betingelserne er opfyldt. For 2026 oplyser borger.dk, at husstandens samlede indkomst ved indflytning som hovedregel ikke må overstige 302.677 kr. om året for lejligheder og 205.040 kr. om året for enkeltværelser. Har husstanden børn, forhøjes grænsen med 53.100 kr. pr. barn til og med 4 børn. Lånet kan dække hele beboerindskuddet.
([borger.dk](https://www.borger.dk/bolig-og-flytning/Lejebolig/Laan-til-beboerindskud?cookiebanner=true))
Indkomstvurderingen sker ved indflytningstidspunktet. Ankestyrelsen har i en nyere principmeddelelse understreget, at kommunen skal bruge så aktuelle indkomstoplysninger som muligt, og at vurderingen tager udgangspunkt i husstandens aktuelle indkomst i indflytningsmåneden omregnet til årsbasis.
([retsinformation.dk](https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2024/10147?utm_source=openai))
Hvornår kan kommunen give afslag?
Selv om du ligger under indkomstgrænsen, kan kommunen i nogle tilfælde afslå lån. Det gælder blandt andet, hvis kommunen efter en samlet vurdering mener, at du ikke har behov for lånet, hvis der foreligger særlige forhold efter boligstøtteloven, eller hvis du ikke har afviklet gæld på et tidligere beboerindskudslån. Borger.dk nævner som praktiske eksempler, at du kan få afslag, hvis du har tilstrækkelig formue til selv at betale indskuddet, eller hvis du allerede bor i en tilfredsstillende bolig i samme kommune eller byområde.
([retsinformation.dk](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/995/pdf))
Der er dog også beskyttelsesregler. Kommunen kan ikke altid afslå med henvisning til gammel gæld på et tidligere beboerindskudslån, hvis ansøgningen gælder den første varige bolig efter en udsættelse, eller hvis der er tale om flytning til en bolig med lavere boligudgift efter fogedsag om udsættelse.
([retsinformation.dk](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/995/pdf))
Hvordan tilbagebetales lånet?
For almindelige lejligheder er beboerindskudslån som udgangspunkt rente- og afdragsfrit i 5 år. Derefter tilbagebetales lånet over 10 år med 4,5 pct. rente af restgælden. For visse lån til enkeltværelser og kollektive bofællesskaber er tilbagebetalingsperioden efter de første 5 år som udgangspunkt højst 5 år. Kommunen kan i særlige tilfælde forlænge rente- og afdragsfriheden, og i andre tilfælde kræve tidligere tilbagebetaling, hvis husstandens økonomi ændrer sig væsentligt.
([retsinformation.dk](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/995/pdf))
Tre typiske misforståelser
- Indskud i en almen bolig er ikke automatisk det samme som depositum. I almene boliger er hovedreglen beboerindskud, mens depositum bruges i de tilfælde, hvor der ikke opkræves beboerindskud efter reglerne.
- Du har ikke krav på at få hele beløbet tilbage. Udlejeren kan modregne krav, der lovligt påhviler dig ved fraflytning.
- Et kommunalt beboerindskudslån er ikke det samme som et tilskud. Det er et lån med lovbestemte regler om rente, afdrag og i visse tilfælde afdragsfrihed.
([retsinformation.dk](https://www.retsinformation.dk/api/pdf/210124))
Det bør du kontrollere, før du skriver under
- Om boligen faktisk er en almen bolig, så reglerne om beboerindskud gælder.
- Om det oplyste indskud er endeligt eller kun foreløbigt.
- Om du kan søge beboerindskudslån i kommunen, og om din husstands aktuelle indkomst ligger inden for grænserne.
- Hvilke vedligeholdelses- og fraflytningsregler der gælder i netop dit lejemål, fordi de har betydning for, hvor meget du eventuelt får tilbage.
- Om der er særlige forhold, som kan give afslag på lån, for eksempel uafviklet gæld på et tidligere beboerindskudslån.
([retsinformation.dk](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/1642/pdf))
Kort konklusion
Indskud i en almen bolig er et lovreguleret beboerindskud, som typisk hænger sammen med finansieringen af boligen og ikke bør forveksles med et almindeligt depositum. Beløbet skal som udgangspunkt tilbagebetales ved fraflytning, men boligorganisationen kan modregne lovlige krav. Kan du ikke selv betale indskuddet, kan du i mange tilfælde søge kommunen om et beboerindskudslån. Det er især vigtigt at få afklaret, om indskuddet er endeligt, hvilke fraflytningsforpligtelser du har, og om du opfylder betingelserne for lån.
([retsinformation.dk](https://www.retsinformation.dk/api/pdf/210124))
Kilder
- Almenlejeloven
- Bekendtgørelse af lov om almene boliger m.v.
- Bekendtgørelse af lov om individuel boligstøtte
- Bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v.
- Vejledning om regulering af satser i lejelovgivningen, almenboligloven, byfornyelsesloven m.v. for 2026
- Lån til beboerindskud
- Ankestyrelsens principmeddelelse 31-24 om beboerindskudslån