Hvem arver, når man ikke er gift? Det korte svar er: Som udgangspunkt ikke din samlever. Det gælder, selv om I har delt adresse, børn, bolig og økonomi i mange år. Uden et testamente følger arven arvelovens faste rækkefølge, og samleveren er ikke med i den.

Det kan få meget konkrete følger. Den efterlevende kan stå med fælles udgifter, men uden ret til afdødes del af opsparingen eller boligen. Derfor er det vigtigt at skelne mellem, hvad man ejer, hvad der indgår i dødsboet, og hvem der arver. Her får du overblikket over reglerne og de dokumenter, ugifte samlevende typisk bør tage stilling til.

Kort svar: Hvem arver, når man ikke er gift?

• Har afdøde børn: Børnene arver som udgangspunkt alt, hvis der ikke er et testamente. Det gælder både fællesbørn og børn fra tidligere forhold.
• Har afdøde ingen børn: Arven går først til forældre og derefter til søskende og deres børn. Samleveren arver stadig ikke automatisk.
• Har afdøde et testamente: Samleveren kan indsættes som arving inden for reglerne om tvangsarv.
• Opfylder I betingelserne: Et udvidet samlevertestamente kan give samleveren en stærkere arveret end et almindeligt testamente.

Arvelovens udgangspunkt er, at afdødes børn, de såkaldte livsarvinger, står først i arverækken. Hvis der ikke er livsarvinger, arver forældre og deres efterkommere. Samliv i sig selv giver ingen legal arveret. Reglerne fremgår af arveloven.

En typisk situation: Fælles hjem, men ingen automatisk arv

Forestil jer Lea og Frederik. De har boet sammen i ni år, har et fælles barn og ejer en bolig halvt om halvt. Frederik dør uden testamente. Lea beholder naturligvis sin egen halvdel af boligen, men Frederiks halvdel indgår i hans dødsbo. Den går efter udgangspunktet til hans barn, ikke til Lea.

Lea bliver derfor medejer med barnets dødsbo, indtil boet er afsluttet. Skal hun overtage Frederiks andel, kræver det både en økonomisk løsning og en håndtering af barnets arveret. Ved mindreårige arvinger kommer der yderligere regler om forvaltning af arven. Et langt samliv og et fælles barn ændrer ikke i sig selv på, hvem der arver.

Situationen illustrerer også en væsentlig skelnen: Arv handler kun om det, afdøde ejede. Det, som Lea allerede ejer, er ikke en del af Frederiks bo. For ugifte boligejere er det derfor relevant både at planlægge arven og at have klare aftaler om ejerskab og overtagelse af boligen.

Reglerne uden testamente

Hvis I har børn

Når en ugift person dør og efterlader sig børn, arver børnene lige. Er et barn dødt, træder barnets egne børn i dets sted. Stedbørn arver derimod ikke automatisk efter en stedforælder, medmindre de er adopteret eller indsat i et testamente.

En samlever er ikke tvangsarving. Det betyder, at samleveren slet ikke har et lovbestemt minimumskrav på arv. Uden et testamente får samleveren derfor ingen del af nettoboet.

Hvis I ikke har børn

Har afdøde ingen livsarvinger og ingen ægtefælle, arver forældrene. Er en forælder død, træder dennes børn, altså typisk afdødes søskende, i stedet. Først hvis der heller ikke er arvinger i de følgende arveklasser, kan arven ende hos staten. Også her er samleveren uden for arverækken, medmindre samleveren er indsat i testamente.

Fælles økonomi og fælles adresse er ikke nok

Fælles folkeregisteradresse, fælleskonto eller en fælles hverdag gør ikke jeres formue til fælleseje og skaber ikke arveret. Hvis I ejer bolig sammen, bør jeres ejerandele og en mulig ret til at overtage den andens andel ved dødsfald stå klart. En samejeoverenskomst kan regulere ejerandele, udgifter og overtagelse, men den erstatter ikke et testamente.

Testamente: To veje til at sikre samleveren

Et almindeligt testamente

Har du børn, udgør deres tvangsarv samlet 25 procent af det, du efterlader i nettoboet. De resterende 75 procent er friarv, som du kan testamentere til for eksempel din samlever. Det giver en betydelig mulighed for at beskytte den efterlevende, men børnene kan ikke gøres helt arveløse.

Har du ingen ægtefælle eller livsarvinger, har du ingen tvangsarvinger. Du kan da ved testamente lade samleveren arve hele nettoboet. Et almindeligt testamente er også løsningen, hvis I ikke opfylder betingelserne for et udvidet samlevertestamente.

Et udvidet samlevertestamente

Arvelovens § 87 giver to samlevende mulighed for ved testamente at bestemme, at de helt eller delvist skal arve hinanden, som var de ægtefæller. Når der er børn, kan det indebære, at den efterlevende samlever kan få op til 7/8 af førstafdødes nettobo, mens børnenes samlede tvangsarv udgør 1/8. Uden børn kan samleveren som udgangspunkt arve hele nettoboet.

Det særlige testamente er kun gyldigt, hvis I opfylder lovens betingelser. Ved oprettelsen skal I kunne indgå ægteskab med hinanden og må ikke have et andet udvidet samlevertestamente, der giver en anden samlever arveret. Når den første af jer dør, skal I desuden bo sammen på fælles bopæl og enten:

• vente, have eller have haft et fælles barn, eller
• have levet sammen på den fælles bopæl i et ægteskabslignende forhold i de sidste to år.

Det er betingelserne ved dødsfaldet, der er afgørende. Se den præcise ordlyd i arvelovens §§ 87-89. Er denne løsning relevant for jer, kan I købe et udvidet samlevertestamente hos Netadvokaten og få et dokument, der er målrettet netop samlevende.

Hvad et udvidet samlevertestamente ikke kan gøre

Et udvidet samlevertestamente gør jer ikke til ægtefæller på alle områder. Det kan blandt andet ikke give adgang til uskiftet bo eller lade reglerne om ægtefællers delingsformue gælde. Derfor bør samlevende med børn og bolig især tænke over, om den efterlevende har likviditet til at håndtere boet, og om boligforholdet er reguleret konsekvent.

Boafgift: Samliv og arv er to forskellige spørgsmål

Arveret og boafgift følger ikke helt de samme regler. Ægtefæller betaler ikke boafgift. En samlever, der har haft fælles bopæl med afdøde i de sidste to år, eller som ved dødsfaldet bor sammen med afdøde og har, har haft eller venter fælles barn, hører til den personkreds, der som udgangspunkt kun betaler den almindelige boafgift på 15 procent.

Opfylder samleveren ikke disse betingelser, betales der også tillægsboafgift på 25 procent af det beløb, der er tilbage efter den almindelige boafgift. Det giver en samlet effektiv afgift på 36,25 procent på den afgiftspligtige del. Et udvidet samlevertestamente gør altså ikke i sig selv en samlever afgiftsfri som en ægtefælle. Se den officielle oversigt over arveregler og afgifter.

De praktiske valg, der bør passe sammen

• Arv ved dødsfald: Et almindeligt eller udvidet samlevertestamente bestemmer, hvem der skal arve.
• Fælles bolig: En samejeoverenskomst kan fastlægge ejerandele, forkøbsret og rammen for en overtagelse.
• Tab af handleevne: En fremtidsfuldmagt gælder, mens du lever, men ikke længere kan varetage personlige eller økonomiske forhold. Et testamente gælder først efter dødsfaldet.
• Mindreårige børn: Et børnetestamente kan indeholde jeres ønsker til børnenes forhold og arveforvaltning, hvis begge forældre dør eller ikke kan varetage ansvaret.

Kontrollér også begunstigelser på pensioner og livsforsikringer direkte hos pensionsselskabet eller forsikringsselskabet. Sådanne udbetalinger kan være reguleret af en særskilt begunstigelseserklæring og falder ikke nødvendigvis i dødsboet på samme måde som øvrige aktiver.

Sådan kommer I fra beslutning til gyldigt dokument

1. Skab overblik. Notér børn, tidligere testamenter, bolig, gæld, ejerandele og pensioner. Afklar også, om I opfylder betingelserne for et udvidet samlevertestamente.
2. Vælg arveløsning. Ønsker I den størst mulige arveret mellem jer, og opfylder I kravene, er det udvidede samlevertestamente relevant. Ellers skal et almindeligt testamente tage konkret stilling til fordelingen.
3. Koordinér dokumenterne. Gennemgå især bolig- og fuldmagtsforhold, så testamentet ikke peger i en anden retning end jeres øvrige aftaler.
4. Opret og underskriv korrekt. Et testamente skal opfylde arvelovens formkrav. Det kan blandt andet oprettes som notartestamente eller vidnetestamente.
5. Vælg notar for sikker opbevaring. Hos notaren underskriver eller vedkender du testamentet. Notaren bekræfter identitet og testationskompetence, men godkender ikke nødvendigvis indholdet. En kopi kan registreres, så skifteretten får kendskab til testamentet ved dødsfald.

Du kan læse de praktiske krav på Domstolenes vejledning om notartestamente. Gennemgå dokumenterne igen ved samlivsbrud, nyt barn, boligkøb eller væsentlige ændringer i økonomien.

Ofte stillede spørgsmål

Arver min kæreste mig, hvis vi har boet sammen i 20 år?

Nej. Et langt samliv giver ikke i sig selv arveret. Vil du have, at din samlever skal arve, skal der være et gyldigt testamente.

Kan min samlever arve alt, selv om jeg har børn?

Ikke helt. I et almindeligt testamente kan du som udgangspunkt råde over 75 procent af nettoboet, mens børnene tilsammen har krav på 25 procent. Med et gyldigt udvidet samlevertestamente kan samleveren i stedet få op til 7/8, og børnene har krav på 1/8.

Kan samlevende sidde i uskiftet bo?

Nej. Uskiftet bo er en ordning for ægtefæller. Et udvidet samlevertestamente kan ikke give ugifte samlevende denne ret.

Skal vi stadig have et testamente, hvis vi ejer boligen sammen?

Ja. Dit ejerskab af din egen halvdel er én ting. Retten til afdødes halvdel er et arvespørgsmål. Samejeoverenskomsten og testamentet bør understøtte hinanden.

Tag stilling, mens I selv kan vælge

For ugifte samlevende er det afgørende spørgsmål ikke, om I føler jer som familie, men om jeres dokumenter afspejler det. Et testamente kan sikre, at den efterlevende ikke står uden arv, mens en samejeoverenskomst og en fremtidsfuldmagt kan håndtere henholdsvis bolig og handleevne.

Vil I give hinanden den stærkest mulige arveret inden for reglerne for samlevende, kan I købe et udvidet samlevertestamente hos Netadvokaten. Start med at afklare jeres familieforhold og bolig, så dokumentet kan understøtte den plan, I faktisk ønsker.