En bobestyrer har ikke en fast lovbestemt pris. Det, boet faktisk betaler, er først og fremmest bobestyrerens salær, som afhænger af arbejdets omfang, og derudover kommer som udgangspunkt retsafgift til skifteretten. Efter den gældende retsafgiftslov betales der 1.500 kr., når et bo udleveres til privat skifte, herunder forenklet privat skifte, eller behandles ved bobestyrer. Hvis arvebeholdningen i boopgørelsen overstiger 1,5 mio. kr., betales der yderligere 9.000 kr. I bobestyrerboer betales disse afgifter af boets midler.
Selve bobestyrersalæret kan derimod ikke aflæses i en taksttabel i loven. Der findes altså ikke én officiel pris på en bobestyrer. Et enkelt og ukompliceret bo vil normalt koste mindre end et bo med uenighed mellem arvingerne, fast ejendom, virksomhed, skattemæssige spørgsmål eller udenlandske forhold.
Hvad består prisen typisk af?
Når man spørger, hvad en bobestyrer koster, er det nyttigt at skille udgifterne ad i tre grupper:
- bobestyrerens salær for arbejdet med boet,
- retsafgifter til skifteretten efter retsafgiftsloven,
- øvrige bo-udgifter, f.eks. vurderinger, tinglysning, eventuel revisorbistand, ejendomsmægler, rydning af bolig og proklama i Statstidende.
Det er derfor misvisende at tale om én samlet standardpris. To dødsboer med samme formue kan koste meget forskelligt at behandle, hvis det ene bo er enkelt og det andet kræver mange møder, salg af aktiver, gennemgang af gamle dispositioner eller håndtering af konflikter.
Hvad påvirker bobestyrerens salær?
Efter dødsboskifteloven skal bobestyreren på det første møde skriftligt oplyse arvingerne om, hvordan salæret beregnes, og om muligt den forventede størrelse samt hvilke øvrige omkostninger der må forventes. Det er en vigtig beskyttelse for arvingerne, fordi salæret ellers kan være svært at gennemskue på forhånd.
I praksis vil salæret typisk blive påvirket af blandt andet:
- hvor mange arvinger der er, og om de er enige,
- om boet omfatter fast ejendom, sommerhus, virksomhed eller værdipapirer,
- om der skal indhentes vurderinger, sælges aktiver eller ryddes bolig,
- om der er gæld, usikkerhed om solvens eller risiko for insolvensbehandling,
- om der er skatte- og afgiftsmæssige spørgsmål,
- om der er testamente, særeje eller komplicerede familieforhold,
- om der opstår klager eller retstvister undervejs.
Et eksempel er et bo med én bolig, flere arvinger og uenighed om salgstidspunkt og pris. Her stiger arbejdet ofte mærkbart, fordi bobestyreren skal holde bomøder, træffe beslutninger, håndtere indsigelser og sikre, at boet fortsat behandles forsvarligt. Omvendt vil et bo med få aktiver, få arvinger og enighed om det hele normalt være lettere og billigere at afslutte.
Hvornår bliver der overhovedet udpeget en bobestyrer?
Et bo behandles ikke automatisk ved bobestyrer. Efter dødsboskifteloven udleverer skifteretten blandt andet boet til behandling ved bobestyrer, hvis en arving anmoder om det, hvis boet må antages at være insolvent, hvis afdøde har bestemt det i testamente, eller hvis det er usikkert, hvem arvingerne er. Det betyder i praksis, at én arving kan være nok til at flytte boet fra privat skifte over i bobestyrerbehandling.
Det har stor betydning for prisen. Privat skifte vil ofte være billigere, fordi arvingerne selv står for en del af arbejdet, mens bobestyrerboet lægger den praktiske og juridiske håndtering hos bobestyreren.
Bobestyrer er normalt en autoriseret advokat
Det er også værd at få en udbredt misforståelse på plads: I Danmark er bobestyreren som udgangspunkt en autoriseret advokat. Det følger af dødsboskifteloven og bekendtgørelsen om bobestyrere. Der kan dog i særlige tilfælde udpeges en ikke-autoriseret bobestyrer, for eksempel hvis arvingerne og en længstlevende ægtefælle ønsker en bestemt person, og skifteretten finder, at særlige grunde taler for det, eller hvis afdøde i testamente har indsat en bestemt bobestyrer.
Hvis man på forhånd vil tage stilling til, om boet senere skal behandles ved en bestemt bobestyrer, sker det typisk i et testamente. Har ægtefællernes formueordning betydning for, hvad der indgår i boet, kan en ægtepagt også få praktisk betydning for bobehandlingen.
De faste offentlige afgifter: det, du kan regne med
Det mest håndfaste svar på pris-spørgsmålet er de faste afgifter efter retsafgiftsloven:
- 1.500 kr. ved boer, der udleveres til privat skifte, herunder forenklet privat skifte, eller behandles ved bobestyrer.
- Yderligere 9.000 kr., hvis arvebeholdningen i henhold til boopgørelsen overstiger 1,5 mio. kr.
I boer, der behandles ved bobestyrer, betales afgifterne af boets midler. Det er også bobestyreren, der hæfter for betaling af afgiften over for det offentlige.
Hvis du har set ældre oplysninger om 2.500 kr. og 6.500 kr., skal du være varsom. De tal stammer fra tidligere regler. Den nuværende retsafgiftslov trådte i kraft den 1. oktober 2021, og det er derfor de nuværende beløb på 1.500 kr. og eventuelt 9.000 kr., der er relevante i dag.
Andre udgifter end salæret
Der kan også komme udgifter, som ikke er selve bobestyrersalæret. Det kan være:
- proklama i Statstidende,
- tinglysning og aflysning,
- ejendomsmægler ved salg af fast ejendom,
- revisor, hvis boet eller afdødes virksomhed kræver det,
- vurderingsmænd eller sagkyndige vurderinger,
- opbevaring, transport og rydning af indbo.
Nogle af disse poster er små i et enkelt bo og store i et kompliceret bo. Derfor er det vigtigt at bede bobestyreren om et realistisk overslag tidligt i forløbet og om løbende opdatering, hvis boet udvikler sig anderledes end forventet.
Kan boet helt undgå bobestyrer?
Ja, i nogle tilfælde. Hvis betingelserne for privat skifte er opfyldt, kan arvingerne bede om det i stedet. Det kræver blandt andet, at alle arvinger anmoder om privat skifte, at boets aktiver må antages at kunne dække gælden, og at afgørende hensyn ikke taler imod privat skifte, jf. dødsboskifteloven.
Der findes også små boer, som slet ikke skal gennem almindelig skiftebehandling. For dødsfald i perioden 1. januar 2026 til 31. december 2026 er grænsen for boudlæg 55.000 kr. efter bekendtgørelsen om regulering af beløb i henhold til dødsboskifteloven. Grænsen gælder efter fradrag af blandt andet rimelige begravelsesudgifter, sikring af aktiver, vurdering og retsafgifter. Ligger boet under den grænse, kan det i stedet ende som boudlæg, og så er spørgsmålet om bobestyrer ofte slet ikke aktuelt.
Hvad hvis boet er insolvent?
Hvis boet må antages at være insolvent, skal det behandles ved bobestyrer. Det følger af dødsboskifteloven. Her er det vigtigt, at arvingerne som udgangspunkt ikke bare frit kan vælge en billigere løsning. Til gengæld siger loven også, at omkostninger, som ikke kan dækkes af boets midler, ved insolvensbehandling betales af statskassen. Det er en væsentlig undtagelse, fordi et insolvent bo ellers kunne efterlade et uløseligt problem om betaling af selve bobehandlingen.
Kan man klage over salæret?
Ja. I bobestyrerboer kan arvingerne klage over boopgørelsen, herunder beregningen af bobestyrerens salær. Efter dødsboskifteloven skal en sådan klage normalt fremsættes inden 4 uger efter det afsluttende bomøde. Skifteretten kan desuden ved kendelse ændre beregningen af salæret. Danmarks Domstole har også en særskilt vejledning om klage over bobestyrer, hvor det blandt andet fremgår, at afgørelser om salær træffes ved kendelse.
Hvis man som arving synes, at omkostningerne er ved at løbe fra boet, er det derfor sjældent klogt bare at vente til slut. Bed hellere tidligt om en skriftlig forklaring på, hvordan salæret beregnes, hvilke poster der driver omkostningerne, og om der kan afsluttes mere enkelt.
Det korte svar
Det korte og præcise svar er derfor: En bobestyrer koster ikke et fast beløb. Den sikre del af regnestykket er de offentlige afgifter på 1.500 kr. og eventuelt yderligere 9.000 kr., hvis arvebeholdningen overstiger 1,5 mio. kr. Resten afhænger af boets kompleksitet og bobestyrerens arbejde. Jo mere enkelt, solvent og konfliktfrit boet er, desto lettere er det som regel at holde omkostningerne nede.