Et legat er i arveretten en bestemmelse i et testamente om, at en bestemt person eller organisation skal have en bestemt pengesum eller en bestemt genstand, når du dør. Modtageren kaldes en legatar. Efter dødsboskiftelovens § 13 er det netop kernen i et legat, at der er tale om en konkret sum eller konkret angivne formuegenstande – ikke en andel af hele boet.
Det vigtige er derfor, at et legat ikke er det samme som et testamente. Legatet er normalt en del af testamentet. Hvis du vil bestemme, at en niece skal have 50.000 kr., at en ven skal have din bil, eller at en forening skal have et fast beløb, er det typisk et legat, du indsætter i dit testamente.
Hvad er forskellen på legat, legatar og arving?
Forskellen har praktisk betydning for både boets behandling og for modtagerens rolle.
- En legatar får det, der står præcist angivet: fx 100.000 kr., en ring, en bil eller et bestemt maleri.
- En arving får hele boet eller en andel af det, fx 1/2 eller 1/4 af arven.
- Hvis en person kun skal have en bestemt genstand eller et bestemt beløb, peger det som udgangspunkt på legatstatus efter dødsboskiftelovens § 13.
Loven giver dog plads til nuancer. Efter dødsboskiftelovens § 13, stk. 2 kan du i testamentet bestemme, om en person, der alene skal modtage friarv, skal have stilling som arving eller legatar. Skifteretten kan også i særlige tilfælde bestemme, at en legatar skal behandles som arving – eller omvendt.
Det betyder i praksis, at formuleringen i testamentet er vigtig. Skriv ikke bare, at nogen “skal have noget af arven”, hvis du i virkeligheden mener et bestemt beløb eller en bestemt ting.
Hvornår giver et legat mening?
Et legat bruges især, når du vil tilgodese nogen præcist, uden at gøre dem til medarving i hele boet. Det kan for eksempel være relevant, hvis du vil:
- give et fast beløb til et barnebarn, en ven eller en samlever,
- lade et barn overtage en bestemt genstand med stor affektionsværdi,
- tilgodese en forening, fond eller anden organisation,
- undgå tvivl om, hvem der skal have et bestemt smykke, kunstværk eller indbo.
I praksis taler man ofte om pengelegater og genstandslegater. Juridisk er pointen den samme: modtageren får det, der er konkret angivet.
Du kan kun give legat af den arv, du selv kan råde over
Et legat kan ikke bruges til at sætte reglerne om tvangsarv ud af kraft. På borger.dk’s vejledning om testamente fremgår det, at du som udgangspunkt frit kan disponere over 75 procent af arven ved testamente, mens 25 procent er tvangsarv til ægtefælle og livsarvinger. Har du ingen tvangsarvinger, kan du som udgangspunkt råde over hele arven ved testamente.
Det hænger sammen med arvelovens regler om tvangsarv, herunder at en fjerdedel af en livsarvings arvelod er tvangsarv, jf. § 5, og at en fjerdedel af ægtefællens arvelod er tvangsarv, jf. § 10.
Hvis du vil bruge legater aktivt i din arveplanlægning, er det derfor afgørende først at få afklaret, hvor stor din friarv er. Det gælder særligt, hvis du både vil tilgodese ægtefælle, børn, samlever og eventuelt velgørende formål.
For børn gælder desuden, at tvangsarven i testamentet kan begrænses til et beløb efter arvelovens § 5, stk. 2. Efter bekendtgørelsen om regulering af beløb i henhold til arveloven udgør beløbet 1.580.000 kr. i perioden 1. januar 2026 til 31. december 2026.
Hvordan opretter man et legat?
Et legat bør normalt indsættes i et gyldigt testamente. Efter arvelovens §§ 63-64 kan testamente som udgangspunkt oprettes som notartestamente eller vidnetestamente. Borger.dk fremhæver notartestamentet som den løsning, der giver størst sikkerhed for, at testamentet bliver fundet og lagt til grund efter dødsfaldet.
Hvis du møder hos notaren, skal du efter borger.dk blandt andet medbringe to eksemplarer af testamentet og legitimation. Danmarks Domstoles notarvejledning beskriver tilsvarende, at testamentet ikke må være underskrevet på forhånd.
Et legat bør formuleres så konkret som muligt. Det er typisk en fordel at få taget stilling til:
- hvem modtageren er, med fuldt navn og gerne adresse eller CVR-nr.,
- hvad modtageren skal have,
- om legatet er et fast beløb eller en bestemt genstand,
- hvad der skal ske, hvis modtageren dør før dig,
- hvad der skal ske, hvis genstanden ikke længere findes i boet ved dødsfaldet.
Jo mere præcist du skriver, desto mindre er risikoen for fortolkningstvivl mellem de efterladte.
Hvornår bliver legatet udbetalt?
Et legat bliver ikke nødvendigvis udbetalt straks efter dødsfaldet. Efter dødsboskiftelovens § 14 skal legater først opfyldes, når fristen for anmeldelse af krav er udløbet, og boet utvivlsomt er solvent og har tilstrækkelige likvide midler. Senest skal legater opfyldes samtidig med, at boets øvrige aktiver deles mellem arvingerne.
Det er en vigtig praktisk regel. Hvis du eksempelvis testamenterer et kontantlegat til en ven, kan beløbet altså være afhængigt af, at boets gæld og øvrige forpligtelser først er afklaret.
Hvad med samlever, børn og andre nærtstående?
Et legat bruges ofte, når man vil tilgodese en samlever. Det skyldes blandt andet, at en samlever ikke automatisk er tvangsarving. Det fremgår af borger.dk’s vejledning om testamente. Hvis du ønsker, at en samlever skal arve, skal det derfor normalt ske ved testamente.
For børn og ægtefælle er situationen anderledes, fordi de er beskyttet af reglerne om tvangsarv. Her kan et legat være et supplement, men ikke et redskab til at fjerne deres minimumsrettigheder.
Et legat løser heller ikke alle familieøkonomiske spørgsmål. Hvis du også vil regulere formueforhold mellem ægtefæller i levende live, er det en ægtepagt og ikke et testamente. Og hvis du vil planlægge, hvem der skal kunne handle på dine vegne, hvis du mister evnen til det, er det en fremtidsfuldmagt, som er det relevante dokument.
Boafgift og skat af legater
Et legat kan udløse boafgift på samme måde som anden arv. De aktuelle hovedsatser fremgår af Skattestyrelsens side om skatter og afgifter ved dødsfald. For 2026 gælder efter siden blandt andet:
- Ægtefælle eller registreret partner: ingen boafgift.
- Børn, børnebørn, oldebørn, forældre, fraskilt ægtefælle og samlevende i mere end to år: 15 % af beløb over 392.300 kr. i 2026.
- Næsten alle andre: 15 % af beløb over 392.300 kr. i 2026 og derudover 25 % af det beløb, der er tilbage, når 15 %-afgiften er trukket fra.
Hvis du ønsker at give et legat til en forening, fond eller anden organisation, bør du også undersøge afgiftsforholdene konkret. Visse modtagere med almenvelgørende eller almennyttigt formål kan efter omstændighederne være fritaget efter boafgiftslovens § 3. Det beror på den konkrete modtager og bør kontrolleres, før testamentet formuleres endeligt.
Typiske fejl, du bør undgå
- At forveksle et legat med at gøre nogen til arving.
- At skrive for upræcist om beløb, genstande eller modtagere.
- At glemme reglerne om tvangsarv.
- At overse boafgiften, så legatets reelle værdi bliver en anden end forventet.
- At undlade at tage stilling til, hvad der skal ske, hvis modtageren dør før dig, eller hvis genstanden ikke længere findes.
Kort opsummeret
Et legat er en målrettet måde at bestemme, at en bestemt person eller organisation skal have et bestemt beløb eller en bestemt genstand ved dit dødsfald. Det er især nyttigt, når du vil fordele enkelte værdier præcist, uden at modtageren nødvendigvis skal være arving i resten af boet.
Det afgørende er, at legatet indsættes i et gyldigt testamente, at det holder sig inden for reglerne om tvangsarv, og at det er formuleret så klart, at der ikke opstår tvivl ved skiftet. Er der større værdier, flere familierelationer eller et ønske om at tilgodese samlever eller velgørende formål, er det ofte netop præcisionen i testamentet, der gør forskellen.