En gaveægtepagt er som udgangspunkt ikke længere nødvendig. Efter de gældende regler kan ægtefæller give hinanden gaver uden gaveægtepagt, og loven om ægtefællers økonomiske forhold trådte i kraft den 1. januar 2018. Samtidig blev der indført en overgangsregel, så mange ældre gaver uden gaveægtepagt blev anset som gyldigt givet fra samme dato. Se ægtefælleloven og lov nr. 548 af 30. maj 2017.
Det betyder ikke, at ægtepagter er blevet overflødige. Hvis I vil aftale særeje, ændre formueordning eller regulere bestemte aktiver ved separation, skilsmisse eller død, skal det stadig ske ved ægtepagt, som skal tinglyses i personbogen. Læs også om ægtepagt og testamente, hvis målet er at planlægge økonomien mere bredt.
Hvad er en gaveægtepagt?
Ordet gaveægtepagt bruges mest om de regler, der gjaldt før 1. januar 2018. Dengang var udgangspunktet i den dagældende retsvirkningslov, at gaver mellem ægtefæller skulle ske ved ægtepagt for at være gyldige, bortset fra blandt andet sædvanlige gaver. Den tidligere lov kan ses på Retsinformation.
I praksis betød det, at en større gave mellem ægtefæller kunne give problemer senere, hvis den ikke var formaliseret rigtigt. Det er netop den historiske situation, mange stadig tænker på, når de søger efter gaveægtepagt.
Hvad gælder i dag?
Den gældende hovedregel står nu i ægtefællelovens § 2: Under ægteskabet kan ægtefæller indgå aftaler med hinanden, give hinanden gaver og pådrage sig forpligtelser over for hinanden. Samtidig fremgår det af lovens § 20, at det kun er selve ægtepagten, der kræver underskrift fra begge ægtefæller og tinglysning i personbogen. Se ægtefælleloven.
Derfor er svaret i dag som udgangspunkt enkelt:
- En kontant gave mellem ægtefæller kræver normalt ikke gaveægtepagt.
- En gave af for eksempel en bil kræver normalt heller ikke gaveægtepagt.
- Det samme gælder i udgangspunktet andre almindelige overførsler mellem ægtefæller.
Det afgørende er dog, hvad I vil opnå. Hvis formålet ikke bare er at give en gave, men også at bestemme, at gaven skal være særeje, eller at den skal behandles særligt ved skilsmisse eller død, kan ægtefællerne have behov for at oprette og tinglyse en ægtepagt. Ved arv eller gave fra en person uden for ægteskabet kan arvelader eller gavegiver bestemme særeje efter særlige regler.
Hvornår skal I stadig bruge ægtepagt?
En ægtepagt er stadig nødvendig, når I vil ændre den almindelige formueordning mellem jer. Efter ægtefælleloven kan ægtefæller ved ægtepagt blandt andet aftale forskellige former for særeje, og ægtepagten er kun gyldig, når den er tinglyst i personbogen. Se ægtefælleloven §§ 12 og 20 og tinglysning.dk.
Det er typisk relevant i disse situationer:
- I vil gøre en gave til den ene ægtefælles særeje.
- I vil bestemme, at bestemte aktiver ikke skal deles ved skilsmisse.
- I vil aftale noget særligt om pensioner eller gældsfradrag, hvor loven tillader det.
- I vil ændre eller ophæve en tidligere ægtepagt.
Der findes også en vigtig mellemvej: Når en gave kommer fra en person uden for ægteskabet, kan gavegiveren efter ægtefællelovens § 23 bestemme, at gaven skal være modtagerens særeje. Det kan for eksempel være relevant, når forældre giver et større beløb til et gift barn. Ægtefæller, der selv vil aftale særeje for en indbyrdes gave, skal derimod bruge en ægtepagt. Se ægtefælleloven § 23.
Eksempler på typiske situationer
Pengegave mellem ægtefæller
Hvis den ene ægtefælle overfører 200.000 kr. til den anden som gave, er der efter gældende ret normalt ikke krav om gaveægtepagt. Hvis I derimod også vil sikre, at beløbet skal være modtagerens særeje, bør det overvejes, om det skal fastlægges klart som særeje efter reglerne i ægtefælleloven.
Bil som gave
En bil kan godt gives som gave uden gaveægtepagt. Men bilen bør registreres korrekt, så ejerskabet kan dokumenteres. Hvis meningen er, at bilen både skal være en gave og holdes uden for deling ved skilsmisse, er det ikke nok bare at overdrage nøglerne.
Fast ejendom
Ved gave af fast ejendom er situationen mere praktisk tung, fordi selve ejerskiftet normalt kræver skøde og tinglysning. Tinglysning af ejerskifte af fast ejendom udløser som udgangspunkt afgift efter tinglysningsafgiftslovens § 4, mens andre tinglysninger efter § 7 udløser en fast afgift. Se tinglysningsafgiftsloven. Hvis I er i tvivl om ejerforholdene efter overdragelsen, kan det også være relevant at se på regler om samejeoverenskomst.
Kreditorer og insolvens: den vigtigste undtagelse i praksis
Selv om en gave mellem ægtefæller ikke længere kræver gaveægtepagt, er den ikke nødvendigvis sikker over for kreditorer. Konkurslovens § 64 giver mulighed for omstødelse af gaver, hvis gavegiveren senere går konkurs, og bestemmelsen omfatter også større løbende betalinger til eller for en ægtefælle, som går ud over rimelige bidrag til familiens forsørgelse. Se konkursloven § 64.
Det er især vigtigt i disse situationer:
- Gaven gives kort tid før konkurs eller alvorlige økonomiske problemer.
- Gavegiveren var allerede insolvent eller blev det ved gaven.
- Der sker store, løbende overførsler mellem ægtefæller, som reelt ligner formueflytning.
Man bør derfor ikke forveksle “gyldig mellem ægtefæller” med “urørlig over for kreditorer”. Hvis økonomien er presset, er det et område, hvor konkret juridisk rådgivning kan være nødvendig.
Skat og afgifter
Skattemæssigt kan man som hovedregel frit give gaver til sin ægtefælle uden gaveafgift, så længe ægteskabet ikke er ophørt ved separation eller skilsmisse, når gaven modtages. Skattestyrelsen nævner dog også, at der findes særlige situationer, hvor ægtefæller kan blive omfattet af gaveafgift. Se Skattestyrelsens side om gaver.
Hvis I opretter en almindelig ægtepagt, skal den tinglyses i personbogen. Efter den gældende tinglysningsafgiftslov udgør afgiften for andre tinglysninger efter § 7 1.850 kr. Ægtepagter tinglyses i personbogen efter reglerne i ægtefælleloven og tinglysningsloven. Se tinglysningsafgiftsloven § 7, ægtefælleloven § 20 og tinglysningsloven.
Hvad med gaver givet før 1. januar 2018?
Det er et punkt, mange overser. Overgangsreglen i lov nr. 548 af 30. maj 2017 fastslår, at en gave, som en ægtefælle gav den anden før lovens ikrafttræden uden den daværende gaveægtepagt, som udgangspunkt anses som gyldigt givet ved lovens ikrafttræden den 1. januar 2018. Undtagelsen er tilfælde, hvor der allerede før ikrafttrædelsen var anlagt retssag om, at gaven skulle tilbagegives. Se lov nr. 548 af 30. maj 2017, §§ 72 og 81.
Har du altså modtaget en større gave fra din ægtefælle før 2018 uden gaveægtepagt, er udgangspunktet i dag væsentligt bedre for dig end efter de gamle regler.
Sådan vurderer I, om I har brug for mere end en gave
- Spørg først, om der blot er tale om en almindelig gave mellem ægtefæller.
- Spørg derefter, om gaven også skal være særeje eller holdes uden for deling.
- Overvej, om der indgår fast ejendom, bil, større værdier eller uklar finansiering.
- Vurder, om der er kreditorrisiko eller økonomiske problemer hos gavegiveren.
- Skeln klart mellem gave og lån. Hvis beløbet forventes tilbagebetalt, er et familielån ofte mere præcist end at kalde det en gave.
Kort konklusion
En gaveægtepagt er i dag først og fremmest et historisk begreb. Siden 1. januar 2018 kan ægtefæller som udgangspunkt give hinanden gaver uden gaveægtepagt. Men hvis I vil aftale særeje, ændre formueordning eller sikre jer i forhold til skilsmisse og dødsfald, kan en almindelig ægtepagt stadig være nødvendig. Og hvis økonomien er presset, skal I være særligt opmærksomme på reglerne om kreditorbeskyttelse og omstødelse.