Fuldmagtsregler i Danmark

Juridiske dokumenter og en kuglepen til en artikel om Fuldmagtsregler.

Fuldmagtsregler betyder i praksis, at du kan lade en anden handle på dine vegne, men kun inden for de rammer, du har givet. Bliver fuldmægtigen inden for fuldmagtens ydre grænser, kan du som udgangspunkt blive bundet af aftalen over for tredjemand, jf. aftalelovens regler om fuldmagt. Derfor er det afgørende både at vælge den rigtige type fuldmagt og at formulere den klart.

Det korte svar er altså: En fuldmagt er gyldig, når den er givet af en person, der kan handle fornuftsmæssigt, og når fuldmægtigen handler i fuldmagtsgiverens navn og inden for fuldmagtens grænser. Reglerne findes især i aftalelovens §§ 10-27, mens spørgsmål om manglende handleevne, værgemål og fremtidsfuldmagter også reguleres af værgemålsloven, lov om fremtidsfuldmagter og på visse områder andre særregler.

Hvad er en fuldmagt?

En fuldmagt er en bemyndigelse til, at en anden person kan indgå aftaler eller foretage dispositioner på dine vegne. Der er normalt tre parter:

  • fuldmagtsgiveren, som giver fuldmagten,
  • fuldmægtigen, som får lov til at handle,
  • tredjemand, som fuldmægtigen handler med.

Hvis fuldmægtigen handler i dit navn og inden for fuldmagtens rammer, bliver det som udgangspunkt dig – ikke fuldmægtigen – der bliver bundet af aftalen, jf. aftalelovens § 10.

De vigtigste fuldmagtsregler

1. Du bliver kun bundet inden for fuldmagtens ydre grænser

Den vigtigste hovedregel er, at fuldmægtigen kun kan binde dig inden for det, fuldmagten rækker til. Har du givet fuldmagt til at sælge en bil, giver det ikke i sig selv ret til også at optage lån, sælge en bolig eller give gaver på dine vegne.

2. Der er forskel på fuldmagt og beføjelse

Juridisk skelner man mellem den ydre fuldmagt og den indre beføjelse. Den ydre fuldmagt er det, tredjemand med rimelighed kan støtte ret på. Beføjelsen er de interne instrukser, du har givet fuldmægtigen.

Eksempel: Du giver din datter skriftlig fuldmagt til at købe en brugt bil for dig. Over for sælgeren fremgår der ikke noget loft, men internt har du sagt, at bilen højst må koste 80.000 kr. Hvis hun køber bilen for 90.000 kr., kan du efter omstændighederne stadig være bundet over for en sælger i god tro, fordi hun handlede inden for den ydre fuldmagt, men i strid med din interne instruktion, jf. aftalelovens § 11.

Der er dog en vigtig undtagelse ved den type fuldmagt, som alene bygger på besked mellem dig og fuldmægtigen, den såkaldte § 18-fuldmagt. Her er tredjemands beskyttelse svagere, og du bliver ikke bundet, hvis fuldmægtigen går ud over sin beføjelse, selv om tredjemand var i god tro, jf. aftalelovens § 11, stk. 2, og § 18.

3. En fuldmagt behøver ikke altid være skriftlig

Der findes ikke ét generelt krav om, at en almindelig fuldmagt skal være skriftlig. En fuldmagt kan i mange tilfælde gives mundtligt. I praksis er skriftlighed dog næsten altid bedst, fordi den gør det lettere at bevise, hvad fuldmægtigen må og ikke må.

Jo vigtigere dispositionen er, jo vigtigere er det at bruge en præcis skriftlig fuldmagt. Det gælder især ved bankforhold, større køb, salg af bolig, kontakt med myndigheder og adgang til følsomme oplysninger.

Hvilke typer fuldmagt findes der?

Aftaleloven opererer med flere måder at etablere fuldmagt på. I praksis er disse typer de mest relevante:

  • Fuldmagt til tredjemand: Du meddeler direkte tredjemand, at en bestemt person må handle på dine vegne, jf. aftalelovens § 13.
  • Offentligt bekendtgjort fuldmagt: Fuldmagten er kundgjort offentligt og tilbagekaldes som udgangspunkt på samme måde, jf. § 14.
  • Stillingsfuldmagt: En person får fuldmagt gennem sin stilling, fx en butikschef eller medarbejder med sædvanlig ekspeditionsadgang, jf. § 10, stk. 2, og § 15.
  • Skriftlig fuldmagt til forevisning: Fuldmægtigen får et dokument, som kan vises til tredjemand, jf. § 16.
  • Almindelig intern fuldmagt: Fuldmagten hviler alene på besked til fuldmægtigen, jf. § 18.

Det, mange kalder en generalfuldmagt, er i praksis en meget bred almindelig fuldmagt. Ordet bruges ofte om en fuldmagt, der dækker næsten alle økonomiske og eventuelt personlige forhold. Jo bredere fuldmagten er, desto større er behovet for præcise begrænsninger.

Sådan tilbagekalder du en fuldmagt

En fuldmagt tilbagekaldes ikke altid bare ved at sige det til fuldmægtigen. Reglerne afhænger af, hvordan fuldmagten er givet:

  • Er fuldmagten meddelt direkte til tredjemand, skal tilbagekaldelsen også meddeles tredjemand, jf. § 13.
  • Er fuldmagten offentlig bekendtgjort, skal den som udgangspunkt tilbagekaldes på samme måde, jf. § 14.
  • Er der tale om en stillingsfuldmagt, ophører den ved, at personen fjernes fra stillingen, jf. § 15.
  • Er der tale om en skriftlig fuldmagt, som fuldmægtigen viser frem, bør dokumentet kræves tilbage eller tilintetgøres, jf. § 16.
  • Er der tale om en intern § 18-fuldmagt, er den tilbagekaldt, når beskeden er kommet frem til fuldmægtigen, jf. § 18.

Hvis et fuldmagtsdokument er bortkommet, kan det efter omstændighederne erklæres uvirksomt ved retten, jf. aftalelovens § 17.

Hvad hvis fuldmagtsgiveren mister handleevnen?

Her opstår mange misforståelser. En person kan kun oprette en gyldig fuldmagt, hvis vedkommende kan handle fornuftsmæssigt. Hvis en aftale eller disposition må antages at være foretaget af en person, som på grund af fx svær demens eller lignende manglede evnen til at handle fornuftsmæssigt, er aftalen ikke bindende efter værgemålslovens § 46.

Det betyder i praksis, at man ikke bør vente for længe med at oprette de nødvendige fuldmagter. Har personen allerede mistet evnen til at overskue konsekvenserne, er det som udgangspunkt for sent at oprette både almindelig fuldmagt og fremtidsfuldmagt.

Kommer fuldmagtsgiveren under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, eller dør fuldmagtsgiveren, gælder der særregler i aftalelovens §§ 21-24. Fuldmagten mister altså ikke nødvendigvis enhver betydning fra det ene øjeblik til det andet over for en godtroende tredjemand, men fuldmægtigen må som udgangspunkt kun foretage de handlinger, der er nødvendige for at beskytte personen eller boet mod tab, indtil værge eller bo kan overtage.

Fremtidsfuldmagt er noget andet end en almindelig fuldmagt

Hvis formålet er at sikre hjælp ved fremtidig sygdom, demens eller anden svækkelse, er en almindelig fuldmagt ofte ikke den bedste løsning. Her er en fremtidsfuldmagt som regel mere præcis og mere robust.

Efter lov om fremtidsfuldmagter kan en person over 18 år, der er i stand til at handle fornuftsmæssigt, oprette en fremtidsfuldmagt. Den kan omfatte økonomiske og personlige forhold. Fuldmagten skal oprettes i Fremtidsfuldmagtsregisteret og vedkendes for en notar, jf. §§ 1-3. Der kan kun være én oprettet fremtidsfuldmagt pr. person ad gangen, jf. § 3, stk. 3.

En fremtidsfuldmagt virker ikke straks. Den får først virkning, når Familieretshuset sætter den i kraft, fordi fuldmagtsgiveren som følge af sygdom, svækket mental funktion eller lignende ikke længere kan varetage sine forhold, jf. § 7. Læs mere om forskellen på en almindelig fuldmagt og en fremtidsfuldmagt, hvis du vil planlægge fremad.

Særlige regler på sundhedsområdet

På sundhedsområdet gælder der særregler. Hvis en patient varigt mangler evnen til at give informeret samtykke, er det ikke almindelige fuldmagtsregler efter aftaleloven, der står alene. Her regulerer sundhedslovens § 18, hvem der kan samtykke til behandling. Det kan efter omstændighederne være de nærmeste pårørende, en værge eller en fremtidsfuldmægtig, hvis fremtidsfuldmagten omfatter personlige forhold, herunder helbredsforhold.

Det er derfor en fejl at tro, at en bred almindelig fuldmagt automatisk løser alle spørgsmål om pleje, behandling og helbredsoplysninger, hvis personen senere mister evnen til selv at tage stilling.

Ny mulighed for nære pårørende

Der er også kommet en nyere løsning i dansk ret. Ved lov nr. 729 af 20. juni 2025, som efter lovens § 3 trådte i kraft den 1. juli 2025, blev der indført en attestordning i værgemålsloven. Efter den nye § 33 a kan Familieretshuset i visse tilfælde udstede attest til en nær pårørende, så den pårørende kan varetage personlige anliggender og visse løbende økonomiske dispositioner, fx betaling af bolig- og forsyningsudgifter.

Ordningen er ikke en almindelig fuldmagt, og den kan ikke bruges, hvis der allerede er sat en fremtidsfuldmagt i kraft eller etableret værgemål for de samme forhold. Den er især relevant i situationer, hvor der er et praktisk hjælpebehov, men hvor et fuldt værgemål måske er mere vidtgående end nødvendigt.

Digitale fuldmagter til det offentlige

Mange forveksler almindelige fuldmagter med den offentlige løsning Digital Fuldmagt. Den løsning bruges til kontakt med myndigheder og bestemte selvbetjeningsløsninger og er ofte langt smallere end en generalfuldmagt. En digital fuldmagt kan for eksempel give adgang til at se oplysninger eller handle i en konkret selvbetjening, men ikke nødvendigvis til at ringe til myndigheden eller disponere bredt på andre områder.

Det er derfor vigtigt at vælge den rigtige løsning til den konkrete opgave. En fuldmagt til kommunen, banken eller tinglysning er ikke nødvendigvis den samme type fuldmagt.

Praktiske eksempler

  • Bankforhold: En bank kan kræve sin egen fuldmagtsblanket eller yderligere legitimation, selv om du har lavet en privat fuldmagt.
  • Fast ejendom: Ved tinglysning bruges der ofte særlige digitale tinglysningsfuldmagter. Danmarks Domstole har særskilt vejledning om fuldmagt til brug for tinglysning.
  • Kontakt med det offentlige: Her kan Digital Fuldmagt være nok, hvis hjælpen handler om et bestemt digitalt område.
  • Fremtidig sygdom: Hvis du vil sikre hjælp ved senere svækkelse, er en fremtidsfuldmagt som regel mere egnet end en almindelig fuldmagt.

Gode råd, før du laver en fuldmagt

  1. Beskriv præcist, hvad fuldmægtigen må gøre.
  2. Overvej beløbsgrænser, tidsbegrænsning og om fuldmægtigen må handle alene.
  3. Tag stilling til, om fuldmægtigen må give andre fuldmagt videre.
  4. Tilbagekald gamle fuldmagter tydeligt, hvis de ikke længere skal gælde.
  5. Vælg fremtidsfuldmagt i tide, hvis formålet er hjælp ved senere svækkelse.

Hvis du samtidig vil planlægge andre familieretlige forhold, kan det også være relevant at se på reglerne om testamente eller ægtepagt. De dokumenter løser dog andre spørgsmål end fuldmagt.

Kilder

Bestil nu:

Bestil nu: