Fuldmagt – 7 ting, du skal vide

Fuldmagt: kort fortalt

En fuldmagt giver en anden person ret til at handle på dine vegne, men kun inden for de rammer, du faktisk har givet. Derfor er det vigtigste ikke at finde en “standardblanket”, men at få afklaret hvad fuldmægtigen må, over for hvem og i hvor lang tid. I danske formueretlige forhold er udgangspunktet reglerne i aftalelovens kapitel om fuldmagt, men banker, offentlige selvbetjeninger, Digital Post, sundhedsdata og tinglysning har ofte deres egne procedurer eller særkrav. ([retsinformation.dk](https://www.retsinformation.dk/api/pdf/177079))

De 7 vigtigste ting, du skal vide

1. En fuldmagt gælder kun inden for de grænser, der er givet

Efter aftalelovens § 10 bliver fuldmagtsgiveren umiddelbart berettiget og forpligtet over for tredjemand, når fuldmægtigen handler i fuldmagtsgiverens navn og inden for fuldmagtens grænser. Det betyder i praksis, at en fuldmagt bør beskrive opgaven præcist: må fuldmægtigen kun hente en pakke, tale med banken, sælge bilen eller underskrive et bestemt dokument? Jo mere upræcis fuldmagten er, desto større er risikoen for tvivl. ([retsinformation.dk](https://www.retsinformation.dk/api/pdf/177079))

Det er også vigtigt at skelne mellem fuldmagtens ydre grænser og dine interne instrukser til fuldmægtigen. Hvis du for eksempel giver en bred skriftlig fuldmagt til at sælge en bil, men internt siger, at bilen ikke må sælges under 120.000 kr., kan du efter aftalelovens § 11 alligevel blive bundet, hvis køberen ikke indså eller burde have indset, at fuldmægtigen gik ud over dine instrukser. Begrænsninger, som skal respekteres af omverdenen, bør derfor stå i selve fuldmagten. ([retsinformation.dk](https://www.retsinformation.dk/api/pdf/177079))

2. Der findes ikke én fuldmagt, som virker overalt

Mange tror, at én generalfuldmagt automatisk kan bruges over for alle. Sådan fungerer det ikke altid. På det offentlige område bruges ofte Digital Fuldmagt, hvor du med dit eget MitID kan handle på vegne af en anden inden for de områder, fuldmagten dækker. På bank-, forsikrings- og pensionsområdet siger borger.dk direkte, at man skal kontakte den konkrete bank eller virksomhed, fordi offentlige fuldmagter ikke kan bruges dér. ([borger.dk](https://www.borger.dk/samfund-og-rettigheder/fuldmagter/digital-fuldmagt))

Det samme gælder ved fast ejendom. Skal en anden kunne gennemføre bestemte dispositioner i tinglysningen, bruges der særlige tinglysningsfuldmagter med egne formkrav. Derfor bør du altid starte med at spørge den myndighed, bank eller virksomhed, som fuldmagten skal bruges over for, om de kræver deres egen løsning. ([domstol.dk](https://www.domstol.dk/media/dx1hwx5g/fuldmagt-fast-ejendom-hvor-fuldmagtsgiver-ikke-har-dansk-cpr-cvr-nr.pdf))

3. Formkrav afhænger af situationen

Der er ikke ét samlet lovkrav om, at enhver almindelig fuldmagt altid skal oprettes på en bestemt blanket eller med notar. Men i praksis er en skriftlig fuldmagt klart det sikreste, fordi den gør det lettere at dokumentere indhold, dato og underskrift. Og i nogle systemer er der konkrete formkrav. Borger.dk oplyser for eksempel, at en fuldt dækkende generalfuldmagt, der skal bruges som grundlag i Digital Fuldmagt-selvbetjeningen, som minimum skal være skriftlig og underskrevet af enten én advokat eller to vitterlighedsvidner, hvis man ikke bruger Domstolsstyrelsens blanket. ([borger.dk](https://www.borger.dk/samfund-og-rettigheder/fuldmagter/digital-fuldmagt))

Ved tinglysning er kravene endnu mere tekniske. Tinglysningsrettens vejledning oplyser blandt andet, at der kun må angives ét matrikelnummer pr. fuldmagt, at fuldmagten højst kan gælde i 12 måneder, og at fuldmagter ved salg og pantsætning skal bekræftes af to vitterlighedsvidner. Det er et godt eksempel på, at “en fuldmagt” i dansk ret ikke er én ting, men flere forskellige løsninger afhængigt af, hvad den skal bruges til. ([domstol.dk](https://www.domstol.dk/media/dx1hwx5g/fuldmagt-fast-ejendom-hvor-fuldmagtsgiver-ikke-har-dansk-cpr-cvr-nr.pdf))

4. En fuldmagt giver dig ikke ret til bare at bruge en andens MitID

MitID er personligt. MitID oplyser selv, at man ikke må kende en andens personlige koder, og at man ikke må bruge eller opbevare den andens MitID-app, kodeviser, kodeoplæser eller chip. Har en pårørende brug for hjælp digitalt, er løsningen derfor normalt en egentlig fuldmagt eller adgangsordning – ikke at logge ind som den anden. ([mitid.dk](https://www.mitid.dk/hjaelp/hjaelpeunivers/hjaelp-andre/))

Det er også værd at kende begrænsningen i Digital Post. Borger.dk oplyser, at læse- og skriveadgang til en andens Digital Post ikke i sig selv erstatter en fuldmagt, og at adgangen ikke giver adgang til post fra private virksomheder som bank og forsikringsselskab i e-Boks eller mit.dk. Du kan altså godt have adgang til at læse offentlig post uden dermed at have ret til at indgå aftaler eller disponere økonomisk på den andens vegne. ([borger.dk](https://www.borger.dk/hjaelp-og-vejledning/skal-du-hjaelpe-en-anden/saadan-hjaelper-du-en-anden-i-forskellige-situationer))

5. En almindelig fuldmagt er ikke det samme som en fremtidsfuldmagt

Hvis dit egentlige formål er at sikre hjælp ved senere demens, stroke eller anden alvorlig svækkelse, er en almindelig fuldmagt ofte ikke den rigtige løsning alene. Borger.dk beskriver fremtidsfuldmagten som en fuldmagt, der først kan sættes i kraft i fremtiden, hvis du ikke længere selv kan varetage dine forhold. Efter lov om fremtidsfuldmagter § 3 skal den oprettes i Fremtidsfuldmagtsregisteret og vedkendes for notar, og efter bekendtgørelsen § 2, stk. 2 skal notarvedkendelsen ske inden 6 måneder fra oprettelsen i registret. ([borger.dk](https://www.borger.dk/samfund-og-rettigheder/fuldmagter/fremtidsfuldmagt?utm_source=openai))

Fremtidsfuldmagten træder heller ikke i kraft automatisk, bare fordi den er oprettet. Borger.dk oplyser, at det er Familieretshuset, der tager stilling til, om den skal sættes i kraft, typisk på baggrund af blandt andet lægeoplysninger. Hvis du vil planlægge for senere inhabilitet, bør du derfor læse mere om fremtidsfuldmagt i stedet for kun at nøjes med en almindelig fuldmagt. ([borger.dk](https://www.borger.dk/samfund-og-rettigheder/fuldmagter/fremtidsfuldmagt?utm_source=openai))

6. En fuldmagt kan tilbagekaldes, men det skal gøres korrekt

Tilbagekaldelse afhænger af, hvilken type fuldmagt der er tale om. Efter aftalelovens §§ 12-18 er det ikke altid nok kun at sige til fuldmægtigen, at fuldmagten er ophørt. Er fuldmagten eksempelvis meddelt direkte til en bestemt tredjemand, skal tilbagekaldelsen også komme frem til den pågældende tredjemand. Er der tale om en skriftlig fuldmagt, som fuldmægtigen ligger inde med og kan forevise, skal den som udgangspunkt leveres tilbage eller tilintetgøres. ([retsinformation.dk](https://www.retsinformation.dk/api/pdf/177079))

Hvis en skriftlig fuldmagt er bortkommet, giver aftalelovens § 17 mulighed for at få den erklæret uvirksom efter de regler, der står i bestemmelsen. I praksis bør du ved tilbagekaldelse gøre tre ting samtidig: meddele fuldmægtigen skriftligt, orientere relevante modparter og få eventuelle originale fuldmagtsdokumenter tilbage. Ved digitale fuldmagter i det offentlige oplyser borger.dk desuden, at du kan slette dem i selvbetjeningen, men ikke blot redigere dem; vil du ændre indholdet, skal du typisk oprette en ny. ([retsinformation.dk](https://www.retsinformation.dk/api/pdf/177079))

7. Død, værgemål og særlige situationer kan ændre virkningen

Mange tror, at en fuldmagt altid bortfalder øjeblikkeligt ved dødsfald. Reglerne er mere nuancerede. Efter aftalelovens § 21 kan en disposition i visse tilfælde stadig være gyldig over for dødsboet, hvis tredjemand ikke kendte eller burde kende dødsfaldet, og ved § 24 kan fuldmægtigen i særlige tilfælde foretage nødvendige dispositioner for at beskytte boet mod tab, indtil boet kan handle selv. ([retsinformation.dk](https://www.retsinformation.dk/api/pdf/177079))

Kommer fuldmagtsgiveren under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, følger der også særlige virkninger af aftalelovens § 22. For fremtidsfuldmagter er reglerne klarere: efter lov om fremtidsfuldmagter § 24 ophører en fremtidsfuldmagt som udgangspunkt ved værgemål og ved fuldmagtsgiverens død, dog med den undtagelse der står i bestemmelsen for værgemål, som kun angår bestemte forhold. Det er derfor klogt løbende at gennemgå sine fuldmagter, især ved sygdom, separation, skilsmisse eller større ændringer i økonomi og familieforhold. ([retsinformation.dk](https://www.retsinformation.dk/api/pdf/177079))

Hvad bør stå i en skriftlig fuldmagt?

En god fuldmagt er konkret. Uanset om der ikke gælder et generelt blanketkrav, vil følgende oplysninger normalt være nyttige for at undgå tvivl: ([retsinformation.dk](https://www.retsinformation.dk/api/pdf/177079))

• Fuldmagtsgiverens og fuldmægtigens fulde navn, adresse og gerne fødselsdato eller anden sikker identifikation.
• Hvad fuldmægtigen præcist må gøre, og hvad fuldmægtigen ikke må gøre.
• Om fuldmagten gælder over for én bestemt modpart eller generelt.
• Startdato og eventuel udløbsdato.
• Om fuldmægtigen må give fuldmagt videre til andre.
• Dato og underskrift, og hvis relevant vitterlighedsvidner eller anden påtegning.

Et praktisk råd er at gøre fuldmagten så snæver som muligt. Hvis formålet kun er at sælge én bil, ordne én banksag eller kommunikere med én myndighed, er det ofte bedre at skrive netop det end at bruge en meget bred generalfuldmagt. Det reducerer risikoen for misforståelser og misbrug. ([retsinformation.dk](https://www.retsinformation.dk/api/pdf/177079))

Hvornår bør du vælge en anden løsning?

• Skal nogen hjælpe med kontakt til det offentlige online, er Digital Fuldmagt ofte mere brugbar end en privat blanket. ([borger.dk](https://www.borger.dk/samfund-og-rettigheder/fuldmagter/digital-fuldmagt))
• Skal nogen læse eller skrive i din offentlige Digital Post, kan der være behov for læse- eller skriveadgang ved siden af en egentlig fuldmagt. ([borger.dk](https://www.borger.dk/hjaelp-og-vejledning/skal-du-hjaelpe-en-anden/saadan-hjaelper-du-en-anden-i-forskellige-situationer))
• Skal nogen handle med bank, forsikring eller privat pension, bør du kontakte den konkrete virksomhed om deres fuldmagtsprocedure. ([borger.dk](https://www.borger.dk/hjaelp-og-vejledning/skal-du-hjaelpe-en-anden/saadan-hjaelper-du-en-anden-i-forskellige-situationer))
• Skal nogen kunne hjælpe dig, hvis du senere mister evnen til selv at handle, bør du overveje en fremtidsfuldmagt. ([borger.dk](https://www.borger.dk/samfund-og-rettigheder/fuldmagter/fremtidsfuldmagt?utm_source=openai))
• Skal nogen sælge eller belåne fast ejendom for dig, skal du undersøge Tinglysningsrettens særlige krav til tinglysningsfuldmagt. ([domstol.dk](https://www.domstol.dk/media/dx1hwx5g/fuldmagt-fast-ejendom-hvor-fuldmagtsgiver-ikke-har-dansk-cpr-cvr-nr.pdf))

Konklusion

Det vigtigste at vide om fuldmagt er derfor dette: En fuldmagt er kun god, hvis den passer til den konkrete opgave. De almindelige regler i aftaleloven er udgangspunktet, men i praksis afgør modparten og området ofte, hvordan fuldmagten skal udformes og bruges. Skriv den konkret, begræns den i tid og omfang, og vælg en fremtidsfuldmagt, hvis behovet handler om senere sygdom eller svækket mental funktion. ([retsinformation.dk](https://www.retsinformation.dk/api/pdf/177079))

Kilder

• Bekendtgørelse af lov om aftaler og andre retshandler på formuerettens område
• Lov om fremtidsfuldmagter
• Bekendtgørelse om fremtidsfuldmagter
• Digital Fuldmagt-selvbetjeningen
• Fremtidsfuldmagt
• Sådan hjælper du en anden i forskellige situationer
• Fuldmagt (fast ejendom) hvor fuldmagtsgiver ikke har dansk cpr-/cvr-nr.
• Fuldmagt: Læseadgang eller læse- og skriveadgang til Digital Post