Boafgift er den afgift, som et dødsbo som udgangspunkt betaler, før arven deles ud. I 2026 er hovedreglen, at ægtefæller og registrerede partnere ikke betaler boafgift, nære arvinger typisk betaler 15 %, og de fleste andre betaler 15 % plus 25 % i tillægsboafgift af restbeløbet. Bundfradraget er 392.300 kr. i 2026. Reglerne følger især af boafgiftsloven samt nyere ændringslove, bl.a. lov nr. 482 af 22. maj 2024, lov nr. 369 af 9. april 2025 og lov nr. 563 af 27. maj 2025. Skattestyrelsen har også en samlet praktisk oversigt på skat.dk.

Hvad er boafgift?

Boafgift kaldes ofte arveafgift i daglig tale, men den juridiske betegnelse er boafgift. Afgiften beregnes i forbindelse med dødsboet og afhænger først og fremmest af to ting: hvor stor den afgiftspligtige arv er, og hvordan arvingen er knyttet til afdøde. Det er som udgangspunkt skifteretten, der beregner og opkræver boafgiften, jf. Skattestyrelsens vejledning på skat.dk.

Satser og bundfradrag i 2026

Hvis du vil have det korte overblik, ser reglerne i 2026 typisk sådan ud:

• 0 % boafgift: ægtefælle og registreret partner betaler som udgangspunkt ingen boafgift. Der findes også særregler om afgiftsfri arv til visse godkendte almennyttige organisationer efter boafgiftsloven.

• 15 % boafgift: den nære familiekreds, fx børn, børnebørn, forældre, fraskilt ægtefælle og samlevende, der opfylder lovens betingelser.

• 15 % boafgift plus 25 % tillægsboafgift: de fleste andre arvinger, fx venner, søskende i 2026, niecer, nevøer og ofte også bedsteforældre.

Bundfradraget er 392.300 kr. i 2026 efter Skattestyrelsens satser på skat.dk. I praksis betyder det, at der først skal beregnes boafgift af den del af den afgiftspligtige arv, der ligger over dette beløb. Bundfradraget knytter sig til boet og den afgiftspligtige arvebeholdning, ikke til hver enkelt arving for sig. Den forståelse stemmer med lovens opbygning i boafgiftsloven.

Hvem betaler hvad?

Arv uden boafgift

Hvis arven går til en ægtefælle eller registreret partner, er udgangspunktet, at der ikke skal betales boafgift. Det er en af de vigtigste forskelle i arveretten. Mange tror, at langvarigt samliv automatisk sidestilles med ægteskab, men det gør det ikke. Samlevende kan komme ned på 15 %-gruppen, men de bliver ikke afgiftsfri som ægtefæller.

Derudover kan visse fonde, foreninger, stiftelser og religiøse samfund modtage arv afgiftsfrit, hvis de er godkendt efter reglerne i boafgiftsloven.

Arv med 15 % boafgift

Den typiske 15 %-gruppe omfatter blandt andet afdødes børn, børnebørn og øvrige direkte efterkommere, afdødes forældre, en fraskilt ægtefælle og samlevende, som opfylder lovens betingelser. Skattestyrelsen nævner i sin vejledning bl.a. børn, børnebørn, oldebørn, tipoldebørn, forældre, fraskilte ægtefæller og samlevende i mere end to år, se skat.dk.

For samlevende er det vigtigt at være opmærksom på detaljerne. Lovens personkreds er ikke kun “kæreste” i almindelig forstand. Efter boafgiftsloven er det typisk personer, der har haft fælles bopæl med afdøde i de sidste 2 år før dødsfaldet, eller personer der har eller har haft barn sammen med afdøde under de betingelser, loven opstiller. Hvis du er i tvivl, bør du kontrollere den konkrete ordlyd i boafgiftsloven.

Der findes også særregler for visse plejebørn og nyere justeringer om familieforhold knyttet til medmoderskab, senest ændret ved lov nr. 563 af 27. maj 2025.

Arv med 15 % plus tillægsboafgift

Hvis arvingen ikke er i den nære kreds, kommer tillægsboafgiften oveni. Det gælder i 2026 som udgangspunkt for søskende, niecer, nevøer, venner og andre fjernere arvinger. Her betales først 15 % boafgift af beløbet over bundfradraget, og derefter 25 % tillægsboafgift af det beløb, der er tilbage efter de 15 %.

Den effektive samlede belastning bliver derfor 36,25 % af den del af arven, der ligger over bundfradraget. Det er en af de mest oversete regler i praksis.

Sådan beregnes boafgiften

1. Man opgør først den afgiftspligtige arvebeholdning i boet.

2. Bundfradraget trækkes fra.

3. Hvis arvingen er i 15 %-gruppen, beregnes 15 % af resten.

4. Hvis arvingen er uden for den nære kreds, beregnes der derefter 25 % tillægsboafgift af restbeløbet efter de 15 %.

Eksempel 1: Et barn arver alene

Antag, at et barn som enearving skal arve 1.000.000 kr., og at der ikke er særlige fradrag eller andre arvinger. Først trækkes bundfradraget på 392.300 kr. fra. Der er så 607.700 kr. tilbage. 15 % af 607.700 kr. er 91.155 kr. Barnet vil derfor i dette forenklede eksempel betale ca. 91.155 kr. i boafgift.

Eksempel 2: En ven arver alene

Hvis en ven i stedet arver de samme 1.000.000 kr. som enearving, er grundlaget stadig 607.700 kr. efter bundfradraget. Først beregnes 15 % boafgift. Derefter beregnes 25 % tillægsboafgift af restbeløbet. Den samlede afgift bliver i dette forenklede eksempel ca. 220.291 kr. Forskellen mellem nær familie og andre arvinger er derfor meget mærkbar.

Vigtige undtagelser og nyere ændringer

Søskende er stadig dyre arvinger i 2026

En vigtig detalje er, at søskende i 2026 fortsat som udgangspunkt er omfattet af både 15 % boafgift og 25 % tillægsboafgift. Det blev ændret ved lov nr. 482 af 22. maj 2024, men ændringen for søskende træder først i kraft for arv og erhvervelser, der er afgiftspligtige i 2027 eller senere. Det betyder konkret, at dødsfald i 2026 som udgangspunkt stadig behandles efter de gamle, dyrere regler for søskende.

Særlige regler for erhvervsvirksomheder

Den almindelige sats på 15 % er heller ikke hele billedet. Ved generationsskifte af visse erhvervsvirksomheder og unoterede aktier kan der gælde særlige regler om nedsat boafgift og særlig værdiansættelse. Efter lov nr. 369 af 9. april 2025 kan boafgiften i sådanne tilfælde være 10 % for boer vedrørende personer, der er afgået ved døden den 1. oktober 2024 eller senere, hvis lovens betingelser er opfyldt. Det er en specialregel, ikke hovedreglen.

Fraskilt ægtefælle er ikke afgiftsfri

En anden klassisk misforståelse er, at en fraskilt ægtefælle behandles som en nuværende ægtefælle. Det gør vedkommende ikke. En fraskilt ægtefælle er typisk i 15 %-gruppen, ikke i 0 %-gruppen, jf. Skattestyrelsens oversigt på skat.dk.

Kan et testamente reducere boafgift?

Et testamente kan ikke i sig selv ophæve boafgift. Men et testamente kan være meget vigtigt, fordi det bestemmer, hvem der arver hvad, og dermed hvilken afgiftsgruppe arven ender i. Hvis du for eksempel ønsker at begunstige en samlever, en ven eller søskende, kan boafgiften få stor betydning for, hvad modtageren faktisk står tilbage med.

Hvis du vil styre arven mere præcist, er det derfor ofte relevant at se på et testamente. For gifte kan det også være relevant at overveje formueordningen og eventuelt en ægtepagt, fordi ejerforhold og boslod påvirker, hvad der overhovedet falder i arv.

Gaver og arveforskud er noget andet

Boafgift og gaveafgift er ikke det samme, selv om reglerne hænger sammen. Arveforskud behandles i vidt omfang efter reglerne for gaver. Efter Skattestyrelsens oplysninger om gaver kan nære familiemedlemmer i 2026 modtage afgiftsfrie gaver op til 80.600 kr. om året, mens svigerbørn har et afgiftsfrit beløb på 28.200 kr., se skat.dk.

Gaver kan derfor være et lovligt planlægningsværktøj i nogle familier, men de erstatter ikke et testamente, og de ændrer ikke automatisk boafgiften ved dødsfald. Her er timing, dokumentation og familieforhold afgørende.

Typiske fejl at undgå

• At tro, at bundfradraget gælder for hver arving. Det gør det som udgangspunkt ikke.

• At tro, at samlevende altid sidestilles med ægtefæller. Det gør de ikke.

• At tro, at søskende allerede i 2026 kun betaler 15 %. Den ændring gælder først for arv, der er afgiftspligtig i 2027 eller senere.

• At overse, at en fraskilt ægtefælle ikke er afgiftsfri.

• At blande reglerne om boafgift og gaveafgift sammen.

Hvornår er det særligt vigtigt at få styr på boafgiften?

Det er især vigtigt at få overblik over boafgiften, hvis du lever ugift, har sammenbragte børn, vil begunstige søskende eller venner, ejer virksomhed, eller overvejer større gaver i levende live. I alle de situationer kan små forskelle i familieforhold og planlægning give store forskelle i nettoarven.

Kort konklusion

Boafgift i 2026 handler i praksis om tre spørgsmål: Hvem arver, hvor meget arver de, og falder de i 0 %, 15 % eller 15 % plus tillægsboafgift? Bundfradraget er 392.300 kr. i 2026. Ægtefæller er som udgangspunkt afgiftsfri. Nære arvinger betaler typisk 15 %. Andre arvinger betaler normalt både 15 % og tillægsboafgift. Hvis du vil styre resultatet, er det ofte nødvendigt at tænke boafgift sammen med testamente, eventuelle gaver og for gifte også formueordningen.

Kilder

• Boafgiftsloven
• Lov nr. 482 af 22. maj 2024 om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love
• Lov nr. 369 af 9. april 2025 om ændring af boafgiftsloven, aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love
• Lov nr. 563 af 27. maj 2025 om ændring af ligningsloven, boafgiftsloven og forskellige andre love
• Skattestyrelsen: Skat ved dødsfald
• Skattestyrelsen: Gaver – så meget må du give