Hvis du leder efter Statsforvaltningen i en familieretlig sag, er det korte svar, at du som udgangspunkt skal henvende dig til Familieretshuset. Statsforvaltningen blev på det familieretlige område afløst af et nyt system den 1. april 2019, hvor lov om Familieretshuset trådte i kraft, loven om regional statsforvaltning blev ophævet, og de familieretlige opgaver blev samlet i Familieretshuset og familieretten. Det fremgår også af den officielle beskrivelse hos Familieretshuset, at myndigheden åbnede 1. april 2019 og erstattede Statsforvaltningen.
Det er vigtigt, fordi mange ældre guides, blanketter og forumindlæg stadig bruger det gamle navn. Men når sagen handler om separation, skilsmisse, forældremyndighed, samvær, bopæl, bidrag, faderskab, navne eller visse ægteskabsspørgsmål, er det de gældende regler og de nuværende myndigheder, der tæller.
Hvad skete der den 1. april 2019?
Med lov nr. 1702 af 27. december 2018 om Familieretshuset blev der oprettet en ny myndighed med fokus på barnets bedste, støtte til familierne og et mere samlet familieretligt forløb. I lovens ikrafttrædelsesbestemmelse står direkte, at loven trådte i kraft den 1. april 2019, at lov om regional statsforvaltning blev ophævet, og at Familieretshuset overtog Statsforvaltningens aktiver og passiver.
Samtidig blev en lang række regler ændret ved lov nr. 1711 af 27. december 2018, så henvisninger til Statsforvaltningen i blandt andet forældreansvarsloven og ægteskabsloven blev til henvisninger til Familieretshuset og familieretten. Det var altså ikke kun et navneskifte. Der kom et nyt familieretligt system med en anden opbygning og et tydeligere børnefokus.
For sager om prøvelse af ægteskabsbetingelser blev overførslen fulgt op af lov nr. 203 af 5. marts 2019. Også den lov trådte som udgangspunkt i kraft 1. april 2019 og flyttede disse opgaver fra Statsforvaltningen til Familieretshuset.
Hvad skal du bruge Familieretshuset til i dag?
Efter Familieretshusets egen oversigt behandler myndigheden overordnet sager om brud og overgange i familien. Det omfatter blandt andet:
- separation og skilsmisse,
- forældremyndighed, barnets bopæl og samvær,
- børnebidrag og ægtefællebidrag,
- faderskab og medmoderskab,
- navnesager,
- prøvelse af ægteskabsbetingelser, især ved internationale ægteskaber,
- adoption og værgemål.
Den gældende familieretshuslov viser desuden, at Familieretshuset også behandler andre personretlige sager, herunder blandt andet sager efter lov om fremtidsfuldmagter. Derfor er det ikke usædvanligt, at borgere stadig møder myndigheden på flere områder, selv om det gamle navn er væk.
Det nye system er ikke kun et nyt navn
En af de største ændringer er, at de familieretlige sager nu tænkes som ét samlet forløb. Ifølge Familieretshusvejledningen består systemet af Familieretshuset og familieretten, og alle familieretlige sager indledes som udgangspunkt i Familieretshuset. Her bliver sagen screenet og visiteret, så familien mødes med et forløb, der passer til konfliktens karakter og barnets behov.
Efter familieretshusloven arbejder systemet med tre hovedspor:
- § 5-sager: enkle sager, typisk hvor der er enighed, for eksempel registrering af en aftale eller bevilling af separation eller skilsmisse.
- § 6-sager: mindre enkle sager, hvor der er uenighed eller behov for mere sagsbehandling, men hvor sagen ikke er blandt de mest komplekse.
- § 7-sager: komplekse sager efter forældreansvarsloven, hvor der kan være højt konfliktniveau eller andre alvorlige risikofaktorer, og hvor sagen behandles tværfagligt.
Det praktiske resultat er, at Familieretshuset ikke altid træffer den endelige afgørelse selv. Vejledningen og loven viser, at simple sager ofte afsluttes i Familieretshuset, mens familieretten træffer afgørelse i § 7-sager og i nogle § 6-sager. Hvis du derfor tidligere tænkte på Statsforvaltningen som en myndighed, der enten gav en bevilling eller sendte dig i retten, er systemet i dag mere nuanceret.
Hvad betyder det i praksis ved separation og skilsmisse?
På skilsmisseområdet er ændringen meget konkret. Efter den gældende ægteskabslov skal anmodning om separation eller skilsmisse indgives til Familieretshuset. Det er også Familieretshuset, der indkalder til vilkårsforhandling, hvis en ægtefælle beder om det, hvis betingelserne for at udstede bevilling ikke er opfyldt, eller hvis særlige omstændigheder taler for det.
Der er også vigtige undtagelser. Samme ægteskabslov siger, at en ægtefælle ikke har pligt til at deltage i vilkårsforhandling sammen med den anden ægtefælle, hvis den anden ægtefælle har udsat ægtefællen eller ægtefællens barn for voldelig adfærd, eller der er mistanke om det.
Hvis ægtefæller søger direkte skilsmisse efter reglerne om enighed og har fælles børn under 18 år, gælder der desuden en refleksionsperiode på 3 måneder, før bevillingen kan udstedes, og begge skal som udgangspunkt have gennemført det obligatoriske digitale forløb. Den ordning blev indført ved lov nr. 203 af 5. marts 2019 og fremgår i dag af ægteskabsloven.
Hvis du støder på ældre artikler om Statsforvaltningen, skal du derfor være varsom med at lægge detaljer om proces, frister og gebyrer direkte til grund. Reglerne kan være ændret, selv om emnet ligner det samme.
Gebyrer: gamle beløb er ofte forældede
Et godt eksempel er gebyrer. Mange ældre tekster nævner beløb, som ikke længere gælder. Efter bekendtgørelse om størrelsen af gebyrer på det familieretlige område i 2026 er gebyret fra 1. januar 2026 fastsat til 875 kr. for anmodning om separation eller skilsmisse og 2.150 kr. for afholdelse af vilkårsforhandling. Når du læser ældre vejledninger om Statsforvaltningen, bør du derfor altid kontrollere beløbet i den aktuelle bekendtgørelse, ikke i gamle artikler.
Hvad med gamle sager og afgørelser fra Statsforvaltningen?
Overgangsreglerne i lov om Familieretshuset er stadig nyttige at kende, hvis du sidder med en gammel sag eller en gammel afgørelse. Loven siger direkte, at sager, som Statsforvaltningen ikke havde færdigbehandlet ved ikrafttrædelsen 1. april 2019, skulle færdigbehandles af Familieretshuset eller familieretten.
For klager over afgørelser, som Statsforvaltningen havde truffet før ikrafttrædelsen i sager omfattet af lovens familieretlige område, fastsatte overgangsreglerne også, at klagen skulle indgives til Familieretshuset. På den måde blev gamle sager ført over i det nye system i stedet for at blive liggende hos en myndighed, der ikke længere eksisterede på området.
Det praktiske råd er derfor enkelt: Hvis du i dag har brug for at ændre, få vejledning om eller reagere på et gammelt familieretligt forhold, skal du tage udgangspunkt i de nuværende regler og de nuværende myndigheder, ikke i navnet Statsforvaltningen.
Typiske misforståelser
“Statsforvaltningen findes stadig”
På det familieretlige område er svaret nej. Den blev afløst af Familieretshuset og familieretten pr. 1. april 2019 efter lov nr. 1702 af 27. december 2018.
“Familieretshuset er bare det nye navn”
Også nej. Systemet blev bygget om ved følgeloven fra 2018 og den efterfølgende ændringslov fra 2019. Blandt andet blev barnets trivsel og en tværfaglig behandling gjort mere central, og sagerne blev fordelt mellem Familieretshuset og familieretten.
“Alle sager afgøres af Familieretshuset”
Nej. Efter Familieretshusvejledningen og familieretshusloven afsluttes nogle sager i Familieretshuset, mens andre indbringes for familieretten.
“Gamle oplysninger om gebyrer og proces kan bruges uden videre”
Det bør du ikke gå ud fra. Særligt på skilsmisseområdet skal du kontrollere den gældende ægteskabslov og den aktuelle gebyrbekendtgørelse for 2026.
Når skilsmisse ikke løser alt det økonomiske
Selv om Familieretshuset behandler separation, skilsmisse og visse vilkår, løser en sag dér ikke automatisk alle private aftaleforhold mellem parterne. Har ægtefæller behov for at regulere særeje eller andre formueforhold, kan en ægtepagt være relevant. For ugifte samlevende kan en samejeoverenskomst være et særskilt spørgsmål, og hvis man vil tage stilling til arv efter et samlivsbrud eller et nyt parforhold, kan et testamente også få betydning.
På samme måde er det et andet spor, hvis spørgsmålet handler om fremtidig handleevne og ikke om brud i familien. Her er en fremtidsfuldmagt ofte det relevante dokument, selv om sager om ikraftsættelse også behandles i Familieretshuset efter lovgivningen på området.
Konklusion
Statsforvaltningen er i familieretlig sammenhæng historie. Siden 1. april 2019 har indgangen som udgangspunkt været Familieretshuset, mens nogle sager ender med afgørelse i familieretten. Hvis du læser ældre materiale om separation, skilsmisse, samvær eller forældremyndighed, bør du derfor altid kontrollere, om teksten bygger på regler fra tiden før 1. april 2019, og om beløb og procedurer stadig gælder efter familieretshusloven, ægteskabsloven og den aktuelle gebyrbekendtgørelse.
Kilder
- Familieretshuset – Om Familieretshuset
- Lov nr. 1702 af 27. december 2018 om Familieretshuset
- Lov nr. 1711 af 27. december 2018 om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love
- Lov nr. 203 af 5. marts 2019 om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og lov om Familieretshuset
- Familieretshusloven
- Ægteskabsloven
- Familieretshusvejledningen
- Bekendtgørelse om størrelsen af gebyrer på det familieretlige område i 2026