Formuefællesskab betyder, at ægtefæller som udgangspunkt skal dele deres delingsformue lige ved separation eller skilsmisse. Det betyder derimod ikke, at I automatisk ejer alting sammen under ægteskabet. Hver ægtefælle råder som udgangspunkt over sin egen formue og hæfter som udgangspunkt kun for sin egen gæld. Reglerne findes i ægtefælleloven, som trådte i kraft den 1. januar 2018. ([retsinformation.dk](https://www.retsinformation.dk/api/pdf/209786))
Hvad er formuefællesskab?
Hvis I gifter jer og ikke aftaler andet, får I automatisk formuefællesskab. I loven kaldes den del af formuen, der skal deles, for delingsformue. Udgangspunktet er bredt: Det omfatter ikke kun det, I køber under ægteskabet, men også det, I hver især ejede, da I blev gift, samt arv og gaver, som I modtager, medmindre de er gjort til særeje. ([retsinformation.dk](https://www.retsinformation.dk/api/pdf/209786))
Det er en vigtig misforståelse at få aflivet: Formuefællesskab er ikke det samme som fælles ejerskab. Hvis den ene ægtefælle ejer en bil alene, er bilen stadig den pågældendes under ægteskabet. Hvis I køber bilen sammen, ejer I den i sameje. Det er altså to forskellige spørgsmål: Hvem ejer aktivet nu, og hvordan skal værdien behandles, hvis ægteskabet ophører. ([retsinformation.dk](https://www.retsinformation.dk/api/pdf/209786))
Hvad betyder reglerne under ægteskabet?
I råder hver især over jeres egne aktiver
Under ægteskabet har hver ægtefælle særråden. Det betyder, at man som udgangspunkt selv kan disponere over det, man ejer. Loven sætter dog grænser, hvis en ægtefælle utilbørligt forringer sin formue til skade for den anden. Desuden gælder der særlige regler om familiens helårsbolig. ([retsinformation.dk](https://www.retsinformation.dk/api/pdf/209786))
I hæfter som udgangspunkt hver især for egen gæld
Formuefællesskab betyder heller ikke, at I automatisk overtager hinandens gæld. Hver ægtefælle hæfter som udgangspunkt med sin egen formue for sine egne forpligtelser. Har I derimod optaget et lån sammen, hæfter I efter de almindelige regler for fælles gæld. ([retsinformation.dk](https://www.retsinformation.dk/api/pdf/209786))
Familiens bolig har en særstilling
Selv om den ene ægtefælle ejer familiens bolig alene, kan boligen som udgangspunkt ikke sælges, pantsættes, udlejes eller bortforpagtes uden den anden ægtefælles samtykke, når boligen indgår i ligedelingen. Beskyttelsen gælder også i en periode efter separation eller skilsmisse, indtil boligen er fordelt. ([retsinformation.dk](https://www.retsinformation.dk/api/pdf/209786))
Hvad skal deles ved skilsmisse eller separation?
Når formuefællesskabet ophører, skal hver ægtefælles bodel opgøres. Det sker i hovedtræk ved, at man gør værdien af aktiver og passiver op og derefter ser på, hvad der skal deles. Hvis begge har en positiv bodel, udlignes forskellen, så I i princippet ender lige. Hvis den ene har negativ bodel, deles som udgangspunkt kun den andens positive bodel. ([familieretshuset.dk](https://familieretshuset.dk/emner/brud-i-familien/for-gifte/ophoersdato-og-bodeling/))
Et praktisk eksempel: Hvis den ene ægtefælle ejer en ejerlejlighed og værdipapirer for 1,5 mio. kr. og har gæld for 500.000 kr., mens den anden ægtefælle har netto 200.000 kr., er det ikke lejligheden som sådan, der nødvendigvis deles. Det er værdierne i bodele, der opgøres og udlignes efter reglerne. Hvem der konkret overtager hvilke aktiver, er et særskilt spørgsmål. ([retsinformation.dk](https://www.retsinformation.dk/api/pdf/209786))
Følgende indgår som udgangspunkt ikke i ligedelingen ved separation og skilsmisse:
- særeje,
- personlige genstande inden for rimelige grænser,
- rimelige pensionsrettigheder,
- personlige erstatninger og visse forsikringsudbetalinger,
- uoverdragelige og rent personlige rettigheder.
Det er netop derfor, to ægtefæller godt kan have formuefællesskab uden at alt i praksis bliver delt 50/50 krone for krone. ([retsinformation.dk](https://www.retsinformation.dk/api/pdf/209786))
Hvornår ophører formuefællesskabet?
Som udgangspunkt ophører formuefællesskabet ved udgangen af det døgn, hvor Familieretshuset modtager ansøgning om separation eller skilsmisse. Den dag kaldes ophørsdagen. Det er vigtigt, fordi aktiver og gæld, som opstår efter ophørsdagen, som udgangspunkt ikke indgår i delingen. I kan dog aftale en anden ophørsdag, og i særlige tilfælde kan skifteretten fastsætte en anden dato. ([retsinformation.dk](https://www.retsinformation.dk/api/pdf/209786))
Hvis I ikke kan blive enige om bodelingen, kan skifteretten hjælpe. Skifteretten kan også tage stilling til enkelte tvister, for eksempel om fordeling af bestemte aktiver eller om, hvem der kan overtage boligen mod betaling til den anden. ([familieretshuset.dk](https://familieretshuset.dk/emner/brud-i-familien/for-gifte/ophoersdato-og-bodeling/))
Hvornår bliver udgangspunktet om ligedeling fraveget?
Kortvarige ægteskaber og skæv indgang til ægteskabet
Ligedeling er ikke altid resultatet. Hvis den væsentligste del af delingsformuen tilhørte den ene ægtefælle ved ægteskabets indgåelse, eller er erhvervet ved arv eller gave, kan skifteretten fravige ligedelingen, hvis en lige deling ville være åbenbart urimelig. Loven nævner især kortvarige ægteskaber uden økonomisk fællesskab af betydning som eksempel. ([retsinformation.dk](https://www.retsinformation.dk/api/pdf/209786))
Misbrug og skæv brug af midler
Har en ægtefælle tømt delingsformuen ved at flytte værdier over i aktiver, der ikke skal deles, eller ved på anden uforsvarlig måde væsentligt reduceret delingsformuen, kan den anden ægtefælle efter omstændighederne have et reguleringskrav eller et misbrugskrav. Reglerne er lavet for at modvirke, at den ene part omgår delingen kort før et brud. ([retsinformation.dk](https://www.retsinformation.dk/api/pdf/209786))
Kompensation ved urimelige resultater
Selv når et aktiv ikke skal deles, kan det få betydning indirekte. Har den ene ægtefælle formue, der ikke indgår i delingen, kan den anden i særlige tilfælde få kompensation for ikke at blive stillet urimeligt økonomisk. Det gælder også, hvis en ægtefælle har medvirket til at bevare eller forøge den andens formue, for eksempel gennem arbejde i hjemmet, omsorg for børn eller skæv fordeling af familiens udgifter. Der findes også særlige regler om pensionskompensation. ([retsinformation.dk](https://www.retsinformation.dk/api/pdf/209786))
Hvordan undgår eller tilpasser man formuefællesskab?
Hvis I ikke ønsker lovens standardordning, kan I oprette en ægtepagt. En ægtepagt er kun gyldig, når den er underskrevet af begge ægtefæller og tinglyst i personbogen. I kan oprette ægtepagt både som kommende ægtefæller og som allerede gifte. Tinglysning sker via de officielle tinglysningssystemer. ([retsinformation.dk](https://www.retsinformation.dk/api/pdf/209786))
I kan blandt andet aftale skilsmissesæreje, fuldstændigt særeje eller kombinationssæreje. I kan også begrænse særejet til bestemte aktiver, en del af formuen eller et bestemt beløb, og loven giver betydelig fleksibilitet til at skræddersy løsningen. Hvis det er jeres mål, kan I læse mere om ægtepagt. ([retsinformation.dk](https://www.retsinformation.dk/api/pdf/209786))
Særeje kan også komme fra tredjemand. Arv eller gave kan nemlig være gjort til særeje af arvelader eller gavegiver. Hvis I vil styre, hvordan arv skal behandles i jeres familie, kan et testamente derfor være mindst lige så vigtigt som en ægtepagt. ([retsinformation.dk](https://www.retsinformation.dk/api/pdf/209786))
Hvornår giver formuefællesskab typisk problemer i praksis?
De fleste konflikter opstår ikke, fordi loven er uklar, men fordi parterne har forskellige forventninger. Det gælder især, når den ene går ind i ægteskabet med stor opsparing, virksomhed eller fast ejendom, eller når den ene forventer, at arv automatisk holdes uden for delingen. Det gør den ikke, medmindre der er særeje. Også fælles køb af bolig, virksomhed eller sommerhus kan skabe tvivl om, hvad der er sameje, og hvad der blot er delingsformue. Hvis I ejer noget sammen, kan en samejeoverenskomst være et relevant supplement til ægteskabsreglerne. ([familieretshuset.dk](https://familieretshuset.dk/media/1133/naar_i_skal_giftes_husk_oekonomien.pdf))
Særligt om død og internationale ægteskaber
Formuefællesskab har også betydning ved dødsfald. Efter den ene ægtefælles død deles delingsformuen som udgangspunkt først mellem længstlevende og afdødes bo, før arven fordeles. Reglerne om arv og muligheden for uskiftet bo er derfor noget andet end reglerne om formuefællesskab, selv om de hænger tæt sammen i praksis. ([retsinformation.dk](https://www.retsinformation.dk/api/pdf/209786))
Har I internationale forhold, skal man være ekstra varsom. Hvis en eller begge ægtefæller boede i udlandet ved vielsen, eller hvis I har aftalt lovvalg, kan det være et andet lands regler end de danske, der gælder for jeres økonomiske forhold. I sådanne sager bør man ikke nøjes med generelle tommelfingerregler. ([retsinformation.dk](https://www.retsinformation.dk/api/pdf/209786))
Kort sagt
Formuefællesskab er lovens udgangspunkt for gifte: I ejer ikke automatisk alting sammen, men værdierne i jeres delingsformue skal som hovedregel deles lige, når ægteskabet ophører. Har I særlige ønsker eller skæv økonomi, bør I tage stilling i tide med en gennemtænkt ægtepagt og eventuelt også et testamente. ([retsinformation.dk](https://www.retsinformation.dk/api/pdf/209786))