Familieretshuset er den offentlige myndighed, som behandler mange af de vigtigste familiesager i Danmark. Det gælder blandt andet separation og skilsmisse, forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, faderskab og medmoderskab, bidrag, internationale ægteskaber, navnesager, adoption og værgemål. Formålet er ikke kun at træffe afgørelser, men også at hjælpe familier videre på en måde, der tager særligt hensyn til barnet.

Hvis du søger svar på, om din sag hører hjemme i Familieretshuset, er tommelfingerreglen derfor enkel: Handler sagen om et barns retlige forhold, et ægteskabs opløsning eller en anden egentlig familieretlig myndighedsopgave, er Familieretshuset ofte indgangen. Det fremgår både af Familieretshusets egen oversigt og af familieretshusloven.

Hvad er Familieretshuset?

Efter familieretshusloven er Familieretshusets opgave at støtte børn, der er berørt af familieretlige problemstillinger, og at sætte barnets bedste, trivsel og beskyttelse først. Loven lægger også op til, at myndigheden så vidt muligt skal hjælpe parterne med at finde egne løsninger, før en sag ender med en afgørelse.

Familieretshuset åbnede den 1. april 2019 og erstattede Statsforvaltningen. Datoen fremgår direkte af ikrafttrædelsesbestemmelsen i lov om Familieretshuset § 46. Det er nyttigt at kende, fordi mange stadig søger efter information om Statsforvaltningen, selv om opgaverne i dag behandles i det nuværende system.

Hvilke sager behandler Familieretshuset?

Ifølge Familieretshuset omfatter hovedområderne blandt andet:

• adoption
• bidrag
• faderskab og medmoderskab
• forældremyndighed, bopæl og samvær
• navne
• prøvelse af ægteskabsbetingelser ved internationale ægteskaber
• separation og skilsmisse
• værgemål

Det betyder i praksis, at Familieretshuset både tager sig af klassiske skilsmissesager og af mere konfliktfyldte børnesager. Et typisk eksempel er forældre, der er uenige om samvær efter et brud. Et andet er ægtefæller, der ønsker separation eller direkte skilsmisse. Et tredje er et internationalt par, som skal have prøvet, om de opfylder betingelserne for at blive gift i Danmark.

Når det gælder internationale ægteskaber, følger det af ægteskabsloven § 13, stk. 3, at prøvelsen foretages af Familieretshuset, hvis ikke hver af parterne enten har dansk indfødsret, statsborgerskab i et andet nordisk land, tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark eller ret til tidsubegrænset ophold efter EU-reglerne. Det er en vigtig undtagelse til hovedreglen om, at ægteskabsprøvelse ellers ligger i kommunen.

Sådan starter du en sag

De fleste sager starter via digital selvbetjening. På Familieretshusets ansøgningsside findes en samlet oversigt over relevante ansøgninger. Er du fritaget for Digital Post, findes der også PDF-blanketter til flere sagstyper.

Når ansøgningen er modtaget, bliver sagen visiteret. Det vil sige, at Familieretshuset vurderer, hvordan sagen skal behandles. Af beskrivelsen af forældreansvarssager fremgår det, at myndigheden blandt andet tager stilling til, om sagen kan behandles skriftligt, eller om der skal indkaldes til møde. Hvis der er akut risiko for et barn, behandles sagen i et særligt spor.

Det er derfor ikke dig selv, der frit vælger sagsforløbet. Du kan sende sagen ind og beskrive forholdene så præcist som muligt, men det er Familieretshuset, der vurderer, om sagen er enkel, konfliktpræget eller så alvorlig, at der er behov for en mere omfattende udredning.

Hvordan bliver din sag behandlet?

Familieretshuset arbejder ikke kun med ja-eller-nej-afgørelser. Systemet er bygget op, så forskellige typer sager får forskellige forløb. Det fremgår blandt andet af Familieretshusets beskrivelse af arbejdsmåden.

Enighed eller mindre konflikt

Hvis en sag om børn ikke rummer oplysninger om risikofaktorer som vold, misbrug eller alvorlig psykisk sygdom, kan den blive behandlet som familiemægling. Her er målet, at forældrene selv finder en løsning med støtte fra en børnesagkyndig rådgiver. Det er typisk relevant ved uenighed om samvær, ferieordninger eller barnets bopæl, hvor samarbejdet er svært, men ikke nødvendigvis farligt.

Sager med risikofaktorer

Hvis der er oplysninger om for eksempel vold, misbrug eller andre alvorlige belastninger, behandles sagen som familieretlig udredning. Her deltager som udgangspunkt både en jurist og en børnesagkyndig. Ifølge Familieretshusets side om familieretlig udredning er formålet at få viden om barnets trivsel og hverdag, støtte barnet under sagen og hjælpe forældrene med samarbejdet. I disse sager er det som udgangspunkt familieretten, der træffer afgørelse, hvis forældrene ikke bliver enige.

Det er en vigtig praktisk forskel: Familieretshuset kan i mange sager hjælpe, oplyse og i nogle tilfælde afgøre sagen, men i de mere komplekse sager bliver familieretten den endelige afgørelsesmyndighed.

Hvornår ender sagen i familieretten?

Efter familieretshusloven skal Familieretshuset enten træffe afgørelse eller indbringe sagen for familieretten, når parterne ikke finder en løsning, og sagen er tilstrækkeligt oplyst. Det er også beskrevet på Familieretshusets informationsside.

Et konkret eksempel er en samværssag, hvor den ene forælder påstår, at barnet er udsat for vold, og den anden forælder afviser det. Her vil Familieretshuset typisk ikke nøjes med almindelig mægling. Sagen skal i stedet belyses grundigt, og hvis der ikke opnås enighed, vil familieretten som udgangspunkt skulle træffe den endelige afgørelse.

Separation, skilsmisse og internationale ægteskaber

Familieretshuset er også centralt, når et ægteskab skal opløses. På Familieretshusets side for gifte fremgår det, at ægtefæller kan vælge separation først eller gå efter direkte skilsmisse. Er I enige, er vejen typisk enklere. Er I ikke enige, eller er der uenighed om vilkår, kan sagen kræve yderligere behandling og eventuelt møde.

Direkte skilsmisse kan blandt andet være relevant, hvis I er enige om at blive skilt. Separation er derimod en prøveperiode, hvor I fortsat er gift, men ikke længere lever sammen som ægtefæller. Familieretshuset understreger også, at en separation ikke automatisk bliver til en skilsmisse; der skal sendes en ny ansøgning, hvis ægteskabet senere ønskes opløst.

Ved internationale ægteskaber har Familieretshuset en særskilt rolle, fordi det netop er denne myndighed, der i visse tilfælde prøver ægteskabsbetingelserne efter ægteskabsloven. Det er derfor ikke nok bare at møde op hos en kommune, hvis sagen falder ind under reglerne om international prøvelse.

Møder, kontakt og sagsbehandlingstid

Hvis Familieretshuset vurderer, at der er behov for et møde, bliver du indkaldt. På myndighedens side om møder fremgår det, at du som udgangspunkt ikke selv kan kræve et møde i en sag; det er Familieretshuset, der beslutter, om det er nødvendigt for sagsbehandlingen.

I børnesager kan der deltage en jurist, en børnesagkyndig eller begge dele. I familieretlig udredning gælder desuden, at hvis du bliver indkaldt til møde, har du som udgangspunkt pligt til at møde op. Hvis ansøger udebliver, lukkes sagen som hovedregel, medmindre den anden forælder samtidig søger om ændret samvær, bopæl eller forældremyndighed, og den ansøgning kan behandles. Den undtagelse fremgår af Familieretshusets informationsside om familieretlig udredning.

Hvis du vil kontakte myndigheden, er det værd at vide, at Borgerinformation hjælper med generelle spørgsmål, men ikke rådgiver om din konkrete sag og normalt heller ikke stiller dig videre til en sagsbehandler. For aktuelle ventetider bør du altid tjekke Familieretshusets side om sagsbehandlingstider, fordi tiderne ændrer sig løbende.

Kan du klage over en afgørelse?

Ja, men klagevejen er særlig. Efter familieretshusloven §§ 39-41 indbringes Familieretshusets afgørelser ikke for en højere administrativ myndighed. I stedet kan en part bede om, at afgørelsen indbringes for familieretten.

Af Familieretshusets klageside fremgår det, at klagen skal sendes til Familieretshuset senest fire uger efter, at du har fået meddelelse om afgørelsen. Der er også en vigtig undtagelse: Hvis der blot er tale om Familieretshusets registrering eller notering af en aftale, kan den ikke indbringes for familieretten. I stedet kan sagen eventuelt genoptages.

Det er især relevant i praksis, hvis forældre selv har indgået en aftale, som senere viser sig ikke at fungere. Her er løsningen ofte ikke en egentlig klage, men en ny behandling eller genoptagelse.

Hvad bør du forberede, før du sender en sag ind?

Det hjælper næsten altid at være konkret. Beskriv kort, hvad du søger om, hvorfor du søger, og hvilke forhold der allerede er forsøgt løst. I børnesager er det ofte nyttigt at holde fokus på barnets hverdag: skole, pasning, transport, ferier, kontakt til begge forældre og eventuelle bekymringer om trivsel.

Hvis sagen handler om vold, misbrug eller andre alvorlige forhold, bør det beskrives klart og så dokumenteret som muligt. Hvis sagen derimod handler om almindelig uenighed om samvær eller praktiske ordninger, er det ofte en fordel at beskrive de konkrete uenighedspunkter i stedet for kun den generelle konflikt.

Hvad løser Familieretshuset ikke nødvendigvis for jer?

Familieretshuset er vigtigt, men det løser ikke alle juridiske spørgsmål, som kan opstå ved samliv, ægteskab eller brud. Hvis jeres udfordring især handler om økonomiske aftaler mellem jer, kan andre dokumenter være mere relevante end en sag i Familieretshuset.

Det gælder for eksempel en ægtepagt, hvis ægtefæller vil aftale deres formueforhold, en samejeoverenskomst, hvis ugifte samlevende ejer noget sammen, eller et testamente, hvis I vil sikre hinanden eller børnene ved dødsfald. De dokumenter erstatter ikke Familieretshuset, men de kan forebygge en del af de konflikter, der ellers opstår omkring økonomi og rettigheder.

Kort sagt: Familieretshuset er indgangen, når sagen kræver en familieretlig myndigheds behandling. Men jo bedre du på forhånd skelner mellem myndighedssag, aftalebehov og egentlig tvist, desto lettere bliver det at vælge den rigtige vej.

Kilder

• Familieretshuset
• Sådan arbejder Familieretshuset
• Sådan forløber forældreansvarssager
• Familieretlig udredning
• Kontakt Familieretshuset som borger
• Møder i Familieretshuset
• Klage over afgørelser
• Ansøgninger
• Sagsbehandlingstider
• Bekendtgørelse af lov om Familieretshuset
• Lov om Familieretshuset
• Bekendtgørelse af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning
• Hvis I er gift