Ja, du kan få hjælp fra en professionel bobestyrer, men det er vigtigt at kende forskellen på almindelig juridisk rådgivning og egentlig bobestyrerbehandling. Hvis et dødsbo skal behandles som bobestyrerbo, er det skifteretten, der udpeger bobestyreren efter reglerne i dødsboskifteloven. Hvis boet derimod skiftes privat, kan arvingerne vælge at få hjælp af en advokat eller anden rådgiver uden, at rådgiveren dermed bliver boets bobestyrer.
Det er netop den forskel, mange overser. Man kan altså godt købe professionel hjælp til et dødsbo, men man kan ikke altid frit “bestille” den person, der formelt skal være bobestyrer i lovens forstand.
Hvornår giver en bobestyrer mening?
En bobestyrer er særlig relevant, når boet er kompliceret, når arvingerne ikke er enige, eller når der er usikkerhed om gæld, aktiver eller arveforhold. Efter dødsboskifteloven skal skifteretten blandt andet udlevere et bo til behandling ved bobestyrer, hvis en arving anmoder om det, hvis boet må antages at være insolvent, hvis afdøde har bestemt det i testamente, eller hvis det er usikkert, hvem der er arvinger.
- Tre søskende er uenige om, hvorvidt huset skal sælges eller overtages af én af dem.
- Der er tvivl om, hvor stor afdødes gæld faktisk er.
- En arving bor i udlandet og kan ikke nemt deltage i alle beslutninger.
- Afdøde drev virksomhed, ejede udlejningsejendom eller havde mange værdipapirer.
- Der findes et testamente, som arvingerne læser forskelligt.
I sådanne situationer kan bobestyrerbehandling skabe en mere klar og styret proces end privat skifte.
Hvem må være bobestyrer?
Udgangspunktet er, at autoriserede bobestyrere er advokater. Det følger af dødsboskiftelovens § 11 og bekendtgørelsen om bobestyrere, hvor det også fremgår, at autorisationen gives for en eller flere retskredse, og at autorisation som udgangspunkt kun kan meddeles advokater, der udøver advokatvirksomhed.
Det betyder dog ikke, at en ikke-autoriseret person aldrig kan komme på tale. Hvis længstlevende ægtefælle og de øvrige arvinger ønsker en bestemt person, der ikke er autoriseret, kan skifteretten efter dødsboskiftelovens § 37, stk. 3 udpege vedkommende, hvis særlige grunde taler for det. Der gælder i så fald særlige egnethedskrav, som også er beskrevet i bekendtgørelsen om bobestyrere.
Kan I selv vælge bobestyreren?
Delvist. Hvis afdøde ikke har bestemt noget i testamente, udpeger skifteretten som udgangspunkt en autoriseret bobestyrer. Arvingernes ønske vil dog normalt indgå, og ønsker arvingerne en bestemt autoriseret bobestyrer, vil skifteretten i almindelighed følge det. Har afdøde derimod indsat en bestemt bobestyrer i testamente, skal skifteretten som udgangspunkt respektere det, medmindre en af undtagelserne i dødsboskiftelovens § 38 gør sig gældende.
Hvis du vil gøre det lettere for dine efterladte at få den ønskede bobehandling, kan det derfor være en god idé at tage stilling til det i et testamente. Et klart testamente kan ikke fjerne alle konflikter, men det kan mindske usikkerhed om både arvinger, fordeling og valg af bobestyrer.
Hvad laver en bobestyrer i praksis?
Bobestyreren overtager ikke bare papirarbejdet. Vedkommende får en central styringsrolle i boet. Efter dødsboskifteloven skal bobestyreren blandt andet:
- sikre boets aktiver og hindre uberettigede dispositioner,
- repræsentere boet og tegne det, også i retssager,
- give arvinger og legatarer besked om boets udlevering og deres ret til at arve,
- registrere og behandle krav fra kreditorer,
- udarbejde åbningsstatus efter proklamafristens udløb,
- tage stilling til, om boet er solvent eller skal overgå til insolvensbehandling,
- forelægge væsentlige spørgsmål for arvingerne og afholde bomøder ved uenighed,
- sælge eller udlægge aktiver på den måde, der bedst tjener boets interesser, og
- fremlægge boopgørelsen til afsluttende bomøde.
Et praktisk eksempel er et dødsbo med fast ejendom. Her vil bobestyreren typisk sørge for vurdering, indhente oplysninger om lån og hæftelser, tage stilling til om en arving kan overtage ejendommen, og hvis ikke, gennemføre et salg på vilkår, der bedst tjener boet. Er arvingerne uenige, skal spørgsmålet som udgangspunkt drøftes, og efter dødsboskiftelovens § 53 kan der ske afstemning på et bomøde.
Bobestyreren har også adgang til at indhente oplysninger og bistand fra offentlige myndigheder i samme omfang som skifteretten. Det kan være vigtigt, hvis der mangler oplysninger om konti, gæld, skat eller arvinger.
Hvor lang tid tager det?
Tiden afhænger af boets kompleksitet. Er der fast ejendom, tvister, virksomhed, udenlandske aktiver eller uklare arveforhold, tager det typisk længere tid. Efter dødsboskiftelovens § 68 skal boopgørelsen i et bobestyrerbo som udgangspunkt fremlægges senest 15 måneder efter dødsdagen, uanset valg af skæringsdag. Det er en vigtig hovedregel, men der kan stadig opstå forhold, som gør forløbet mere langstrakt i praksis.
Hvad koster hjælpen?
Der findes ikke én fast pris på bobestyrerhjælp, som passer til alle dødsboer. Omkostningen afhænger af arbejdets omfang, boets karakter, antal arvinger, uenigheder, salg af aktiver og eventuelle særlige skatte- eller værdiansættelsesspørgsmål.
Det centrale er, at bobestyreren efter dødsboskiftelovens § 47, stk. 2 på det første møde skriftligt skal oplyse arvingerne om, hvordan salæret beregnes, og om muligt den forventede størrelse samt hvilke øvrige omkostninger der må forventes. Det giver arvingerne et bedre grundlag for at forstå økonomien i sagen fra start.
Danmarks Domstoles vejledning om dødsboskifte beskriver desuden, at udgiften til bobestyreren betales af boet. I praksis bør du derfor ikke kun spørge “hvad koster en bobestyrer?”, men også “hvad er det konkret, der driver omkostningerne i netop dette bo?”
Hvad hvis arvingerne er utilfredse?
Arvinger er ikke henvist til blot at acceptere forløbet. Efter dødsboskiftelovens §§ 96-97 kan der klages over en bobestyrer, herunder over manglende fremdrift, konkrete afgørelser og salærspørgsmål. Klage over en afgørelse skal som udgangspunkt indgives senest 4 uger efter, at klageren fik kendskab til afgørelsen, og skifteretten kan undtagelsesvis tillade behandling indtil 6 måneder efter.
Der gælder fortsat en særlig bekendtgørelse om klage over bobestyrere, hvorefter klagen skal udfærdiges på Domstolsstyrelsens klageblanket. Den praktiske fremgangsmåde er beskrevet i Danmarks Domstoles vejledning om klage over bobestyrer. Skifteretten kan blandt andet indhente redegørelser, indkalde til møde, fastsætte frister og i alvorlige tilfælde afsætte bobestyreren.
Bobestyrer eller privat skifte med rådgiver?
Det er ikke altid nødvendigt med et bobestyrerbo. Ved privat skifte kan arvingerne selv stå for boet og samtidig købe rådgivning hos en advokat. Det kan være en god løsning, hvis arvingerne er enige, boet er overskueligt, og der er styr på gæld og aktiver.
Forskellen er vigtig:
- Ved privat skifte skal alle arvinger anmode om det, og betingelserne i dødsboskiftelovens § 25 skal være opfyldt.
- Ved bobestyrerbehandling er det nok, at én arving anmoder om det, jf. § 36.
- Ved privat skifte kan boet senere overgå til bobestyrerbehandling, hvis det viser sig nødvendigt, jf. § 30.
- Ved privat skifte indeholder loven regler om personlig og solidarisk hæftelse i visse situationer, hvis boets gæld ikke håndteres korrekt, jf. §§ 27-29.
Hvis familien egentlig er enige, men blot ønsker hjælp til dokumenter, opgørelser og kontakt med myndigheder, kan privat skifte med professionel rådgivning derfor være nok. Hvis der derimod er konflikt, insolvens eller tung kompleksitet, er et egentligt bobestyrerbo ofte mere sikkert.
Sådan forbereder I jer bedst
Uanset om I overvejer privat skifte eller bobestyrerbehandling, er det en fordel at samle dokumentation tidligt. Det gælder især testamente, oplysninger om fast ejendom, bankforhold, pensioner, gæld, skat og eventuelle private mellemværender.
Et dødsbo bliver ofte lettere at behandle, hvis afdøde i live havde fået styr på dokumenterne. Et testamente kan afklare arveønsker og eventuelt valg af bobestyrer. En ægtepagt kan være afgørende for at forstå, hvad der tilhører hvem. Dokumentation for familielån eller en samejeoverenskomst kan mindske tvister om, om et beløb var gave, lån eller fælles investering. En fremtidsfuldmagt regulerer ikke arven efter døden, men kan være relevant før dødsfaldet, hvis en person mister evnen til selv at handle.
Kort sagt
Få professionel hjælp, hvis boet er komplekst eller familien er i tvivl. Men vær opmærksom på, at formel bobestyrerhjælp i et bobestyrerbo ikke fungerer som en almindelig rådgiverydelse, man bare frit bestiller. I et egentligt bobestyrerbo er det skifteretten, der udpeger bobestyreren efter lovens regler. Vil du have mest mulig indflydelse på, hvem der senere skal stå for bobehandlingen, bør det overvejes allerede i et gennemtænkt testamente.
Kilder
- Bekendtgørelse af lov om skifte af dødsboer
- Bekendtgørelse om bobestyrere
- Bekendtgørelse om klage over bobestyrere
- Bekendtgørelse om anvendelse af domstolenes skifteportal i sager om skifte af dødsboer
- Danmarks Domstoles vejledning om dødsboskifte
- Danmarks Domstoles vejledning om klage over bobestyrer