Dødsboskat er indkomstskat, som et skiftet dødsbo kan skulle betale af afdødes og boets indkomst frem til boets skæringsdag. Det er ikke det samme som boafgift. Om der skal betales dødsboskat, afhænger især af reglerne i dødsboskatteloven og af, om boets aktiver og nettoformue holder sig under de gældende beløbsgrænser, som Skattestyrelsen beskriver på siden om skat ved dødsfald.
Hvad er dødsboskat?
Dødsboskat er den indkomstskat, der kan opstå, når et dødsbo behandles som et skiftet bo. Loven gælder for indkomstbeskatning i forbindelse med dødsfald, og udgangspunktet er, at skiftede boer er skattepligtige, medmindre de er fritaget efter reglerne i dødsboskattelovens § 6. Samtidig følger det af loven, at boer, der overtages af længstlevende ægtefælle efter reglerne om uskiftet bo eller afsluttes ved boudlæg, som udgangspunkt ikke er skattepligtige efter dødsboskatteloven.
Det afgørende er derfor ikke bare, at nogen er død, men hvordan boet bliver behandlet, og hvor stort boet er på skæringsdagen i boopgørelsen.
Hvornår er et dødsbo skattefrit?
Et dødsbo er fritaget for indkomstskat, hvis både boets aktiver og boets nettoformue på skæringsdagen i boopgørelsen hver for sig ikke overstiger grundbeløbet i dødsboskattelovens § 6. Grundbeløbet reguleres årligt. For 2026 er beløbsgrænsen 3.563.100 kr. for både aktiver og nettoformue, jf. Skattestyrelsens vejledning om skat ved dødsfald og oversigten over satser og grundbeløb for dødsbobeskatning.
Det er vigtigt, at begge grænser skal være overholdt. Et bo kan derfor godt være skattepligtigt, selv om nettoformuen er under grænsen, hvis aktiverne er over grænsen. Omvendt hjælper det ikke, at aktiverne er under grænsen, hvis nettoformuen overstiger den.
Hvad tæller ikke med ved vurderingen?
Dødsboskattelovens § 6 indeholder flere undtagelser, som i praksis betyder meget:
- Mellemperiodeskat og dødsboskat medregnes ikke ved opgørelsen af boets aktiver og nettoformue.
- Passivposter efter boafgiftslovens § 13 a medregnes heller ikke.
- Værdien af fast ejendom, der er omfattet af parcelhusreglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, indgår ikke i boets aktiver ved vurderingen af skattefrihed.
- For blandet benyttede ejendomme holdes den boligdel, der svarer til stuehus eller ejerbolig, uden for efter reglerne i dødsboskattelovens § 6, stk. 5.
Det sidste er en væsentlig undtagelse. Hvis afdøde for eksempel ejede et almindeligt parcelhus, som kunne være solgt skattefrit efter parcelhusreglen, skal husets værdi ikke tælles med som aktiv, når man vurderer, om boet er skattefrit. Det kan være forskellen på et skattefrit og et skattepligtigt bo. Men undtagelsen gælder ikke automatisk for enhver bolig. Er der tale om udlejningsejendom, erhvervsejendom eller en ejendom, der ikke opfylder parcelhusreglen, kræver det en konkret vurdering efter dødsboskatteloven.
Hvis afdøde var gift
Var afdøde gift, indgår længstlevende ægtefælles boslod som udgangspunkt ikke i boets aktiver eller nettoformue, når Skattestyrelsen vurderer, om boet er skattefrit. Skattestyrelsen beskriver også, at det kun er indtægterne af afdødes del af fællesboet og et eventuelt særeje, der skal betales dødsboskat af, se skat ved dødsfald.
Det betyder i praksis, at et ægtefællebo ofte ligger lavere skattemæssigt end mange tror. Har ægtefællerne for eksempel samlet værdier for 5 mio. kr., er det ikke nødvendigvis hele beløbet, der skal måles op imod grænsen. Man ser på den del, der faktisk hører til afdødes bo.
Der er dog vigtige undtagelser. Hvis afdøde efterlod både delingsformue og fuldstændigt særeje, og disse boer skiftes hver for sig, skal beløbsgrænsen anvendes på summen af aktiver og nettoformue i de to boer. Det følger direkte af dødsboskattelovens § 6, stk. 3.
Hvornår bliver boet skattepligtigt?
Hvis boet ikke er fritaget, bliver det skattepligtigt. Så opgøres og beskattes både afdødes indkomst i dødsåret og den indkomst, boet selv optjener efter dødsfaldet, frem til skæringsdagen i boopgørelsen samlet, jf. Skattestyrelsens side om skiftede dødsboer.
Selve dødsboskatten beregnes efter dødsboskattelovens § 30. Heraf fremgår, at der betales 50 pct. af bobeskatningsindkomsten, og at der derudover gælder særlige regler for aktieindkomst. Loven giver også fradrag pr. påbegyndt måned. I 2026 svarer de regulerede beløb blandt andet til et bofradrag på 7.200 kr. pr. måned og et mellemperiodefradrag på 2.700 kr. pr. måned, jf. Skattestyrelsens oversigt over satser og grundbeløb.
Det betyder ikke, at alle skattepligtige boer betaler enorme beløb, men det betyder, at den skattemæssige opgørelse hurtigt bliver teknisk. Det gælder især, hvis boet indeholder virksomhed, værdipapirer, flere ejendomme eller særeje.
Skæringsdagen er ikke bare en formalitet
Skæringsdagen i boopgørelsen har stor betydning, fordi det er værdierne på denne dag, der bruges ved vurderingen af, om boet er skattefrit efter dødsboskattelovens § 6. I et privat skiftet bo kan boets opgørelsesdag efter Domstolenes vejledning vælges fra dødsdagen til og med 1-årsdagen efter dødsfaldet, og valget har skattemæssige konsekvenser, se Vejledning om udfyldelse af boopgørelse.
Et enkelt eksempel viser betydningen: Hvis boet sælger værdipapirer med gevinst før skæringsdagen, kan det påvirke både boets indkomst og størrelsen af nettoformuen på opgørelsesdagen. Tilsvarende kan gæld, omkostninger og værdien af aktiver ændre sig frem mod boets afslutning. Derfor kan to ellers næsten ens boer ende forskelligt skattemæssigt, alene fordi skæringsdagen og dispositionerne i boet er forskellige.
Der findes også en særlig undtagelse, hvis skifteretten tillader, at en afgrænset del af boet opgøres senere i en tillægsopgørelse. Et bo, der ellers var skattefrit, kan da blive skattepligtigt, hvis summen af hovedopgørelsen og tillægsopgørelsen overstiger grænserne. Det følger af dødsboskattelovens § 6, stk. 2.
Hvis boet er skattefrit: mellemperioden kan stadig være relevant
Når boet er skattefrit, kan afdødes indkomst fra 1. januar i dødsåret til og med dødsdagen opgøres særskilt som mellemperioden. Som udgangspunkt lægger Skattestyrelsen til grund, at afdøde allerede har betalt den rigtige skat, så boet ikke behøver gøre noget. Ønsker boet en skatteopgørelse for mellemperioden, skal der indsendes et oplysningsskema for mellemperioden til Skattestyrelsen, jf. skat ved dødsfald.
Fristen er som hovedregel 6 måneder efter dødsfaldet. Hvis skifteretten først træffer afgørelse om skifteformen mere end 4 måneder efter dødsdagen, er fristen 2 måneder efter afgørelsen. I 2026 udbetales en overskydende skat kun, hvis den overstiger 3.900 kr., og restskat opkræves kun, hvis den overstiger 44.900 kr., jf. samme officielle vejledning fra Skattestyrelsen.
Dødsboskat er ikke det samme som boafgift
Det er en meget almindelig misforståelse at blande dødsboskat og boafgift sammen. Dødsboskat er indkomstskat i boet. Boafgift er derimod afgift af den arv, der udloddes, og den beregnes af skifteretten efter reglerne i boafgiftsloven.
Skattestyrelsen oplyser på siden om skat ved dødsfald, at ægtefælle eller registreret partner ikke betaler boafgift. For børn, børnebørn, oldebørn, forældre, fraskilt ægtefælle og samlevende i mere end to år er boafgiften i 2026 15 pct. af arv over 392.300 kr. For de fleste andre arvinger kommer der både 15 pct. boafgift og en yderligere 25 pct. af det resterende beløb efter den første afgift.
Et bo kan derfor godt være skattefrit for dødsboskat og alligevel skulle betale boafgift. Omvendt kan et bo være skattepligtigt efter dødsboskatteloven, selv om en del af arven går til en ægtefælle, som ikke betaler boafgift.
Tre typiske eksempler
1. Gift afdød med fælles formue
Afdøde og længstlevende havde samlet delingsformue på 4,8 mio. kr. Mange tror straks, at boet er over grænsen. Det er ikke nødvendigvis rigtigt, fordi længstlevendes boslod normalt ikke tæller med ved vurderingen af skattefrihed. Det er den del, der hører til afdødes bo, der er afgørende.
2. Parcelhus kan ændre resultatet
Afdøde efterlod 1,6 mio. kr. i bank og værdipapirer samt et parcelhus til 2,4 mio. kr., som opfylder parcelhusreglen. Husets værdi skal efter dødsboskattelovens § 6, stk. 5 ikke tælles med i boets aktiver ved vurderingen af skattefrihed. Boet kan derfor være skattefrit, selv om de samlede værdier umiddelbart ser højere ud end grænsen.
3. Virksomhed eller store gevinster kræver særlig opmærksomhed
Hvis boet driver virksomhed videre, sælger værdipapirer med gevinst eller realiserer skattepligtige avancer før skæringsdagen, kan boet blive skattepligtigt eller få en højere skat end forventet. Her er det ikke nok at se på arvens størrelse. Man skal også se på, hvilken indkomst boet faktisk optjener i boperioden.
Typiske fejl i praksis
- At tro, at grænsen kun gælder nettoformuen. Begge grænser skal være opfyldt.
- At tælle længstlevendes boslod med, selv om den som udgangspunkt skal holdes udenfor.
- At overse, at visse boligejendomme ikke skal medregnes i boets aktiver.
- At tro, at dødsboskat og boafgift er det samme.
- At vælge skæringsdag uden at overveje de skattemæssige følger.
- At vente for længe med oplysningsskemaet for mellemperioden eller boselvangivelsen.
Kan man planlægge sig ud af problemerne?
Man kan ikke aftale sig uden om skattereglerne, men god planlægning kan gøre bobehandlingen mere overskuelig. Et klart testamente kan mindske tvivl om, hvem der arver hvad. En gennemtænkt ægtepagt kan få betydning for, om der ved dødsfald skal skiftes delingsformue, særeje eller begge dele. Det ændrer ikke i sig selv på lovens skattepligt, men det kan have stor betydning for, hvordan boet skal opgøres.
Det er også værd at være opmærksom på, at en fremtidsfuldmagt ikke regulerer, hvad der sker efter dødsfaldet. Den kan være vigtig i levende live, men den erstatter hverken testamente, skiftebehandling eller skatteopgørelse.
Kort svar
Dødsboskat er altså indkomstskat på et skiftet dødsbo. I 2026 er boet som udgangspunkt skattefrit, hvis både aktiver og nettoformue på skæringsdagen hver især ikke overstiger 3.563.100 kr., og flere poster skal holdes udenfor opgørelsen, blandt andet længstlevendes boslod og visse boligejendomme. Er boet ikke skattefrit, beskattes boets indkomst efter dødsboskattelovens særlige regler. Og uanset hvad bør dødsboskat altid holdes adskilt fra boafgift.