Når en nærtstående dør, bør du som udgangspunkt ikke logge ind med afdødes MitID, kodeviser, mailkode eller sociale medier. Den rigtige fremgangsmåde er normalt at få styr på dødsboet først, sikre vigtig dokumentation og derefter kontakte hver tjeneste efter dens officielle procedure. For offentlige løsninger er skifteretsattesten og eventuelt en skiftefuldmagt ofte nøglen; for private tjenester som Google, Apple og Facebook er det typisk deres egne regler og dokumentationskrav, der afgør, om du kan få adgang, lukke kontoen eller hente data.
Det vigtigste først: sådan kommer du i gang
Hvis du er pårørende, er den mest praktiske rækkefølge ofte denne:
- Brug ikke afdødes MitID eller andre personlige logins. MitID oplyser, at MitID automatisk spærres, når dødsfaldet registreres i CPR, og at det ikke kan overtages.
- Sørg for, at skifteretten får de nødvendige oplysninger om boet. Efter dødsboskifteloven er det skifteretten, der tager stilling til boets behandling.
- Få skifteretsattest, og aftal eventuelt en skiftefuldmagt mellem arvingerne. Danmarks Domstole beskriver skifteretsattesten som beviset for, at arvingerne kan råde over boets formue.
- Sikre først det, der kan forsvinde: Digital Post, e-mail, cloud-filer, abonnementer og eventuelle konti med penge eller dokumentation.
- Kontakt derefter de enkelte udbydere gennem deres officielle dødsfalds- eller legacy-procedurer.
Det er ofte en fejl at begynde med at slette profiler. Først bør du afklare, om der ligger fakturaer, forsikringsoplysninger, billeder, skattemateriale, kryptoaktiver, loyalitetspoint eller andre værdier på kontoen.
Hvad siger reglerne i Danmark?
1. Der findes ikke én samlet lov om “digital arv”
Dansk ret har ikke én særskilt lov, som samlet bestemmer, hvad der skal ske med alle digitale konti efter dødsfald. I praksis skal du derfor navigere i flere regelsæt samtidig: dødsboskifteloven, arveretlige regler, databeskyttelsesregler og de enkelte tjenesters egne vilkår.
Det betyder også, at der er forskel på selve værdien i en konto og retten til at logge ind på kontoen. Hvis en konto indeholder økonomiske værdier, vil de som udgangspunkt være relevante for boet. Men det betyder ikke automatisk, at arvingerne får ret til afdødes password eller direkte adgang til brugerprofilen.
2. Fuldmagter ophører ved dødsfald
Borger.dk’s guide om dødsfald understreger, at fuldmagter ophører ved dødsfald. Det gælder blandt andet læseadgang til Digital Post, digital fuldmagt, generalfuldmagt og fremtidsfuldmagt. Har du hjulpet afdøde, mens vedkommende levede, fortsætter den adgang altså ikke automatisk bagefter.
Det er netop derfor, at en fremtidsfuldmagt kan være nyttig ved sygdom og svækket handleevne, men ikke løser adgangen efter dødsfald.
3. Oplysninger om afdøde er stadig beskyttet
Efter databeskyttelseslovens § 2, stk. 5 gælder databeskyttelsesreglerne også for oplysninger om afdøde personer i 10 år efter dødsfaldet. Datatilsynet fremhæver samtidig, at eventuel særlovgivning går forud på de områder, hvor der findes særlige regler.
Det er en væsentlig del af forklaringen på, at udbydere ofte kræver dokumentation, før de hjælper: dødsattest, skifteretsattest, dokumentation for slægtskab eller anden juridisk legitimation.
MitID, Digital Post og e-Boks: her starter de fleste
MitID kan ikke overtages
MitID oplyser, at afdødes MitID bliver spærret automatisk, når dødsfaldet registreres i CPR. Som pårørende skal du derfor ikke forsøge at fortsætte med afdødes app, kodeviser eller chip. Det er heller ikke lovligt eller praktisk sikkert at bruge afdødes personlige login videre.
Adgangen til Digital Post bliver spærret
Efter borger.dk’s vejledning om Digital Post bliver alle adgange til Digital Post spærret ved dødsfald. Offentlig Digital Post gemmes i 5 år, hvorefter den slettes.
Hvis du skal have adgang, skal du normalt bruge skifteretsattest og i nogle tilfælde skiftefuldmagt. Borger.dk beskriver to praktiske veje: enten bliver du udpeget til at håndtere boet, eller også giver samtlige arvinger dig skiftefuldmagt. Adgangen søges gennem Rettighedsportalen for Digital Post.
Digitaliseringsstyrelsens vejledning oplyser desuden, at anmodning om adgang til afdødes Digital Post kan ske op til 5 år efter dødsdagen. Det er værd at reagere i god tid, hvis der kan ligge vigtige breve om skat, pension, gæld eller offentlige ydelser.
Hvad med e-Boks og mit.dk?
Borger.dk oplyser, at myndigheder ikke længere kan sende post til afdødes digitale postkasse, men at private virksomheder fortsat kan sende til e-Boks og mit.dk, indtil postkasserne afmeldes. Samme kilde oplyser også, at dokumenter fra det offentlige opbevares i 5 år, mens e-Boks og mit.dk forbeholder sig ret til at slette dokumenter fra private afsendere 15 måneder efter dødstidspunktet.
Det gør disse postkasser til noget af det første, du bør afklare. Der kan ligge bankbreve, policeoplysninger, pensionsmateriale, rykkere eller abonnementsaftaler, som ellers forsvinder.
Bank, betalinger og abonnementer
Borger.dk oplyser, at afdødes bankkonti normalt bliver spærret, når dødsanmeldelsen registreres, og at fælleskonti også bliver spærret. Det samme fremgår af dødsfaldsguiden på borger.dk. Først når der foreligger skifteretsattest, kan boet normalt disponere over konti og andre værdier.
I praksis bør du derfor gennemgå digitale spor for at finde:
- banker og investeringskonti
- betalingsapps og abonnementer
- kryptovaluta og handelsplatforme
- domæner, webshops eller annoncekonti
- cloud-lagre med bilag, regnskaber eller licenser
Hvis afdøde har haft små løbende træk på kort eller konto, kan det være nødvendigt at kontakte leverandørerne enkeltvis for at stoppe abonnementer. Men undlad at lukke noget, før du ved, om kontoen også indeholder dokumentation eller værdier, som boet skal bruge.
E-mail, cloud og sociale medier: udbyderens procedure er afgørende
Google oplyser, at de i nogle tilfælde kan samarbejde med nærmeste familie eller repræsentanter om at lukke en afdøds konto, og i visse situationer kan udlevere indhold. Google understreger samtidig, at de ikke udleverer passwords eller andre loginoplysninger.
Google fremhæver også Inactive Account Manager som den bedste måde at planlægge deling eller sletning af data på forhånd. For efterladte betyder det praktisk, at adgang ofte er langt lettere, hvis afdøde selv har taget stilling, mens vedkommende levede.
Apple
Hos Apple er Legacy Contact den klare hovedløsning. Apple beskriver den som den nemmeste og sikreste måde at give en betroet person adgang til visse data efter dødsfald. For at bruge ordningen kræves normalt både adgangsnøgle og dødsattest. Hvis der ikke er oprettet en legacy contact, kan Apple efter sin officielle vejledning kræve yderligere juridisk dokumentation, eventuelt også en retskendelse eller tilsvarende dokumentation, afhængigt af land og situation.
Apple gør desuden udtrykkeligt opmærksom på, at ikke alt kan overtages. Visse købte film, bøger, musik, abonnementer samt data i iCloud-nøglering, herunder passwords og passkeys, er ikke tilgængelige for en legacy contact. Det er et godt eksempel på, at en digital konto ofte indeholder både arvbare og ikke-arvbare elementer.
Facebooks hjælpecenter beskriver to hovedmuligheder for en afdød persons konto: mindekonto eller anmodning om fjernelse. Ved en mindekonto kan venner og familie bevare profilen som et mindested, og Facebook oplyser samtidig, at ingen kan logge ind på en mindekonto.
Hvis familien primært ønsker ro, kan sletning være mere passende. Hvis profilen derimod indeholder mange billeder og opslag med affektionsværdi, kan en mindekonto være den mest skånsomme løsning.
En praktisk tjekliste for pårørende
- Skaff først skifteretsattest og afklar, hvem der handler på boets vegne.
- Undlad at bruge afdødes MitID, mail eller private passwords.
- Sikre adgang til Digital Post, e-Boks og mit.dk tidligt.
- Lav en liste over mailkonti, telefonnummer, cloud-tjenester og sociale medier.
- Gennemgå abonnementer, betalingskort og automatiske betalinger.
- Gem vigtige fotos, dokumenter og bilag, før du beder om sletning.
- Kontakt hver udbyder via dens officielle dødsfaldsprocedure.
- Vær særligt opmærksom på konti med penge, krypto, annonceindtægter eller virksomhedsdrift.
Kan man gøre det lettere på forhånd?
Ja. Den bedste hjælp til efterladte er næsten altid planlægning. Et testamente kan ikke tvinge alle tech-udbydere til at udlevere passwords, men det kan gøre det langt lettere at dokumentere, hvad der skal ske med økonomiske digitale aktiver, billeder, filer og onlineprofiler. Samtidig kan det være klogt at samle en opdateret oversigt over tjenester, abonnementer og kontaktpunkter.
Mens man lever, kan en fremtidsfuldmagt være relevant, hvis problemet ikke er dødsfald, men manglende handleevne. Det er bare vigtigt at kende grænsen: ved dødsfald ophører fuldmagter, og derefter er det dødsboets og skifterettens spor, der gælder.
Kort sagt
Som pårørende bør du behandle digitale konti på samme måde som andre aktiver og dokumenter i et dødsbo: skaf legitimation gennem skifteretten, få overblik over værdier og dokumentation, og brug derefter de officielle kanaler hos myndigheder og private udbydere. Den største fejl er normalt enten at vente for længe eller at logge ind uformelt med afdødes koder. Den sikreste løsning er at gøre det formelt, dokumenteret og i den rigtige rækkefølge.