Digital arv er de digitale værdier, data og konti, du efterlader dig. I Danmark bliver økonomiske digitale aktiver som udgangspunkt en del af dødsboet og fordeles efter arveloven eller efter dit testamente. Men arveretten giver ikke automatisk dine pårørende fri adgang til din e-mail, cloud-lagring, sociale medier eller andre konti. Her spiller også dødsboskifteloven, databeskyttelsesloven og den enkelte tjenestes egne procedurer ind.
Det vigtigste er derfor at planlægge digital arv på to niveauer: juridisk i et testamente og praktisk i en opdateret oversigt over konti, enheder og adgangsveje. Hvis du også vil sikre hjælp, mens du lever, men ikke længere selv kan handle, er det et andet spørgsmål, som hører til en fremtidsfuldmagt.
Hvad er digital arv?
Digital arv dækker typisk tre grupper af forhold:
- Digitale aktiver med økonomisk værdi, fx domæner, indeståender, onlineforretninger eller andre rettigheder, der faktisk kan indgå i boet.
- Digitale minder og personlige data, fx billeder, videoer, dokumenter og e-mails.
- Praktisk adgang, fx telefoner, computere, tofaktorgodkendelse, recovery-koder og kontooplysninger.
Det er vigtigt at skelne mellem at arve en værdi og at få adgang til en konto. Du kan godt have arveret til værdien i et digitalt aktiv, selv om den konkrete platform ikke uden videre overfører selve kontoen til en arving. Det ses tydeligt i store tjenesters egne løsninger: Apple har en særlig ordning med arvekontakt, og Google har både værktøjet Administration af inaktiv konto og en særskilt proces ved dødsfald.
Hvad siger dansk ret om digital arv?
1. Arveloven fordeler værdierne
Efter arveloven kan du ved testamente råde over dine ejendele, dog med respekt af reglerne om tvangsarv. Det betyder også, at økonomisk værdifulde digitale aktiver i princippet kan fordeles i et testamente på samme måde som andre formuegoder.
Hvis du vil bestemme, hvem der skal overtage bestemte digitale værdier, bør det derfor stå klart. Det kan fx være, at et bestemt domæne skal tilfalde ét barn, mens indholdet af et fotoarkiv ønskes udleveret til en anden arving. Jo mere konkret du er, desto lettere bliver bobehandlingen.
2. Dødsboet håndteres af arvinger eller bobestyrer
Det er ikke nok, at du i almindelige vendinger skriver, at en person skal “tage sig af det digitale”. Dansk ret arbejder ikke med en særskilt lovreguleret rolle som digital eksekutor. I stedet er det boets arvinger og eventuelt en bobestyrer, der håndterer boet efter dødsboskifteloven. Loven giver mulighed for bobestyrerbehandling, og hvis afdøde i testamente har udpeget en bestemt bobestyrer, følger skifteretten som udgangspunkt den bestemmelse. Loven siger også, at bestemmelser om “eksekutor” behandles som bestemmelser om bobestyrer.
Det er praktisk vigtigt ved digital arv. Hvis du forventer komplicerede forhold, uenighed mellem arvinger eller betydelige onlineværdier, kan det være en fordel at tage stilling til bobehandlingen allerede i testamentet.
3. Databeskyttelse kan begrænse udlevering af indhold
Mange tror, at GDPR slet ikke gælder for afdøde. Det er kun delvist rigtigt. I GDPR’s præambelbetragtning 27 står, at forordningen ikke gælder for afdøde personer, men medlemsstaterne kan fastsætte egne regler. Danmark har gjort netop det: Efter databeskyttelsesloven § 2, stk. 5 gælder loven og databeskyttelsesforordningen også for oplysninger om afdøde personer i 10 år efter dødsfaldet.
Det betyder ikke, at arvinger aldrig kan få adgang. Men det forklarer, hvorfor en udbyder ikke uden videre må udlevere alt indhold til familiemedlemmer, bare fordi de er pårørende. Der kan være behov for dokumentation fra boet, og i nogle tilfælde vil platformens egne regler være afgørende for, hvad der udleveres, slettes eller bevares.
4. En fuldmagt erstatter ikke planlægning efter dødsfald
En almindelig fuldmagt er ikke det samme som adgang efter dødsfald. Efter aftaleloven § 23 kan en fuldmægtig kun i et vist omfang handle midlertidigt for at beskytte boet mod tab, indtil boet kan tage over. Og en fremtidsfuldmagt ophører direkte ved fuldmagtsgiverens død, jf. lovens § 24, stk. 2.
Det er derfor en fejl at tro, at en ægtefælle, et voksent barn eller en ven blot kan fortsætte med at bruge dine digitale løsninger efter din død på grundlag af en tidligere fuldmagt.
Digital Post, MitID og offentlige løsninger
Offentlige digitale løsninger følger deres egne regler. På borger.dk fremgår det, at når en borger dør, bliver adgangen til Digital Post spærret, og tidligere læseadgange bortfalder. Afdødes Digital Post fra offentlige myndigheder gemmes i 5 år. Hvis en efterladt ønsker adgang, kræver det som udgangspunkt, at vedkommende er udpeget som bobestyrer eller kan dokumentere adgang med skifteretsattest og eventuelt skiftefuldmagter, sådan som det er beskrevet i guiden Når livet slutter.
Det er også vigtigt, at adgang til offentlig Digital Post ikke automatisk omfatter post fra private virksomheder. Det fremgår af borger.dk’s vejledning om læse- og skriveadgang til Digital Post.
MitID må heller ikke bare deles med familien som en “praktisk løsning”. På borger.dk’s sikkerhedsvejledning om MitID står der udtrykkeligt, at man ikke må dele sit personlige MitID eller oplysninger om MitID med andre. Derfor bør du aldrig planlægge digital arv ved blot at efterlade aktivt MitID til brug for andre.
Sådan planlægger du digital arv i praksis
Brug testamentet til det juridiske
I testamentet bør du tage stilling til, hvem der skal have de digitale værdier, der faktisk har økonomisk eller særlig personlig betydning. Hvis der er risiko for uenighed eller behov for professionel styring, kan du også overveje bestemmelser om bobehandlingen. Se mere om mulighederne på Netadvokatens side om testamente.
Brug en særskilt oversigt til det praktiske
Selve adgangsoplysningerne er sjældent bedst placeret i testamentet. Rent praktisk er det normalt bedre at have en særskilt og løbende opdateret oversigt, hvor du beskriver:
- hvilke konti du har,
- hvilke enheder der bruges til login,
- hvordan tofaktorgodkendelse fungerer,
- hvor recovery-koder eller nøgler opbevares,
- hvilke filer, billeder eller mapper der har særlig betydning,
- hvilke konti du ønsker slettet, bevaret eller forsøgt udleveret.
Fordelen er, at du kan opdatere oversigten uden at ændre testamentet hver gang, du skifter telefon, mailadresse eller loginmetode.
Aktivér tjenesternes egne løsninger
For nogle tjenester er dine egne indstillinger afgørende. Hos Apple kan du oprette en arvekontakt. Hos Google kan du bruge Administration af inaktiv konto, og Google beskriver også en særskilt proces for anmodninger vedrørende afdøde brugeres konti. De løsninger erstatter ikke et testamente, men de kan gøre det væsentligt lettere at håndtere bestemte konti.
Eksempler på digital arv
Billeder i skyen
Du kan ønske, at dine børn får adgang til familiens billedarkiv. Juridisk kan ønsket beskrives i testamentet, men den faktiske adgang kan afhænge af, om billederne ligger i en tjeneste med arvekontakt eller inaktivitetsstyring.
Digitale forretningsaktiver
Hvis du driver en hjemmeside, webshop eller et domæne med værdi, bør testamentet tydeligt sige, hvem aktivet skal tilfalde. Her er det ofte også nødvendigt at beskrive, hvem der har adgang til registrarkonto, betalingsløsning, mail og teknisk drift.
Konti med personligt indhold
For e-mail, sociale medier og cloud-konti er målet ofte ikke at “arve kontoen”, men at få udleveret bestemte data eller få kontoen lukket ordentligt. Det bør stå klart i dine instrukser, så boet ved, hvad der skal forsøges.
Typiske fejl at undgå
- At tro, at arvinger automatisk kan logge ind på dine konti.
- At tro, at en almindelig fuldmagt eller en fremtidsfuldmagt løser forholdene efter dødsfald.
- At dele MitID som en genvej.
- At undlade at skelne mellem økonomiske digitale aktiver og personlige data.
- At skrive meget upræcise ønsker som “mine pårørende må ordne alt digitalt” uden at beskrive, hvad der faktisk ønskes bevaret, udleveret eller slettet.
Kort tjekliste
- Lav en liste over dine vigtigste digitale aktiver, konti og enheder.
- Tag stilling til, hvad der har økonomisk værdi, og hvad der især har affektionsværdi.
- Beslut, hvem der skal modtage hvilke værdier eller data.
- Indsæt de juridisk vigtige dispositioner i et testamente.
- Lav en separat, opdaterbar oversigt over praktisk adgang.
- Aktivér relevante kontofunktioner hos fx Apple og Google.
- Sørg for, at dine nærmeste ved, at der findes en plan, uden at de nødvendigvis får dine aktive login-oplysninger.
Digital arv er kort sagt ikke kun et spørgsmål om adgangskoder. Det er et samspil mellem arveret, dødsboskifte, databeskyttelse og platformenes egne regler. Hvis du vil undgå usikkerhed for dine efterladte, bør du kombinere et klart testamente med en praktisk plan for konti, data og digitale værdier.