Invitationerne er sendt, tøjet er bestilt, og bryllupsdagen nærmer sig. Midt i planlægningen kan en samtale om økonomi føles malplaceret. Men en ægtepagt før bryllup kan være en rolig og fair måde at afklare, hvilke regler der skal gælde, mens I er enige og har god tid. Det handler ikke om at planlægge et brud, men om at træffe et bevidst valg i stedet for automatisk at lade lovens udgangspunkt bestemme.

Ved ægteskab råder I fortsat hver over jeres egen formue i hverdagen. Ved separation, skilsmisse eller dødsfald er udgangspunktet imidlertid ligedeling af den del af formuen, der er delingsformue. I ejer altså ikke automatisk alt sammen, men værdierne kan få betydning, når formuen en dag skal gøres op. Det fremgår af lov om ægtefællers økonomiske forhold. Med en ægtepagt kan I aftale særeje eller tage stilling til andre forhold inden for lovens rammer.

En underskrift alene er ikke nok: En ægtepagt er kun gyldig, når begge har underskrevet, og den er tinglyst i Personbogen.

Situationen: I vil beskytte noget uden at gøre ægteskabet til et regneark

Forestil jer, at den ene kommer ind i ægteskabet med en opsparing, en ejerandel i en virksomhed eller en bolig, mens den anden har sat mere ind på at få hverdagen til at fungere. Måske har en af jer børn fra et tidligere forhold, eller der venter arv i familien. Spørgsmålet er ikke nødvendigvis, om alt skal holdes adskilt. Det er, om lovens standardregler passer til netop jeres balance mellem tryghed, fællesskab og hensynet til den længstlevende.

En god samtale før vielsen starter med formålet: Vil I beskytte en bestemt værdi ved skilsmisse? Vil I samtidig sørge for, at den efterlevende ikke stilles svagt ved dødsfald? Eller ønsker I alene at få klarhed om pension, bolig eller en kommende gave? Svarene afgør, hvad dokumentet bør omfatte.

1. Forstå lovens udgangspunkt og hvad en ægtepagt ændrer

Uden en aftale har I som udgangspunkt delingsformue. Ved et skifte opgør hver ægtefælle sin egen bodel: aktiver minus gæld. Er begge bodele positive, deles nettoværdierne lige. Særeje indgår som udgangspunkt ikke i denne ligedeling. Familieretshuset gennemgår den grundlæggende opgørelse af delingsformue og gæld på sin vejledning om bodeling.

Det er vigtigt at skelne mellem formuedeling og ejerskab. En ægtepagt flytter ikke i sig selv en bolig, en konto eller en virksomhed fra den ene til den anden. Den fastlægger primært, om en værdi skal indgå i formuedelingen. Hvis I ændrer ejerandele eller fælles finansiering, kan I have brug for særskilt dokumentation.

2. Afgræns præcist, hvad I vil tage stilling til

En ægtepagt behøver ikke omfatte alt. I kan afgrænse aftalen til ét eller flere aktiver, en procentdel eller en bestemt type erhvervelse. Ægtefælleloven giver blandt andet mulighed for genstandssæreje, brøkdelssæreje, sumsæreje og erhvervelsessæreje. Det betyder, at I kan tage udgangspunkt i det konkrete formål i stedet for at vælge en alt-eller-intet-løsning.

Lav derfor et fælles, nøgternt overblik inden I vælger dokument:

• Hvilke væsentlige værdier ejer I hver især nu, eksempelvis bolig, opsparing, investeringer eller virksomhed?
• Hvilke værdier forventer I at få senere, såsom arv, gaver eller salgssum fra en virksomhed?
• Er der lån knyttet til de enkelte aktiver, og hvem hæfter over for långiver?
• Er der fælles ejerskab, hvor ejerandel, indskud og løbende udgifter bør fremgå af en separat aftale?

Hvis formålet er at holde hele eller dele af formuen uden for ligedeling, kan I gå videre med en ægtepagt med særeje. Vælg kun den afgrænsning, I kan forklare klart for hinanden, også om fem eller ti år.

3. Vælg særejeform med både skilsmisse og dødsfald for øje

Det samme ord, særeje, kan få forskellige konsekvenser. Derfor bør I ikke vælge ud fra navnet alene. Lovens tre hovedformer er skilsmissesæreje, fuldstændigt særeje og kombinationssæreje.

• Skilsmissesæreje betyder, at formuen holdes uden for delingen ved separation og skilsmisse, men deles ved dødsfald efter reglerne om formuedeling.
• Fuldstændigt særeje betyder, at den omfattede formue ikke deles ved hverken separation, skilsmisse eller dødsboskifte. Det beskytter stærkt ved skilsmisse, men kan ændre den efterlevendes økonomiske situation markant.
• Kombinationssæreje er en løsning, hvor særejets virkning ved dødsfald kan afhænge af, hvem der dør først. Den kan blandt andet bruges til at afveje beskyttelse ved skilsmisse og hensynet til længstlevende.

I kan også tidsbegrænse eller aftrappe særeje over en bestemt periode, hvis aftalen angiver, hvornår perioden regnes fra. Det kan være relevant, når I ønsker stærk beskyttelse i begyndelsen af ægteskabet, men en mere fælles økonomi over tid. Vælg dog ikke en model, I kun har forstået konsekvensen af på bryllupsdagen. Læs dokumentets forklaring og vilkår grundigt før køb.

4. Skil mellem formuedeling, gæld og fælles bolig

Ægtefæller hæfter som udgangspunkt hver for deres egne forpligtelser. En ægtepagt gør derfor ikke automatisk den ene ansvarlig for den andens lån og den befrier heller ikke nogen over for banken eller realkreditinstituttet. Gæld spiller dog en rolle i bodelingen, fordi den trækkes fra i ejerens bodel. Hvis gæld skal reguleres særligt ved et skifte, kan ægtefæller inden for lovens rammer aftale, i hvilket omfang gæld fradrages i delingsformuen.

Har I købt eller skal I købe en bolig sammen, bør I desuden skille to spørgsmål ad: Hvem ejer hvilke andele, og hvordan skal værdien behandles ved et skifte? En ægtepagt løser det sidste spørgsmål, mens en samejeoverenskomst kan beskrive ejerandele, udgifter, forkøbsret og et eventuelt salg. Det er særligt praktisk, hvis I skyder forskellige beløb ind eller vil have tydelige regler om overtagelse.

5. Sammenhold særeje med arv, gaver og testamente

En ægtepagt bestemmer ikke, hvem der arver. Den påvirker derimod, hvilken formue der indgår i formuedelingen før arven fordeles. Derfor bør I altid spørge: Hvad skal der ske, hvis en af os dør først, og hvem skal endeligt have værdierne?

Et testamente og en ægtepagt har forskellige funktioner og bør ikke modsige hinanden. Har I børn fra tidligere forhold, en bolig som længstlevende skal kunne blive boende i, eller særlige ønsker til arvens fordeling, kan et testamente for ægtefæller være det relevante supplement. Er der særbørn, kan muligheden for uskiftet bo desuden kræve deres samtykke. Det løser en ægtepagt ikke.

Arvelader eller gavegiver kan også bestemme særeje for en arv eller gave. Ved arv skal bestemmelsen træffes i testamente. Ved større gaver kan en særejebestemmelse stå i et gavebrev. Afstem derfor familiens dokumenter, så et gavebrev, et testamente og jeres egen ægtepagt peger i samme retning.

6. Tag pension med i den samme samtale

Pension følger ikke nødvendigvis de samme regler som kontanter, bolig og investeringer. Ægtefælleloven åbner blandt andet for, at pensionsrettigheder kan være særeje, og at værdien af alders-, kapital- og ratepension kan aftales til at indgå i formuedelingen ved separation eller skilsmisse. Pensionsordninger og eventuelle begunstigelser ved dødsfald er samtidig et selvstændigt område.

Start med at notere pensionstyper, omtrentlige værdier og hvem der er registreret som begunstiget hos hvert pensionsselskab. Hvis I ønsker en udtrykkelig aftale om deling af de relevante pensioner, skal I vælge et dokument, der behandler netop dette: ægtepagt med pensionsdeling. En klausul om pension bør ses sammen med jeres øvrige særeje og jeres ønsker ved dødsfald.

7. Aftal tidspunkt, underskrift og tinglysning før bryllupsugen

Kommende ægtefæller kan oprette en ægtepagt. I behøver derfor ikke vente, til vielsen er overstået. Det praktiske valg er at være færdige i god tid, så beslutningen ikke presses ind mellem bordplan, navneændring og de sidste leverandøraftaler.

1. 6-8 uger før vielsen: Find jeres formål og lav formueoversigten. Er der virksomhed, udlandsforhold eller meget sammensatte værdier, bør I sætte ekstra tid af til at afklare dokumentets rækkevidde.
2. 4-6 uger før: Vælg særejeform og afgrænsning. Gennemgå også testamente, gavebestemmelser, bolig og pension, så I opdager eventuelle modstridende ønsker i tide.
3. 2-4 uger før: Udfyld dokumentet, kontroller personoplysninger og beskrivelse af aktiver, og underskriv begge.
4. Derefter: Anmeld og underskriv digitalt i tinglysningssystemet. Tinglysning.dk oplyser, at tinglysning er den offentlige registrering af blandt andet ægtepagter. Kontrollér, at registreringen er gennemført. Et gemt PDF-dokument eller en privat underskrift erstatter ikke tinglysningen.

Ægtefællelovens § 20 er klar: Begge parter skal underskrive, og ægtepagten skal tinglyses i Personbogen. Efter § 21 kan ændring eller ophævelse kun ske ved en ny ægtepagt, der opfylder de samme formkrav. Gem derfor den tinglyste aftale sammen med jeres andre vigtige dokumenter og gennemgå den igen ved større ændringer i økonomi eller familie.

Sådan kommer I videre med en ægtepagt før bryllup

Har I afklaret, hvad I vil beskytte, og hvilken balance I ønsker mellem skilsmisse og dødsfald, kan I købe og udfylde en ægtepagt hos Netadvokaten. Vælg den dokumenttype, der matcher jeres beslutning, læs oplysningerne i bestillingsflowet, og sørg efterfølgende for begge underskrifter og tinglysning. En ægtepagt er fælles beslutning. Ingen af jer kan ensidigt indføre eller senere ændre den.

FAQ om ægtepagt før bryllup

Kan vi lave en ægtepagt, før vi er gift?

Ja. Kommende ægtefæller kan oprette en ægtepagt. Sørg for, at den opfylder formkravene med begge underskrifter og tinglysning i Personbogen.

Er en underskrevet ægtepagt gyldig uden tinglysning?

Nej. Efter ægtefællelovens § 20 er tinglysning sammen med begge underskrifter et gyldighedskrav.

Bliver alt fælles, når vi gifter os?

Nej, I råder hver især over jeres egen formue under ægteskabet. Uden særeje er udgangspunktet dog, at jeres delingsformuer skal ligedeles ved et skifte, efter gælden er opgjort.

Kan en ægtepagt også ændres efter brylluppet?

Ja, hvis I er enige. Ændringen eller ophævelsen skal ske ved ægtepagt og tinglyses. En mundtlig aftale eller en løs tilføjelse til den gamle aftale er ikke nok.