En åbningsstatus er den første samlede økonomiske opgørelse over et dødsbo. Den viser, hvilke aktiver og passiver der var på dødsdagen, og den bruges til at skabe overblik tidligt i bobehandlingen. I praksis er den vigtig, fordi den kan afsløre, om boet ser solvent ud, hvilke værdier der skal håndteres, og om der er forhold, som kræver hurtig afklaring over for skifteretten eller Skatteforvaltningen.
Reglerne findes især i dødsboskifteloven, i Skatteforvaltningens juridiske vejledning om definition af åbningsstatus og i Domstolenes officielle blanket til åbningsstatus med tilhørende vejledning.
Hvad er en åbningsstatus?
En åbningsstatus er en opgørelse over afdødes aktiver og passiver ved dødsfaldet. Det fremgår af Skatteforvaltningens vejledning, at opgørelsen tager udgangspunkt i dødsdagen, altså ikke i en senere salgsdag eller udbetalingsdag. Hvis afdøde var gift og efterlod sig delingsformue, skal åbningsstatus også omfatte den længstlevende ægtefælles andel af fællesboet. Hvis der er fuldstændigt særeje, skal særejet opgøres særskilt. Se Skatteforvaltningens definition af åbningsstatus.
Det er vigtigt at skelne mellem åbningsstatus og boopgørelse. Åbningsstatus er et foreløbigt økonomisk øjebliksbillede på dødsdagen. Boopgørelsen er den afsluttende opgørelse, som viser, hvordan boet ender med at blive gjort op og fordelt. De to dokumenter ligner hinanden, men de har ikke samme funktion.
Hvornår skal der laves åbningsstatus?
Åbningsstatus bruges navnlig i privat skifte, forenklet privat skifte og ved bobestyrerbehandling. Skatteforvaltningen henviser direkte til dødsboskiftelovens § 25, stk. 5, § 33, stk. 2, § 34, stk. 2, og § 52. Se den juridiske vejledning.
I bobestyrerboer fremgår det udtrykkeligt af dødsboskiftelovens § 52, at bobestyreren efter proklamafristens udløb snarest skal udarbejde en åbningsstatus. Den skal blandt andet indeholde en fortegnelse over boets aktiver og passiver med værdier pr. dødsdagen samt en tilkendegivelse af, om boet må antages at være solvent.
I privat skifte er udgangspunktet, at arvingerne selv skal sørge for åbningsstatus. Efter den gældende ordlyd i dødsboskifteloven skal arvingerne senest 6 måneder efter dødsdagen indgive en opgørelse over boets aktiver og passiver pr. dødsdagen, dog senest 2 måneder efter boets udlevering, hvis udleveringen sker senere. Den samme hovedregel fremgår også af Domstolenes blanket om anmodning om privat skifte.
Hvad skal åbningsstatus indeholde?
Indholdet afhænger lidt af skifteformen, men i praksis bør åbningsstatus være så præcis og dokumenterbar som muligt. Den officielle blanket fra Domstolene lægger op til, at man medtager de centrale økonomiske poster i boet og vedlægger specifikationer, hvor det er nødvendigt. Se blanketten og vejledningen.
Typiske aktiver
- Indeståender i bank
- Kontanter
- Værdipapirer og depoter
- Fast ejendom
- Biler, både og andet registreret løsøre
- Indbo, smykker, kunst og andre værdigenstande
- Tilgodehavender, fx lån til familie eller andre
- Virksomhedsandele, anparter eller aktier i selskaber
- Tilgodehavende skat, feriemidler eller andre krav
Typiske passiver
- Realkreditlån og bankgæld
- Kassekreditter og forbrugslån
- Restancer til det offentlige
- Skattekrav
- Ubetalte regninger
- Gæld til private
- Løbende forpligtelser, der kan opgøres pr. dødsdagen
Domstolenes vejledning nævner også, at der af praktiske grunde i åbningsstatus kan medtages visse gældsposter, der knytter sig til selve dødsboet, for eksempel begravelsesudgifter. Det er nyttigt at kende, fordi mange pårørende ellers tror, at kun gæld, der allerede eksisterede før dødsfaldet, må stå på opgørelsen. Se vejledningen om udfyldelse af åbningsstatus.
Hvordan værdiansætter man aktiverne?
Formålet er ikke at gætte lavt eller højt, men at angive realistiske værdier pr. dødsdagen. Bankindeståender og gældsposter er ofte enkle, fordi de kan dokumenteres med kontoudtog eller opgørelser. Fast ejendom, biler, unoterede selskabsandele, kunst og særlige samlinger kræver derimod ofte et mere kvalificeret skøn.
Et praktisk eksempel er en ejerbolig. Her bør man ikke bare bruge den offentlige vurdering eller den pris, familien håber at få. Værdien i åbningsstatus bør tage udgangspunkt i, hvad ejendommen med rimelighed kunne handles til på dødsdagen. Det samme gælder værdifuldt indbo og biler.
Hvis der er usikkerhed om værdien af et aktiv, er det ofte bedre at indhente en mæglerudtalelse, bankopgørelse eller anden saglig dokumentation end at indsætte et løst skøn. Det mindsker risikoen for senere uenighed mellem arvinger, bobestyrer, skifteret og Skatteforvaltning.
Hvem skal have åbningsstatus?
Ved bobestyrerbehandling følger det af dødsboskiftelovens § 52, stk. 2, at åbningsstatus straks skal sendes til boets arvinger, skifteretten og Skatteforvaltningen. En kreditor eller legatar med retlig interesse kan også kræve at blive gjort bekendt med åbningsstatus.
Ved privat skifte indgives åbningsstatus til skifteretten, som efter Skatteforvaltningens vejledning sender en kopi videre til Skatteforvaltningen. Se Skatteforvaltningens vejledning.
Frister og konsekvenser ved for sen indsendelse
Fristerne bør tages alvorligt. I privat skifte er hovedreglen 6 måneder fra dødsdagen, dog mindst 2 måneder fra boets udlevering, hvis udleveringen sker sent. Ved bobestyrerbehandling er reglen ikke knyttet til en bestemt månedsfrist på samme måde, men til at bobestyreren skal handle snarest efter proklamafristens udløb, jf. dødsboskiftelovens § 52.
Hvis åbningsstatus ikke indsendes rettidigt, kan det få reelle følger. Den gældende dødsboskiftelov nævner, at manglende overholdelse af fristen for indlevering af åbningsstatus kan føre til, at skifteretten bestemmer, at boet skal overgå til bobestyrerbehandling. Det samme understøttes i Domstolenes vejledning til blanketten. Se dødsboskifteloven og Domstolenes vejledning.
Åbningsstatus er ikke det samme som formueoversigt i uskiftet bo
Det er en klassisk misforståelse at blande åbningsstatus sammen med formueoversigt. Hvis en længstlevende ægtefælle overtager boet til uskiftet bo, er dokumentet som udgangspunkt en formueoversigt og ikke en åbningsstatus. Reglerne om formueoversigt findes i bekendtgørelsen om formueoversigten i uskiftet bo.
Skellet er vigtigt, fordi skifteformen afgør både dokumenttypen og de pligter, der følger med. Er der tvivl om, hvorvidt der er delingsformue, særeje eller blandede formueordninger, kan det være nødvendigt først at få afklaret, om der findes en ægtepagt.
Typiske fejl i praksis
- At glemme mindre aktiver, fx tilgodehavender, udenlandske konti eller værdifuldt indbo
- At bruge vilkårlige værdier uden dokumentation
- At overse gældsposter, som først bliver synlige efter gennemgang af post, e-Boks og kontoudtog
- At blande dødsdagens værdier sammen med senere salgspriser
- At tro, at åbningsstatus og boopgørelse er det samme dokument
- At reagere for sent, selv om opgørelsen peger på mulig insolvens
Hvis afdøde havde oprettet testamente, eller hvis der er tvivl om arvinger, legater eller særeje, bør åbningsstatus altid læses i sammenhæng med de arveretlige dokumenter. Ellers risikerer man at opgøre boet på et forkert grundlag.
Hvornår bør man søge hjælp?
Professionel hjælp er ofte relevant, hvis boet indeholder fast ejendom, virksomhed, store værdipapirdepotter, uafklaret gæld, udlandsforhold eller uenighed mellem arvingerne. Det gælder også, hvis tallene i åbningsstatus tyder på, at boet måske ikke er solvent. I bobestyrerboer er insolvensspørgsmålet udtrykkeligt reguleret i dødsboskiftelovens § 52, stk. 3 og 4.
Jo tidligere problemerne opdages, desto lettere er de som regel at håndtere. En god åbningsstatus er derfor ikke bare en formalitet. Den er ofte det dokument, der afgør, om bobehandlingen kommer godt fra start.
Kort opsummeret
Åbningsstatus er den foreløbige opgørelse over dødsboets økonomi på dødsdagen. Den skal give et realistisk billede af aktiver, passiver og i visse skifteformer også boets forventede økonomi. Den bruges til at skabe overblik, afdække eventuel insolvens og sikre, at skifteretten og Skatteforvaltningen får de nødvendige oplysninger i tide. Er skifteformen uskiftet bo, er dokumentet som udgangspunkt i stedet en formueoversigt.