En direktørkontrakt er ikke en ansættelseskontrakt med en anden titel. Det er et fundamentalt anderledes dokument der regulerer en fundamentalt anderledes rolle. Direktøren er selskabets øverste leder, tegner selskabet udadtil og bærer et juridisk ansvar der ikke kan sammenlignes med en ordinær medarbejders. En direktørkontrakt der ikke tager højde for det, er en kontrakt der ikke beskytter hverken selskabet eller direktøren tilstrækkeligt.
Hvad er en direktørkontrakt?
En direktørkontrakt er den aftale der regulerer forholdet mellem et selskab og dets direktør. Den fastlægger direktørens ansvar, beføjelser, aflønning, opsigelsesvilkår og en række andre forhold der er særlige for direktørrollen.
I et ApS er direktøren den person der er registreret som ansvarlig leder hos Erhvervsstyrelsen og som tegner selskabet udadtil. Direktøren kan indgå aftaler der forpligter selskabet juridisk, og direktøren har det daglige ansvar for at selskabet drives i overensstemmelse med lovgivningen og selskabets vedtægter.
Det er en rolle med et ansvar der rækker langt ud over hvad en ordinær medarbejder bærer, og det er en rolle der kræver en kontrakt der afspejler dette.
En direktørkontrakt er ikke påkrævet af lovgivningen på samme måde som en ansættelseskontrakt til medarbejdere. Men fraværet af en direktørkontrakt er en juridisk risiko for begge parter. Er vilkårene ikke aftalt skriftligt, er der ingen klar aftale om hvad direktøren kan og ikke kan, hvad vedkommende er berettiget til, og hvad der gælder ved ophør.
Direktøren er ikke funktionær
Det er det vigtigste juridiske udgangspunkt for en direktørkontrakt: direktøren er som udgangspunkt ikke beskyttet af funktionærloven.
Funktionærloven giver en lang række rettigheder til lønmodtagere, herunder minimumsopsigelsesvarsler der stiger med ancienniteten, krav på løn under sygdom og godtgørelse ved uberettiget afskedigelse. Disse rettigheder gælder for medarbejdere der er underordnede i organisationen, ikke for selskabets øverste leder.
En direktør der afskediges, kan dermed ikke støtte sig til funktionærlovens minimumsvilkår. Direktøren er henvist til hvad der er aftalt i direktørkontrakten og til de generelle regler i aftaleloven og selskabsloven.
Det betyder at direktørkontrakten er det eneste dokument der beskytter direktøren ved en afskedigelse. Er vilkårene ikke aftalt skriftligt, er direktøren i en meget svag juridisk position, og selskabet kan i princippet afskede direktøren med meget kort varsel og uden kompensation ud over hvad der er aftalt.
Det er et punkt der er særlig vigtigt for direktører der ikke er ejere af selskabet. Er du direktør uden at være anpartshaver, er en velfunderet direktørkontrakt din primære beskyttelse.
Hvornår er en direktørkontrakt nødvendig?
En direktørkontrakt er relevant i alle situationer, hvor der er en direktør i et selskab, men behovet er særlig akut i visse situationer.
Ekstern direktør der ikke er ejer. Er direktøren en ekstern person der ansættes til at lede selskabet uden at have ejerandele, er direktørkontrakten uundværlig. Den regulerer et ansættelsesforhold med asymmetrisk magt, og begge parter har en stærk interesse i klare vilkår.
Medejer der er direktør. Er direktøren en af flere anpartshavere, er direktørkontrakten vigtig fordi den adskiller direktørrollen fra ejerskabet. Hvad der gælder for direktøren, er ikke det samme som hvad der gælder for anpartshaveren, og de to roller bør reguleres i separate dokumenter.
Eneejer der er direktør. Selv hvis du er eneejer og direktør i dit eget selskab, kan en direktørkontrakt formalisere dine egne vilkår og styrke selskabets dokumentation. Det er særlig relevant hvis du på sigt forventer at tage investorer ind, sælge selskabet eller tage en medejer ind. En due diligence vil forvente at finde en direktørkontrakt, og fraværet af den er et rødt flag.
Selskaber med holdingstruktur. I et ApS med holdingselskab er det driftsselskabet der har direktøren. Direktørkontrakten bør afspejle strukturen og de beføjelser direktøren har i relation til begge selskaber.
Hvad skal en direktørkontrakt indeholde?
En direktørkontrakt er ikke reguleret af de samme lovpligtige indholdskrav som en ansættelseskontrakt til en medarbejder. Men der er en række elementer der altid bør adresseres.
Parternes identifikation skal fremgå klart, herunder selskabets navn, CVR-nummer og adresse, og direktørens fulde navn og adresse.
Direktørens titel og ansvarsområde bør beskrives præcist. Hvad er direktørens overordnede ansvar, og hvad er vedkommendes beføjelser? Kan direktøren indgå aftaler op til et bestemt beløb uden bestyrelsens godkendelse? Hvad kræver forudgående samtykke?
Ansættelseens begyndelsestidspunkt skal fremgå, og om ansættelsen er tidsbegrænset eller tidsubegrænset.
Aflønning er et af de centrale punkter. Det bør fremgå hvad grundlønnen er, om der er en bonusordning og i givet fald på hvilke vilkår, om der er en firmabil, telefon eller andre naturalier, og hvad pensionsbidraget er.
Arbejdstid bør reguleres, selvom direktørrollen typisk ikke er bundet af de samme arbejdstidsregler som en ordinær medarbejder. En formulering om at direktøren forventes at arbejde det antal timer stillingen kræver, er sædvanlig, men eventuelle særlige forventninger bør fremgå.
Opsigelsesvarsel er et af de vigtigste punkter og det der oftest giver anledning til tvister. Da funktionærloven som udgangspunkt ikke gælder, er det udelukkende det aftalte varsel der er gældende. Varslet bør afspejle direktørens stilling og de konkrete omstændigheder.
Konkurrenceklausul er næsten altid relevant for en direktør. Direktøren har typisk adgang til virksomhedens mest følsomme oplysninger, nøglekunder og forretningshemmeligheder. En konkurrenceklausul der begrænser direktørens mulighed for at arbejde for en konkurrent efter ophøret, beskytter selskabets interesser.
Fortrolighed og tavshedspligt bør reguleres eksplicit. Direktøren har adgang til alle selskabets fortrolige informationer, og det bør fremgå klart at disse ikke må videregives, hverken under ansættelsen eller efter ophøret.
Fratrædelsesgodtgørelse er relevant at aftale på forhånd, særligt hvis direktøren er en ekstern person med en stærk forhandlingsposition. En aftalt fratrædelsesgodtgørelse giver begge parter klarhed om hvad der gælder, og eliminerer forhandlingen i en situation der typisk er præget af konflikt.
Hos Netadvokaten udarbejder vi direktørkontrakter tilpasset selskabets struktur, direktørens rolle og de konkrete vilkår der er forhandlet frem.
Opsigelsesvarsel i direktørkontrakten
Opsigelsesvarslet er det punkt der skaber mest usikkerhed i direktørkontrakter, og det er det punkt der er vigtigst at have aftalt præcist.
Da direktøren ikke er beskyttet af funktionærloven, er udgangspunktet at selskabet kan afskedige direktøren med det varsel der er aftalt i kontrakten. Er intet aftalt, gælder et rimeligt varsel, men hvad der er rimeligt, er en vurdering der kan ende som en tvist.
Typiske opsigelsesvarsler for direktører er tre til seks måneder fra selskabets side og en til tre måneder fra direktørens side. For direktører med en stærk forhandlingsposition eller meget specialiserede kompetencer kan varslet fra selskabets side være op til tolv måneder.
Varslet bør afspejle den tid selskabet realistisk set har brug for at finde en ny direktør, og den tid direktøren har brug for at finde en ny stilling. Et varsel der er urimeligt kort for den ene part, er en kilde til konflikt.
Et særligt punkt er om direktørkontrakten indeholder en fritstillingsklausul. Det indebærer at selskabet kan frigøre direktøren fra arbejdspligten i opsigelsesperioden mod fuld løn. Det er relevant hvis selskabet ønsker at afbryde samarbejdet hurtigt, men stadig er forpligtet til at betale lønnen i opsigelsesperioden.
Bonus og incitamentsordninger
Mange direktørkontrakter indeholder en bonusordning der knytter en del af aflønningen til selskabets resultater. Det er en ordning der aligner direktørens interesser med selskabets og kan tiltrække og fastholde kompetente direktører.
En bonusordning bør reguleres præcist i direktørkontrakten. Hvad er bonusparametrene, fx omsætning, EBITDA, eller specifikke mål? Hvornår måles der? Hvornår udbetales bonus? Hvad sker der med optjent bonus ved direktørens fratræden?
En bonusordning der er vagt formuleret, er en tvist der venter på at opstå. Er det ikke klart hvornår bonus er optjent og hvornår den forfalder til betaling, vil direktøren og selskabet have modsatrettede interesser i fortolkningen, præcis i den situation der er mindst konstruktiv for et godt forhandlingsresultat.
Ud over bonus kan direktørkontrakten indeholde warrants eller tegningsoptioner, der giver direktøren ret til at tegne anparter i selskabet til en forudbestemt kurs. Det er en ordning der er udbredt i vækstselskaber, og den kræver en separat warrantaftale der regulerer vilkårene præcist.
Konkurrenceklausul i direktørkontrakten
En konkurrenceklausul i en direktørkontrakt reguleres af lov om ansættelsesklausuler, præcis som konkurrenceklausuler i ansættelseskontrakter til medarbejdere. De samme krav gælder: direktøren skal have en særlig betroet stilling, klausulen skal kompenseres med mindst 40 procent af lønnen i klausulens løbetid, og klausulen kan maksimalt løbe i tolv måneder.
For en direktør er kravet om særlig betroet stilling typisk opfyldt automatisk, fordi direktøren per definition har adgang til selskabets mest følsomme informationer og strategier.
Kompensationskravet er det punkt der oftest overses. En konkurrenceklausul der ikke kompenseres korrekt, er ugyldig og kan ikke håndhæves. Det betyder at selskabet ikke er beskyttet, selvom kontrakten indeholder en klausul.
En kundeklausul der begrænser direktørens mulighed for at kontakte selskabets kunder, kræver tilsvarende at direktøren kompenseres, og den kan maksimalt løbe i tolv måneder.
Direktørens ansvar og selskabslovens regler
Direktøren er underlagt selskabslovens regler om ledelsesansvar. Det indebærer at direktøren kan gøres personligt ansvarlig for tab der påføres selskabet som følge af grov forsømmelse eller forsætlig skadegørelse.
Det er et ansvar der ikke fremgår af direktørkontrakten, fordi det følger af loven. Men direktørkontrakten bør tage stilling til de situationer der kan give anledning til ansvar, og den bør afgrænse direktørens beføjelser præcist, så det er klart hvad der er inden for og uden for direktørens kompetence.
Er der en bestyrelse, bør direktørkontrakten tage stilling til forholdet mellem direktøren og bestyrelsen, herunder hvilke beslutninger der kræver bestyrelsens godkendelse, og hvordan rapporteringen fra direktøren til bestyrelsen foregår.
Er der ingen bestyrelse, er det anpartshaverne der er direktørens overordnede. Direktørkontrakten bør i det tilfælde regulere forholdet til anpartshaverne og de rammer inden for hvilke direktøren handler selvstændigt.
Direktørkontrakt og ejeraftalen
I selskaber med flere anpartshavere bør direktørkontrakten ses i sammenhæng med ejeraftalen. De to dokumenter regulerer overlappende forhold fra to forskellige vinkler, og de bør ikke modstrider hinanden.
Ejeraftalen regulerer forholdet mellem anpartshaverne, herunder hvem der har ret til at udpege direktøren, på hvilke vilkår direktøren kan afskediges, og hvad der sker med direktørens anparter, hvis vedkommende fratræder.
Direktørkontrakten regulerer forholdet mellem selskabet og direktøren, herunder vilkårene for ansættelsen og ophøret.
Er direktøren også anpartshaver, er det vigtigt at ejeraftalen og direktørkontrakten er koordinerede. Hvad der gælder for direktørens fratræden som anpartshaver, er ikke det samme som hvad der gælder for direktørens fratræden som direktør. De to roller ophører ikke nødvendigvis samtidig, og konsekvenserne af ophøret er reguleret i hvert sit dokument.
Direktørkontrakt ved virksomhedsoverdragelse
Ved en virksomhedsoverdragelse er direktørkontrakten et af de dokumenter der gennemgås i due diligence. En køber vil forvente at finde en klar og veldokumenteret direktørkontrakt, og fraværet af den er et rødt flag der kan forsinke processen og give køber forhandlingsargumenter.
Er direktøren en nøgleperson i virksomheden, vil en køber typisk ønske at sikre sig at direktøren forbliver i selskabet efter overdragelsen. Det kræver enten at direktørkontrakten videreføres, eller at der indgås en ny direktørkontrakt med den nye ejer.
En direktørkontrakt der indeholder en klausul om hvad der sker ved et ejerskifte, giver begge parter klarhed om situationen. Det kan fx være en klausul om at direktøren har ret til at opsige kontrakten med et kortere varsel ved et ejerskifte, eller omvendt at direktørens stilling er garanteret i en periode efter overdragelsen.
Opdatering af direktørkontrakten
En direktørkontrakt der er oprettet ved ansættelsen og aldrig opdateret, afspejler sjældent situationen tyve år senere. Direktørens rolle udvikler sig, selskabets struktur ændrer sig, og aflønningen justeres.
Det er god praksis at gennemgå direktørkontrakten med jævne mellemrum og opdatere den, når der sker væsentlige ændringer. Det kan fx være ved en lønregulering, en ændring i direktørens ansvarsområde, en ændring i selskabets struktur eller ved optagelse af nye anpartshavere.
Ændringer i direktørkontrakten bør dokumenteres i et tillæg underskrevet af begge parter. Det er dokumentationen for at ændringen er aftalt og gyldig, og det forebygger tvister om hvad der reelt er gældende.
Direktørkontrakt og beslutningsreferat
Ansættelsen af en direktør bør dokumenteres i et beslutningsreferat fra den generalforsamling eller det bestyrelsesmøde der har truffet beslutningen. Det er dokumentationen for at direktøren er ansat korrekt og med den fornødne kompetence.
Beslutningsreferatet bør angive hvem der ansættes som direktør, fra hvilken dato, og på overordnede vilkår der svarer til direktørkontrakten. Er der en bestyrelse, er det bestyrelsen der ansætter direktøren. Er der ingen bestyrelse, er det anpartshaverne der træffer beslutningen på generalforsamlingen.
Direktøren registreres efterfølgende hos Erhvervsstyrelsen, og registreringen forudsætter at ansættelsen er korrekt dokumenteret.
Ophør af direktørforholdet
Ophøret af et direktørforhold er et af de mest konfliktfyldte juridiske scenarier i selskabsretten, og en klar direktørkontrakt er den bedste forebyggelse.
Opsigelse fra selskabets side sker med det aftalte varsel. Er direktøren fritstillet, er vedkommende fritaget fra arbejdspligten men fortsat lønberettiget i opsigelsesperioden. Er der en konkurrenceklausul, løber den fra fratrædelsestidspunktet.
Opsigelse fra direktørens side sker med det aftalte varsel. Det er god praksis at direktørkontrakten indeholder en bestemmelse om hvad direktøren skal bidrage med i opsigelsesperioden, fx overdragelse af opgaver til en efterfølger.
Afskedigelse af en direktør der er registreret hos Erhvervsstyrelsen, kræver en beslutning fra anpartshaverne eller bestyrelsen og skal efterfølgende afmeldes hos Erhvervsstyrelsen. En direktør der er afskediget men ikke afmeldt, er fortsat registreret som direktør og bærer stadig det juridiske ansvar der følger med rollen.
Det er afgørende at afmeldingen sker straks efter fratrædelsen. Hos Netadvokaten håndterer vi ændringen af virksomhedens registrering i forbindelse med et direktørskifte.
De mest almindelige fejl
At bruge en standard ansættelseskontrakt som direktørkontrakt. En ansættelseskontrakt til en funktionær beskytter en anden rolle end en direktørs. De to dokumenter er fundamentalt forskellige og bør ikke sammenblandes.
At glemme at direktøren som udgangspunkt ikke er funktionær. Mange direktørkontrakter er formuleret som om funktionærlovens regler gælder. Er de ikke aftalt i kontrakten, gælder de ikke.
At aftale en konkurrenceklausul uden at kompensere for den. En ukompenseret konkurrenceklausul er ugyldig og beskytter ikke selskabet.
At formulere bonusordningen for vagt. En uklar bonusordning er en tvist der venter. Vær præcis om parametre, måletidspunkt og udbetalingsbetingelser.
At glemme koordinationen med ejeraftalen. Direktørkontrakt og ejeraftale regulerer overlappende forhold og skal tale det samme sprog.
At undlade at opdatere direktørkontrakten ved ændringer. En forældet direktørkontrakt afspejler ikke den aktuelle situation og kan give anledning til tvister om hvad der reelt gælder.
At glemme at afmelde direktøren hos Erhvervsstyrelsen ved fratræden. En afskediget direktør der stadig er registreret, bærer fortsat det juridiske ansvar. Afmelding skal ske straks.
At undlade at dokumentere ansættelsen i et beslutningsreferat. Direktørens ansættelse skal være besluttet og dokumenteret korrekt, inden registreringen hos Erhvervsstyrelsen kan gennemføres.