Når en person er afdød, må de pårørende som udgangspunkt ikke begynde at dele, sælge eller flytte afdødes ejendele. Først skal skifteretten tage stilling til, hvordan boet skal behandles, og i praksis er skifteretsattesten nøglen til bankkonti, Digital Post og dispositioner over boet. Reglerne følger især af dødsboskifteloven, arveloven og de officielle vejledninger hos borger.dk og Danmarks Domstole.

For de fleste er de vigtigste spørgsmål: Hvem må gøre hvad? Hvem arver? Findes der et testamente? Og hvordan finder man oplysninger om afdøde? Nedenfor får du et samlet og opdateret overblik.

Hvad sker der juridisk, når en person er afdød?

Når dødsfaldet er konstateret, udfylder en læge en dødsattest. Har du brug for en attest på en afdød, er det som udgangspunkt en personattest, der anvendes i dag, og ikke den tidligere døds- og begravelsesattest. Se borger.dk om dødsfald.

Samtidig ophører de fuldmagter og adgange, som afdøde havde givet andre. Det gælder for eksempel digital fuldmagt, generalfuldmagt og fremtidsfuldmagt. En fremtidsfuldmagt er altså et redskab ved sygdom og svækket handleevne, men ikke efter dødsfald. Det fremgår af borger.dk.

Banken får som udgangspunkt automatisk besked, når dødsfaldet registreres, og konti og hævekort bliver spærret. Det gælder også fælleskonti. Først når der er udstedt skifteretsattest, kan boets repræsentant eller arvingerne normalt disponere over konti og øvrige aktiver. Se guiden hos borger.dk.

Det må du som pårørende som udgangspunkt ikke gøre endnu

En meget almindelig misforståelse er, at familien straks kan rydde boligen, fordele smykkerne eller betale regninger fra afdødes konto. Det bør man normalt ikke gøre, før skifteretten har taget stilling til boets behandlingsmåde, og der er udstedt skifteretsattest. Borger.dk skriver direkte, at afdødes ejendele ikke må flyttes, før skifteretten har taget stilling, og Danmarks Domstole beskriver tilsvarende, at familien ikke må begynde at dele eller sælge tingene, inden boet er behandlet. Se borger.dk og Domstolenes dødsboskiftevejledning.

Der kan være praktiske undtagelser, hvis noget skal sikres mod skade eller tyveri, men det er noget andet end at begynde at fordele boet. Er du i tvivl, bør du kontakte skifteretten, før du handler.

Hvordan finder man oplysninger om en afdød?

Hvis du leder efter oplysninger om en afdød, afhænger svaret af, hvad du vil vide.

• Vil du have dokumentation for dødsfaldet, er udgangspunktet en personattest, jf. borger.dk.
• Vil du finde en persons adresse eller adresse ved dødsfald, henviser CPR-siden på borger.dk til adresseforespørgsel.
• Hvis oplysningerne er ældre, oplyser Rigsarkivet, at folkeregisterkort kan bruges til adresseoplysninger fra 1924 til 1978, hvis materialet er afleveret til arkivet.
• Vil du undersøge, om et dødsbo er under behandling, er Domstolenes vejledning vigtig, fordi den forklarer, at skifteretten indrykker proklama i Statstidende. Det er derfor især proklamaer i dødsboer, du finder der.

Det sidste punkt er vigtigt: Statstidende er nyttig, men det er ikke det samme som et fuldstændigt og øjeblikkeligt offentligt register over alle dødsfald. I praksis bliver Statstidende relevant, når boet er nået dertil, at skifteretten indrykker proklama.

Hvordan behandles dødsboet?

Skifteretten skal tage stilling til, hvordan boet skal behandles. De mest praktiske hovedformer er boudlæg, uskiftet bo, privat skifte og bobestyrerbehandling. Reglerne står i dødsboskifteloven.

Boudlæg

Hvis boet er meget lille, kan det udlægges uden egentlig skiftebehandling. Beløbsgrænsen i dødsboskiftelovens § 18 er reguleret til 55.000 kr. for dødsfald i perioden 1. januar 2026 til 31. december 2026, jf. bekendtgørelsen om regulering af beløb i henhold til dødsboskifteloven. Et boudlæg er typisk relevant, når der efter begravelsesudgifter og visse øvrige fradrag kun er få værdier tilbage.

Uskiftet bo

En efterlevende ægtefælle kan som hovedregel sidde i uskiftet bo med fælles børn. Er der særbørn, kræver det som udgangspunkt deres samtykke. Uskiftet bo forudsætter normalt også, at den længstlevende ægtefælle er solvent. Danmarks Domstole fremhæver desuden, at uskiftet bo ikke kan bruges, hvis afdøde kun havde fuldstændigt særeje. Se dødsboskiftevejledningen. Særeje og delingsformue afhænger ofte af, om ægtefællerne har lavet ægtepagt.

Privat skifte

Hvis arvingerne er enige, kan boet ofte skiftes privat. Danmarks Domstole oplyser, at mindst én arving skal være myndig og solvent, og at arvingerne i privat skifte hæfter for gælden. Derfor bør privat skifte vælges med omtanke, især hvis boets økonomi er usikker. Se Domstolenes vejledning.

Bobestyrerbo

Et bo skal behandles ved bobestyrer i flere situationer, blandt andet hvis en arving anmoder om det, eller hvis boet må antages at være insolvent. Det følger af dødsboskifteloven. I praksis er bobestyrerbo ofte den rigtige løsning ved konflikt mellem arvinger, uklare familieforhold eller usikkerhed om gæld og aktiver.

Hvem arver efter afdøde?

Udgangspunktet følger af arveloven. Efterlader afdøde både ægtefælle og livsarvinger, arver ægtefællen halvdelen, og livsarvingerne deler den anden halvdel. Efterlader afdøde ingen livsarvinger, arver ægtefællen som udgangspunkt det hele. Se også borger.dk om pension, når du dør.

Hvis der ikke er ægtefælle eller børn, går arven videre i arveklasserne til forældre, søskende, nevøer og niecer og derefter bedsteforældrelinjen. Det fremgår af arvelovens §§ 2-3, som du kan finde i arveloven.

En samlever arver derimod ikke automatisk. Borger.dk understreger, at en samlever kun arver, hvis der er oprettet et testamente, og arveloven giver mulighed for et udvidet samlevertestamente, hvis betingelserne er opfyldt. Se borger.dk om testamente og arveloven. Det er en af hovedgrundene til, at mange vælger at oprette testamente.

Hvordan finder man ud af, om afdøde har lavet testamente?

Skifteretten tjekker Centralregisteret for Testamenter. Her kan retten se notartestamenter for hele landet, men ikke vidnetestamenter eller nødtestamenter. Det fremgår af Domstolenes dødsboskiftevejledning.

Det betyder i praksis:

• Har afdøde lavet notartestamente, bliver det normalt fanget via registreringen.
• Har afdøde lavet vidnetestamente eller nødtestamente, skal dokumentet findes fysisk eller på anden måde bringes frem til skifteretten.
• Hvis familien kun antager, at der findes et testamente, men ikke kan finde det, bør skifteretten have besked om de oplysninger, man har.

Vil man som levende sikre, at ens sidste vilje faktisk bliver fundet og lagt til grund, er et notartestamente normalt den sikreste løsning. Det ændrer dog ikke ved, at indholdet stadig skal være juridisk holdbart. Læs mere om emnet på Netadvokatens side om testamente.

Særligt om tvangsarv og ægtefællens minimumsbeskyttelse

Et testamente kan ændre meget, men ikke alt. Ægtefælle og livsarvinger er tvangsarvinger, og du kan derfor ikke frit testamentere hele formuen væk fra dem. Borger.dk beskriver dette på siden om testamente.

Arveloven giver dog en vigtig mulighed: Ved testamente kan tvangsarven til hvert barn begrænses til et beløb, som reguleres årligt. For perioden 1. januar 2026 til 31. december 2026 er beløbet 1.580.000 kr., jf. bekendtgørelsen om regulering af beløb i henhold til arveloven.

Arveloven giver også længstlevende ægtefælle en beløbsreguleret minimumsbeskyttelse efter § 11, stk. 2. Dette beløb er reguleret til 950.000 kr. i 2026 efter samme bekendtgørelse. Om betingelserne konkret er opfyldt, afhænger af boets sammensætning og ægtefællens egne værdier, så her bør man ofte få konkret rådgivning.

Proklama, kreditorer og frister

Når skifteretten indrykker proklama i Statstidende, har kreditorerne som udgangspunkt 8 uger til at anmelde krav. Domstolene oplyser samtidig, at krav, der anmeldes efter fristen, som udgangspunkt er prækluderet, men at der kan være undtagelser. Se dødsboskiftevejledningen.

Den regel er vigtig, fordi mange pårørende tror, at alle krav automatisk kommer frem af sig selv. Det gør de ikke altid. Og ved privat skifte er det netop arvingerne, der bærer et stort ansvar for at få overblik over økonomien.

Hvornår bør man få lavet testamente, før nogen bliver afdød?

Jo mere sammensat familien er, desto større er behovet typisk. Det gælder især hvis du:

• lever i et papirløst forhold og vil sikre din samlever,
• har særbørn,
• ejer fast ejendom eller virksomhed,
• vil bestemme, hvem der skal arve friarven,
• vil begrænse tvangsarven mest muligt inden for lovens rammer, eller
• vil forebygge konflikter mellem efterladte.

Et testamente løser ikke alt, men det kan gøre forskellen på en klar fordeling og en langvarig tvist. Og en fremtidsfuldmagt bør ses som et supplement for tiden før dødsfald, ikke som en løsning efter det.

Kort tjekliste for pårørende

1. Få de formelle forhold omkring dødsfaldet registreret efter anvisningerne på borger.dk.
2. Lad være med at dele eller sælge afdødes ting, før skifteretten har taget stilling.
3. Afvent skifteretsattest, før du forsøger at disponere over bankkonti og Digital Post.
4. Undersøg, om der findes notartestamente, vidnetestamente eller nødtestamente.
5. Få overblik over ægtefælle, børn, særbørn, samlever, særeje og gæld.
6. Vælg ikke privat skifte, før du har et rimeligt sikkert billede af boets økonomi.

Det korte svar er derfor: Når en person er afdød, begynder sagen ikke med at fordele tingene, men med at få styr på skifteretten, skifteretsattesten, eventuelt testamente og den rigtige skifteform. Netop dér opstår de fleste fejl.

Kilder

• Arveloven
• Bekendtgørelse om regulering af beløb i henhold til arveloven
• Dødsboskifteloven
• Bekendtgørelse om regulering af beløb i henhold til dødsboskifteloven
• Guide: Når livet slutter
• Dødsfald
• Testamente
• Arveregler og afgifter
• Det Centrale Personregister (CPR)
• Dødsboskiftevejledning 2025
• Pension, når du dør