Ja, I kan som udgangspunkt gøre meget til særeje: hele formuen, bestemte aktiver, en brøkdel af et aktiv, en bestemt type fremtidige erhvervelser og i visse tilfælde også pensionsrettigheder. Det kræver normalt en ægtepagt, mens arv og gaver også kan gøres til særeje af arvelader eller gavegiver. Reglerne findes især i lov om ægtefællers økonomiske forhold, som trådte i kraft den 1. januar 2018. ([retsinformation.dk](https://www.retsinformation.dk/api/pdf/191368))
Hvad kan du gøre til særeje?
Det korte svar er, at I kan skræddersy særeje ret langt. Efter § 12 i lov om ægtefællers økonomiske forhold kan ægtefæller ved ægtepagt aftale både skilsmissesæreje, fuldstændigt særeje og kombinationssæreje. Aftalen kan desuden begrænses til et eller flere konkrete aktiver, en del af formuen afhængigt af hvordan eller hvornår den er erhvervet, en brøkdel eller procentdel, et bestemt beløb eller hele formuen med undtagelse af et bestemt beløb. Særeje kan også tidsbegrænses eller aftrappes over tid. ([retsinformation.dk](https://www.retsinformation.dk/api/pdf/191368))
I praksis betyder det, at man for eksempel kan gøre følgende til særeje:
- et hus, en ejerlejlighed eller et sommerhus,
- en virksomhed, aktier eller anparter,
- en værdipapirdepot eller kontant opsparing,
- en bil, båd eller anden bestemt genstand,
- arv eller gaver, som modtages efter en bestemt dato,
- en bestemt procentdel af en formue eller et aktiv,
- et nærmere fastsat beløb, der skal holdes uden for deling.
Det afgørende er ikke, om aktivet er stort eller lille, men om det kan beskrives klart i ægtepagten, så det er tydeligt, hvad der skal være særeje, og hvilken type særeje I vælger. Lovens system giver netop mulighed for både meget brede og meget målrettede løsninger. ([retsinformation.dk](https://www.retsinformation.dk/api/pdf/191368))
Særeje handler om deling – ikke om ejerskab
En almindelig misforståelse er, at ægteskab i sig selv gør jer til fælles ejere af alt. Det gør det ikke. I ejer som udgangspunkt kun det, I hver især ejer eller køber, og kun det, I køber sammen, er sameje. Særeje handler derfor først og fremmest om, hvad der skal indgå i en deling ved separation, skilsmisse eller dødsfald – ikke om, hvem der står som ejer i det daglige. Hvis I for eksempel køber en bil sammen, er det et spørgsmål om ejerskab; om bilens værdi senere skal deles, er et spørgsmål om formueordning og eventuelt særeje. ([familieretshuset.dk](https://familieretshuset.dk/media/blhfdwvx/proevelsesmyndighed_dk.pdf))
Hvis I vil læse mere om selve dokumentet, kan du se Netadvokatens side om ægtepagt. Hvis spørgsmålet i stedet handler om fælles ejerskab uden for ægteskabet, er en samejeoverenskomst ofte det relevante dokument.
Hvad kræver det at gøre noget til særeje?
Når særejet skal aftales mellem ægtefæller eller kommende ægtefæller, skal det ske i en ægtepagt. En ægtepagt er kun gyldig, når den er underskrevet af begge og tinglyst i personbogen. Den kan også kun ændres eller ophæves ved en ny ægtepagt. Det er derfor ikke nok med en e-mail, et håndskrevet notat eller en mundtlig aftale mellem jer. ([retsinformation.dk](https://www.retsinformation.dk/api/pdf/191368))
Derudover kan særeje opstå ved tredjemands bestemmelse. En arvelader eller gavegiver kan nemlig bestemme, at det modtagne skal være særeje for modtageren. For arv skal bestemmelsen træffes ved testamente. Det er en vigtig forskel: I kan selv aftale særeje i en ægtepagt, men jeres forældre eller andre kan også knytte særejevilkår til arv og gaver. Hvis du vil se mere om den del, kan du læse om testamente. ([retsinformation.dk](https://www.retsinformation.dk/api/pdf/209786))
Kan arv og gaver gøres til særeje?
Ja. Efter § 23 kan arvelader og gavegiver træffe de samme typer særejebestemmelser, som ægtefæller selv kan aftale efter § 12. Der er dog en vigtig undtagelse: tredjemand kan ikke bestemme sumsæreje eller sumdeling. For arv skal bestemmelsen stå i et testamente. Det betyder i praksis, at forældre godt kan bestemme, at et barns arv skal være fuldstændigt særeje, skilsmissesæreje eller brøkdelssæreje, men ikke for eksempel et klassisk sumsæreje efter § 12, stk. 2, nr. 4-5. ([retsinformation.dk](https://www.retsinformation.dk/api/pdf/209786))
Det kan være relevant, hvis du forventer at arve en fast ejendom, en familievirksomhed eller en større kontant formue og gerne vil undgå, at værdien skal deles ved en senere skilsmisse. Det samme gælder, hvis en gavegiver ønsker at beskytte en større gave til et barn eller svigerbarn mod senere deling. ([retsinformation.dk](https://www.retsinformation.dk/api/pdf/209786))
Hvad med pensioner?
Pensioner er et område, hvor mange bliver overraskede. Som udgangspunkt indgår rimelige pensionsrettigheder ikke i formuedelingen ved separation eller skilsmisse. Derfor er det ikke altid nødvendigt at gøre pension til særeje for at holde den uden for deling. Samtidig kan ægtefæller efter lovens § 13 ved ægtepagt aftale, at en pensionsrettighed skal være særeje, og aftalen kan også omfatte fremtidige indbetalinger. For alders-, kapital- og ratepensioner kan ægtefæller efter § 15 aftale, at værdien i stedet skal indgå i formuedelingen ved separation eller skilsmisse. Familieretshuset oplyser desuden, at man ikke kan aftale deling af en livrente. ([retsinformation.dk](https://www.retsinformation.dk/api/pdf/191368))
Det betyder konkret, at en almindelig arbejdsmarkedspension ofte allerede står uden for delingen, mens en mere målrettet aftale kan være relevant, hvis I vil regulere, hvordan bestemte pensionsordninger skal behandles mellem jer. Her er formuleringen vigtig, fordi pensionstyper behandles forskelligt efter loven. ([retsinformation.dk](https://www.retsinformation.dk/api/pdf/209786))
Hvad er allerede undtaget fra deling?
Ikke alt behøver at blive gjort til særeje. Loven undtager allerede en række værdier fra ligedelingen ved separation og skilsmisse. Det gælder blandt andet personlige genstande, rimelige pensionsrettigheder, personlige erstatninger og godtgørelser samt uoverdragelige og personlige rettigheder. Personlige erstatninger for eksempel for erhvervsevnetab, varigt men, svie og smerte, kritisk sygdom og tort indgår ikke i formuedelingen, i det omfang det modtagne stadig er i behold. ([retsinformation.dk](https://www.retsinformation.dk/api/pdf/209786))
Hvis dit mål derfor alene er at holde en almindelig personlig erstatning eller en rimelig pension uden for deling ved skilsmisse, er svaret ofte, at loven allerede gør det. Omvendt kan der være god grund til at aftale særeje for frie midler, fast ejendom, investeringer eller en virksomhed, fordi de ellers som udgangspunkt indgår i delingen. ([retsinformation.dk](https://www.retsinformation.dk/api/pdf/209786))
Hvad sker der, hvis særeje blandes med delingsformue?
Hvis et aktiv købes både for særejemidler og delingsformue, bliver aktivet som udgangspunkt brøkdelssæreje. Brøken fastsættes efter forholdet mellem de midler, der er brugt ved købet. Køber du for eksempel en lejlighed med 40 procent særejemidler og 60 procent delingsformue, vil udgangspunktet være, at 40 procent af aktivet er særeje. Erhverves et aktiv for særeje og samtidig ved gældsovertagelse eller lån, følger aktivet som udgangspunkt særejets art. ([retsinformation.dk](https://www.retsinformation.dk/api/pdf/209786))
Det er også vigtigt, at det, der træder i stedet for særeje, og indtægter af særeje, som udgangspunkt selv er særeje. Hvis du sælger et særejesommerhus og køber et andet aktiv for provenuet, følger særejepræget altså normalt med videre. Ægtefæller kan dog aftale noget andet i ægtepagten. ([retsinformation.dk](https://www.retsinformation.dk/api/pdf/209786))
Er der begrænsninger eller risici?
Ja. Særeje er ikke altid hele svaret. Selv om et aktiv ikke indgår i delingen, kan den anden ægtefælle i særlige situationer have krav på kompensation. Efter lovens §§ 41-42 kan der blandt andet tages hensyn til, om den ene ægtefælle har medvirket til at bevare eller forøge den andens formue, eller om den ene ellers bliver stillet urimeligt økonomisk. Familieretshuset fremhæver også, at meget stort særeje i nogle tilfælde kan føre til et kompensationsbeløb. ([retsinformation.dk](https://www.retsinformation.dk/api/pdf/209786))
Derudover har særeje betydning ved dødsfald. Familieretshuset oplyser, at hvis hele formuen er særeje, er der ikke mulighed for uskiftet bo med den formue. Har afdøde både delingsformue og særeje, kan der ikke siddes i uskiftet bo med særejedelen. Det er derfor vigtigt at tænke særeje sammen med arveplanlægning og ikke kun som skilsmissebeskyttelse. ([familieretshuset.dk](https://familieretshuset.dk/media/blhfdwvx/proevelsesmyndighed_dk.pdf))
Hvornår giver det typisk mening?
Særeje bruges ofte, når en af jer går ind i ægteskabet med væsentlige værdier, ejer virksomhed, forventer arv, ønsker at beskytte en bestemt bolig eller vil undgå, at en allerede opsparet formue skal deles lige ved en senere skilsmisse. Det kan også bruges mere nuanceret, hvis I for eksempel vil beskytte et indskud til boligkøb, men lade resten af formuen være delingsformue. Loven giver netop mulighed for at vælge mellem hele formuen, enkelte aktiver, brøkdele, bestemte erhvervelser og tidsbegrænsede løsninger. ([retsinformation.dk](https://www.retsinformation.dk/api/pdf/209786?utm_source=openai))
Konklusion
Du kan som udgangspunkt gøre næsten alle formueværdier, der ellers ville indgå i delingen, til særeje: hele formuen, bestemte aktiver, bestemte fremtidige erhvervelser, brøkdele og i nogle tilfælde pensioner. Det skal normalt ske ved ægtepagt, som skal underskrives af begge og tinglyses. Arv og gaver kan også gøres til særeje af arvelader eller gavegiver, men tredjemand kan ikke bestemme sumsæreje eller sumdeling. Samtidig er det værd at huske, at nogle værdier allerede er undtaget fra deling, og at særeje kan få betydning både for skilsmisse, dødsfald og eventuelle kompensationskrav. ([retsinformation.dk](https://www.retsinformation.dk/api/pdf/191368))