Hvem har ansvaret efter færdselsloven?

Ved et færdselsuheld med et motordrevet køretøj er udgangspunktet, at den ansvarlige ejer eller bruger hæfter objektivt for skaden. Det betyder, at skadelidte som hovedregel ikke først skal bevise, at ejeren eller brugeren har handlet uforsigtigt. Reglerne findes i færdselslovens kapitel 16, især §§ 101-109. Føreren er derimod ikke automatisk omfattet af det objektive ansvar, men kan blive personligt ansvarlig efter de almindelige erstatningsregler, jf. § 104, stk. 2.

Det gælder ikke kun biler i snæver forstand. Færdselsloven bruger begrebet motordrevne køretøjer, som omfatter blandt andet motorkøretøjer, traktorer, motorredskaber og knallerter, jf. definitionerne i § 2.

Hvad betyder objektivt ansvar?

Objektivt ansvar betyder, at ansvaret knytter sig til selve den risiko, der følger af at bruge et motordrevet køretøj. Efter færdselslovens § 101 skal den ansvarlige for køretøjet erstatte skader, som køretøjet volder ved færdselsuheld eller ved eksplosion eller brand fra brændstofanlægget.

I praksis betyder det for eksempel:

• En bilist rammer en cyklist i et lyskryds. Cyklisten behøver ikke først at bevise almindelig culpa hos bilejeren eller brugeren for at have et krav efter færdselsloven.
• En parkeret bil bryder i brand på grund af forhold ved brændstofanlægget og beskadiger nabobilen. Det kan også være omfattet af § 101.
• En knallert påkører en fodgænger. Også her kan reglerne om motoransvar være relevante, fordi en knallert er et motordrevet køretøj.

Det objektive ansvar betyder dog ikke, at erstatning altid udbetales fuldt ud i enhver situation. Færdselsloven har egne regler om skadelidtes medvirken.

Hvornår kan erstatningen sættes ned?

Ved personskade eller tab af forsørger kan erstatningen efter § 101, stk. 2 kun nedsættes eller bortfalde, hvis skadelidte eller afdøde forsætligt har medvirket til skaden. Ved grov uagtsomhed kan erstatningen også nedsættes og i særlige tilfælde bortfalde.

Ved tingsskade er reglen strengere over for skadelidte: Her kan erstatningen efter § 101, stk. 3 nedsættes eller bortfalde allerede ved almindelig uagtsomhed.

Forskellen er vigtig. Hvis en fodgænger kommer til skade, skal der mere til, før erstatningen skæres ned, end hvis der kun er tale om skade på en cykel, et hegn eller en anden genstand.

Hvem hæfter: ejer, bruger eller fører?

Efter § 104, stk. 1 påhviler erstatningsansvaret efter §§ 101-103 den ejer eller bruger, der benytter køretøjet eller lader det benytte. Det er altså ikke nødvendigvis kun den registrerede ejer, der kan hæfte. Også en bruger kan være ansvarlig, hvis vedkommende reelt benytter køretøjet eller lader andre bruge det.

Føreren er efter § 104, stk. 2 ansvarlig efter lovgivningens almindelige regler. Det betyder typisk, at der skal være handlet culpøst, altså uagtsomt eller forsætligt, før føreren bliver personligt erstatningsansvarlig.

Et typisk eksempel er en lånt bil. Hvis A ejer bilen, B har bilen til brug og lader C køre den, kan ansvarsfordelingen blive mere nuanceret end blot at pege på den person, der sad bag rattet. Derfor er det i konkrete sager vigtigt at få afklaret, hvem der var ejer, hvem der var bruger, og hvem der faktisk rådede over bilen.

Selvkørende køretøjer

For motorkøretøjer og enheder i godkendte forsøgsordninger gælder en særregel: Her påhviler ansvaret tilladelsesindehaveren, jf. § 104, stk. 3 og forsikringspligten i § 106, stk. 3.

Hvilke skader er omfattet?

Færdselslovens objektive ansvar dækker ikke enhver skade, hvor et køretøj indgår. Efter § 101 gælder det skader ved færdselsuheld eller ved eksplosion eller brand fra brændstofanlægget. Hvis et motordrevet køretøj volder skade på anden måde, følger det af § 102, at spørgsmålet afgøres efter de almindelige regler.

Det er en vigtig undtagelse. Hvis skaden ikke udspringer af et egentligt færdselsuheld eller af de særlige brand- og eksplosionssituationer i loven, er man ikke automatisk inde i det objektive motoransvar. Så må man i stedet vurdere, om nogen har handlet ansvarspådragende efter almindelig erstatningsret.

Når to motordrevne køretøjer støder sammen

Ved sammenstød mellem motordrevne køretøjer gælder en særlig regel i § 103. Personskade eller tab af forsørger erstattes efter reglerne i § 101, stk. 1 og 2. Tingsskade afgøres derimod efter en konkret vurdering af omstændighederne, og om der bør ydes erstatning og i givet fald hvor meget.

Det betyder i praksis, at personskade står stærkere end skade på selve køretøjerne. To bilister, der kolliderer, kan derfor have krav på erstatning for personskade efter færdselslovens særlige regler, selv om spørgsmålet om skade på bilerne bliver mere delt og afhænger af skyld og andre omstændigheder.

Gælder reglerne kun på offentlig vej?

Ikke helt. Færdselsloven gælder efter § 1 for færdsel på vej, som benyttes til almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter, og begrebet vej omfatter både offentlige og private veje, pladser, stier og lignende, jf. § 2. En privat vej kan altså godt være omfattet, hvis den faktisk bruges til almindelig færdsel.

Det er dog vigtigt at kende en nyere ændring: Ved lov nr. 1546 af 12. december 2023 blev reglerne om motoransvarsforsikring ændret, og de relevante ændringer trådte i kraft den 23. december 2023. I den gældende § 105, stk. 1 står nu, at krav om erstatning for skader forvoldt af motordrevne køretøjer, som på ulykkestidspunktet anvendes på en måde, der er i overensstemmelse med køretøjets funktion som transportmiddel, skal være dækket af ansvarsforsikring, uanset om skaden sker inden for lovens område efter § 1.

Det gør ældre forklaringer om offentlige og private veje mindre dækkende end før. I dag er spørgsmålet ikke kun, om området er omfattet af § 1, men også om køretøjet blev brugt som transportmiddel. Omvendt følger det af § 105, stk. 2, at forsikringskravet i stk. 1 ikke gælder, hvis køretøjet udelukkende anvendes eller opbevares uden for lovens område. Grænsen kan derfor i særlige tilfælde være vanskelig og må vurderes konkret.

Forsikringspligt og skadelidtes direkte krav

Efter §§ 105-106 skal motordrevne køretøjer som udgangspunkt være dækket af en lovpligtig ansvarsforsikring. For skader i 2026 er dækningsbeløbene reguleret til 152 mio. kr. for personskade eller tab af forsørger og 30 mio. kr. for tingsskade ved en enkelt begivenhed, jf. bekendtgørelse nr. 1287 af 11. november 2025.

Skadelidte kan rette sit krav direkte mod forsikringsselskabet, fordi selskabet hæfter umiddelbart over for skadelidte efter § 108, stk. 1. Det er en vigtig beskyttelse i praksis, fordi skadelidte ikke nødvendigvis først skal forfølge den ansvarlige privatperson.

Hvis forsikringen mangler, kan den ansvarlige blive mødt med gebyr for hver påbegyndt dag, køretøjet er uforsikret, jf. § 106, stk. 4. Efter § 106, stk. 6 er betaling af skyldige gebyrer desuden en betingelse for at kunne tegne ny ansvarsforsikring.

Kan forsikringsselskabet kræve pengene tilbage?

Som udgangspunkt ikke ved enhver fejl. Efter § 108, stk. 2 har en aftale om regres ved uagtsomhed kun retsvirkning, hvis skaden er fremkaldt ved en uagtsomhed, der kan betegnes som grov hensynsløshed. Den regel begrænser altså forsikringsselskabets mulighed for at sende regningen videre til den ansvarlige i almindelige uagtsomhedstilfælde.

Hvordan fastsættes erstatningen?

Færdselsloven afgør først og fremmest, hvem der hæfter, og at der skal være ansvarsforsikring. Selve opgørelsen af personskadeerstatning sker normalt efter erstatningsansvarsloven. Efter lovens § 1 kan der blandt andet være krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, helbredelsesudgifter og andet tab samt godtgørelse for svie og smerte. Har skaden varige følger, kan der også være krav på godtgørelse for varigt mén og erstatning for tab af erhvervsevne.

Ved dødsfald kan der desuden opstå spørgsmål om tab af forsørger. Det konkrete beløb afhænger altid af sagens faktiske og økonomiske forhold.

Tre praktiske pointer efter et færdselsuheld

1. Sørg for dokumentation. Tag billeder, få navn og kontaktoplysninger på parter og vidner, og noter tidspunkt, sted og hændelsesforløb.

2. Anmeld skaden hurtigt til forsikringsselskabet. Ved personskade bør du også gemme kvitteringer, lægelige oplysninger og oplysninger om fravær fra arbejde.

3. Vær opmærksom på, at ansvar og erstatningsudmåling er to forskellige spørgsmål. Du kan godt have et ansvar efter færdselsloven, selv om erstatningen bliver nedsat på grund af skadelidtes medvirken eller fastsat efter de almindelige regler for tabets størrelse.

Kort opsummering

Ansvar i færdselsloven betyder typisk, at ejer eller bruger af et motordrevet køretøj hæfter objektivt for skader ved færdselsuheld, mens føreren hæfter efter almindelige erstatningsregler. Personskade er bedre beskyttet end tingsskade, skadelidte kan som udgangspunkt gå direkte mod ansvarsforsikringen, og de gældende regler om forsikringspligt blev væsentligt moderniseret med virkning fra 23. december 2023. I tvivlstilfælde afhænger vurderingen ofte af den konkrete brug af køretøjet, stedet, hændelsesforløbet og om der er tale om personskade eller tingsskade.

Kilder

• Bekendtgørelse af færdselsloven (LBK nr. 118 af 12. januar 2026)
• Lov nr. 1546 af 12. december 2023 om ændring af bl.a. reglerne om motoransvarsforsikring
• Bekendtgørelse om regulering af forsikringsdækningsbeløb (nr. 1287 af 11. november 2025)
• Bekendtgørelse af lov om erstatningsansvar (LBK nr. 1080 af 30. august 2025)