30 % reglen kan sænke arveafgiften, men kun hvis den skrives rigtigt ind i et testamente

30 % reglen er ikke en paragraf med det navn i loven. Det er en praktisk testamenteløsning, hvor en godkendt velgørende organisation arver en del af boet og samtidig påtager sig at betale boafgift og eventuel tillægsboafgift for en arving, som ellers ville være hårdt beskattet. Modellen bruges især, når arv skal gå til fjernere slægtninge eller helt ubeslægtede personer, som efter boafgiftsloven både rammes af boafgift på 15 % og tillægsboafgift på 25 % af restbeløbet. Det giver en effektiv samlet afgift på op til 36,25 %.

Pr. 28. september 2026 er udgangspunktet stadig, at søskende, niecer, nevøer, venner og andre fjernere eller ubeslægtede arvinger som hovedregel er i den høje afgiftsgruppe efter boafgiftsloven. Der er dog vedtaget en ændring, så afdødes søskende fra 1. januar 2027 ikke længere skal betale tillægsboafgift, jf. lov nr. 482 af 22. maj 2024. Et senere lovforslag om samme lempelse for søskendes børn blev ikke vedtaget; Folketingets oversigt viser status som bortfaldet.

Det korte svar er derfor: 30 % reglen er stadig relevant i 2026, især hvis du vil begunstige niecer, nevøer, andre familiemedlemmer uden for den nære kreds eller venner. Men løsningen kræver et gyldigt testamente og en organisation, der faktisk kan modtage arv boafgiftsfrit.

Sådan virker 30 % reglen i praksis

Modellen bygger på tre officielle regler:

• Efter boafgiftslovens § 1 betales der normalt 15 % i boafgift, og for mange fjernere arvinger også 25 % i tillægsboafgift.
• Efter boafgiftslovens § 3 kan visse fonde, foreninger, stiftelser og religiøse samfund modtage arv afgiftsfrit, hvis de er godkendt efter reglerne.
• Efter praksis kan et testamente bestemme, at boet eller en afgiftsfri arving betaler afgiften for andre arvinger, uden at den betaling i sig selv udløser ekstra boafgift. Det fremgår blandt andet af SKM2003.122.ØLR.

Derfor kan man i et testamente bestemme, at en velgørende organisation skal arve en andel af boet, for eksempel 30 %, mod at organisationen betaler den afgift, som ellers ville belaste den anden arving. Når organisationen selv er fritaget for boafgift af sin egen arv, kan konstruktionen gøre to ting på én gang: den fjernere arving får mere udbetalt netto, og organisationen modtager typisk stadig et beløb.

Navnet 30 % reglen kan være lidt misvisende. Loven kræver ikke præcis 30 %. Tallet er et praktisk niveau, som ofte giver plads til både betaling af arvingens afgift og en reel gave til organisationen. I nogle boer kan andre fordelinger være mere præcise. Det bør derfor altid beregnes konkret.

Forenklet regneeksempel

Antag, at der efter gæld, boets omkostninger og bundfradrag er 1.000.000 kr. tilbage, og at beløbet skal gå til en niece.

Uden 30 % reglen vil boet som udgangspunkt først betale 15 % i boafgift og derefter 25 % i tillægsboafgift af restbeløbet. Niece-arven bliver dermed 637.500 kr., mens 362.500 kr. går til afgift.

Hvis testamentet i stedet bestemmer, at niecen skal have 70 % og en godkendt velgørende organisation 30 %, og at organisationen skal betale alle afgifter på niecens andel, får niecen 700.000 kr. Afgiften af niecens andel er 253.750 kr. Organisationen modtager 300.000 kr., betaler afgiften og beholder 46.250 kr.

Eksemplet er bevidst enkelt. Virkelige boer kan være påvirket af flere arvinger, særeje, legater, tvangsarv, ejendomme og værdiansættelser. Men regnestykket viser, hvorfor modellen kan være attraktiv: staten får mindre, den højt beskattede arving får mere, og den velgørende organisation får også noget.

Hvem har typisk gavn af reglen?

30 % reglen er mest oplagt, når du vil begunstige personer, som ikke hører til den nære afgiftskreds. Det kan for eksempel være:

• niecer og nevøer,
• søskende i boer, der bliver afgiftspligtige før 1. januar 2027,
• fætre og kusiner,
• venner,
• samlevers børn,
• andre personer uden nær familiemæssig tilknytning.

Reglen er derimod normalt ikke relevant, hvis arven går til en ægtefælle, fordi ægtefæller er afgiftsfritaget efter boafgiftslovens § 3. Den er heller ikke typisk det rigtige værktøj, hvis arven går til børn, børnebørn, forældre eller en samlever, der er omfattet af den mildere afgiftskreds efter boafgiftslovens § 1, stk. 2, for de betaler som udgangspunkt kun 15 % boafgift over bundfradraget. Her vil en velgørende mellemstation ofte gøre arven mindre, ikke større.

På Skattestyrelsens oversigt kan du se de overordnede satser og, at bundfradraget i 2026 er 392.300 kr. for de almindelige boer, der er omfattet af fradraget.

Du kan ikke bruge 30 % reglen uden et gyldigt testamente

Hvis der ikke findes et gyldigt testamente, fordeles arven efter arvelovens almindelige regler. Så opstår 30 % løsningen ikke af sig selv. Vil du bruge modellen, skal den stå klart og præcist i testamentet.

På borger.dk kan du se de almindelige former for testamente, herunder notartestamente og vidnetestamente. I praksis vil et notartestamente ofte være den tryggeste løsning, når man vil bruge en afgiftsmodel som denne, fordi ordlyden skal være præcis, og fordi fejl nemt kan blive dyre.

Testamentet bør normalt tage stilling til mindst følgende:

1. Hvem der skal arve hoveddelen af formuen.
2. Hvilken organisation der skal modtage en andel af arven.
3. At organisationen skal være godkendt til at modtage arv boafgiftsfrit.
4. At organisationen skal betale boafgift og eventuel tillægsboafgift for den eller de øvrige arvinger.
5. Hvad der skal ske, hvis organisationen ikke længere eksisterer eller ikke længere er godkendt på dødstidspunktet.

Et uklart testamente kan give tvivl om, hvem der reelt skal bære afgiften. Så risikerer man, at den ønskede nettofordel ikke opnås.

Hvilke organisationer kan bruges?

Det er ikke nok, at formålet føles velgørende. Organisationen skal være omfattet af afgiftsfritagelsen. Efter boafgiftslovens § 3, stk. 1, litra g, og stk. 2 gælder fritagelsen blandt andet for organisationer, der er godkendt efter ligningslovens § 8 A eller § 12, eller som særskilt er godkendt til at modtage arv afgiftsfrit.

Skattestyrelsen har en liste over godkendte foreninger. Listen er et godt kontrolpunkt, men hvis du vil bruge en konkret organisation i dit testamente, bør du stadig sikre dig, at godkendelsen dækker på dødstidspunktet. Hvis der er tvivl om godkendelsen, bør den afklares særskilt.

Praksis viser også, at ikke enhver fond eller forening kan få fritagelse. Skattestyrelsens praksis om fritagelse efter boafgiftslovens § 3, stk. 2 viser, at formålet skal være udelukkende almenvelgørende eller almennyttigt. Det er altså ikke noget, man bør tage for givet.

Det aktuelle billede for søskende, niecer og nevøer

Det er netop på dette punkt, at mange artikler om 30 % reglen hurtigt bliver forældede.

For søskende er der vedtaget en ændring i lov nr. 482 af 22. maj 2024, som træder i kraft den 1. januar 2027 for arv og erhvervelser, der er afgiftspligtige i 2027 eller senere. Fra den dato skal søskende ikke længere betale tillægsboafgift, men alene den almindelige boafgift efter de regler, der gælder da.

For niecer og nevøer er situationen en anden. Et lovforslag om at afskaffe tillægsboafgiften for søskendes børn fra 1. januar 2027 fremgår af Folketingets sag L 125, men Folketingets oversigt angiver status som bortfaldet. Derfor er det pr. 28. september 2026 mest korrekt at lægge til grund, at niecer og nevøer fortsat er omfattet af de almindelige regler for fjernere arvinger, medmindre ny lovgivning senere vedtages.

Det betyder konkret, at 30 % reglen fortsat kan være meget relevant, hvis du især ønsker at begunstige en niece eller nevø.

Vigtige faldgruber før du beslutter dig

• Tvangsarv sætter grænser. Har du ægtefælle eller livsarvinger, kan du ikke frit testamentere hele boet væk. 30 % reglen kan derfor kun bruges inden for den del af formuen, du lovligt kan disponere over.
• Reglen bør regnes igennem. I mindre boer kan gevinsten være begrænset, især hvis der er flere særlige ønsker eller komplekse aktiver.
• Ordlyden skal være skarp. Det bør stå klart, om organisationen alene modtager en procentdel, eller om modtageren af hovedarven skal være sikret et bestemt nettobeløb.
• Godkendelsen skal være reel. Vælg ikke en organisation alene ud fra navn eller omdømme. Kontroller den afgiftsmæssige status.
• Boets sammensætning betyder noget. Fast ejendom, virksomheder, legater og flere arvinger kan ændre regnestykket betydeligt.

Hvornår giver 30 % reglen mest mening?

Reglen er især værd at overveje, hvis du er enlig eller barnløs og ønsker, at en niece, nevø, ven eller anden fjern arving skal modtage mest muligt netto. I den situation kan 30 % reglen være en lovlig og ofte effektiv måde at mindske den samlede afgiftsbelastning på.

Hvis dit mål derimod er at sikre ægtefælle, børn eller en samlever, der allerede er i den milde afgiftskreds, bør man normalt starte et andet sted. Her vil fokus oftere være på den rigtige fordeling mellem arvingerne og et gennemtænkt testamente frem for på 30 % modellen.

Konklusionen er derfor enkel: 30 % reglen kan være meget nyttig, men den virker kun, når testamentet er præcist, den valgte organisation er afgiftsfritaget, og regnestykket passer til netop dit bo.

Kilder

• Bekendtgørelse af lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven)
• Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love (Udmøntning af dele af aftale om reform af personskat)
• Lov om ændring af boafgiftsloven, aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love
• Skat ved dødsfald: Se regler for arv og boafgift her
• Boafgift
• Liste over godkendte foreninger
• Boafgift – afgiftsberegning – boet betaler afgiften
• Testamente
• Fritagelse for boafgift efter boafgiftslovens § 3, stk. 2