Mange ægtepar tror at ægteskabet i sig selv sikrer den efterlevende. Det er delvist korrekt, men langt fra hele billedet. Loven giver den efterlevende ægtefælle visse rettigheder, men den tager ikke stilling til en lang række situationer der er helt almindelige i moderne familier. Et testamente giver jer mulighed for at gøre det selv.
Hvad sker der uden et testamente for ægtefæller?
Dør du som gift person uden et testamente, træder arveloven i kraft. Den fordeler arven efter en fast rækkefølge der ikke nødvendigvis afspejler jeres ønsker.
Har du og din ægtefælle fællesbørn, deler ægtefællen og børnene arven. Din ægtefælle arver halvdelen, og børnene arver den anden halvdel ligeligt imellem sig. Den efterlevende ægtefælle har dog mulighed for at sidde i uskiftet bo, hvilket udskyder børnenes arv til den efterlevende også dør.
Har du ingen børn, arver din ægtefælle hele din formue.
Har du børn fra et tidligere forhold, er situationen mere kompliceret. Din ægtefælle og dine særbørn deler arven, og den efterlevende ægtefælle kan ikke sidde i uskiftet bo over for særbørnene uden deres aktive samtykke til uskiftet bo.
Lovens udgangspunkt passer til mange, men langt fra alle. Og det er præcis det et testamente for ægtefæller løser.
Hvad kan et testamente for ægtefæller ændre?
Et testamente giver jer mulighed for at tilpasse arvefordelingen til jeres konkrete situation. Det kan betyde at den efterlevende ægtefælle stilles bedre end loven foreskriver, at særbørn sikres på en bestemt måde, at visse aktiver fordeles særskilt, eller at tredjeparter inddrages i fordelingen.
Der er dog en grænse. Livsarvingernes tvangsarv kan ikke tilsidesættes. Dine børn har krav på halvdelen af den arv de ville have fået efter loven, uanset hvad testamentet siger. Den fri del af formuen, de resterende halvdelen, kan du derimod disponere over som du ønsker.
Det er inden for den fri del at et testamente for ægtefæller giver mest mening. Her kan I styre hvem der får hvad, hvornår og på hvilke vilkår.
Gensidigt testamente
Det mest udbredte testamente for ægtefæller er det gensidige testamente, hvor I testamenterer til hinanden og fastlægger hvad der sker med den samlede formue, når I begge er borte.
Et gensidigt testamente indeholder typisk to lag. Det første lag fastlægger at alt går til den efterlevende, når den første af jer dør. Det andet lag fastlægger hvad der sker med formuen, når den efterlevende også dør.
Det er en logisk og praktisk konstruktion. Den sikrer at den efterlevende er velstillet og kan bevare sin levestandard, og den fastlægger samtidig hvem der arver på sigt.
Men et gensidigt testamente har en faldgrube der er vigtig at kende. Er testamentet formuleret som et bindende gensidigt dokument, kan den efterlevende i visse tilfælde ikke ændre sine testamentariske dispositioner efter at den første er død. Det afhænger af formuleringen, og det er et punkt der bør afklares præcist inden I underskriver.
Af den grund anbefaler mange advokater at ægtefæller opretter to separate testamenter frem for ét fælles. De to dokumenter kan sagtens referere til hinanden og have identisk indhold, men de er juridisk separate og giver dermed begge parter fuld fleksibilitet til at ændre deres egne bestemmelser, hvis livssituationen ændrer sig.
Udvidet samleversarv
Et af de centrale valg i et testamente for ægtefæller er om den efterlevende skal arve mere end lovens udgangspunkt.
Loven giver den efterlevende halvdelen, når der er fællesbørn. Mange ægtepar ønsker at den efterlevende arver det hele, og at børnene venter til begge forældre er gået bort. Det kan opnås på to måder.
Den første er at sidde i uskiftet bo. Det er lovens løsning og kræver ikke et testamente over for fællesbørn. Men det er ikke altid den bedste løsning, fordi uskiftet bo har begrænsninger og administrativt overhead.
Den anden er at testamentere den efterlevende den fri del af formuen direkte. Kombineret med uskiftet bo eller som et selvstændigt valg kan det styrke den efterlevendes stilling markant.
Er der børn fra tidligere forhold i billedet, er testamentet det eneste redskab der kan give den efterlevende en større andel end loven foreskriver, fordi uskiftet bo over for særbørn kræver deres samtykke.
Sammenbragte familier og testamente
Den situation, der stiller størst krav til et gennemtænkt testamente for ægtefæller, er den sammenbragte familie. To mennesker der gifter sig og begge har børn fra tidligere forhold.
Her er lovens udgangspunkt sjældent tilstrækkeligt. Uden et testamente kan fordelingen af arven ved det første dødsfald stille den efterlevende dårligt, eller omvendt give den efterlevende en så stor andel at særbørnene reelt mister deres arv.
Den efterlevende ægtefælle er ikke arvepligtig over for din ægtefælles særbørn. Det betyder at hvis din ægtefælle arver alt fra dig, og din ægtefælle siden dør og testamenterer det hele til sine egne børn, ser dine egne børn ingenting af din formue.
Det er præcis det scenarie der bør adresseres i testamentet. Løsningerne er mange, men de kræver præcis formulering. En mulighed er at bestemme at visse aktiver eller en bestemt andel af formuen er øremærket til dine egne børn, uanset om den efterlevende lever videre. En anden er at aftale et loft for hvor meget den efterlevende kan testamentere til egne børn af den fælles formue.
Der er ingen standardløsning. Det afhænger af formuernes størrelse, antallet af børn på hver side, og hvad I begge oplever som retfærdigt.
Testamente og uskiftet bo i sammenhæng
Uskiftet bo og testamente er ikke det samme, og de erstatter ikke hinanden. De kan kombineres og bør ses i sammenhæng.
Uskiftet bo giver den efterlevende mulighed for at udskyde fordelingen af arven. Testamentet fastlægger hvad der sker, når det uskiftede bo endeligt skiftes. Uden et testamente fordeles formuen efter loven, også når det uskiftede bo endeligt gøres op.
Har I oprettet et testamente der fastlægger hvad der sker med formuen ved det endelige skifte, er der skabt klarhed for alle parter. Har I særbørn, bør testamentet koordineres med jeres ønsker om samtykke til uskiftet bo, så I på forhånd har en dialog med de involverede om hvad intentionerne er.
Testamente og ægtepagt i sammenhæng
Har I en ægtepagt med særeje på visse aktiver, er koordinationen med testamentet afgørende.
Fuldstændigt særeje indgår ikke i fællesboet og arves ikke automatisk af den efterlevende ægtefælle. Vil I sikre at den efterlevende arver særejeaktiverne, skal det fremgå eksplicit af testamentet. Glemmer I det, kan særejeaktiverne gå direkte til børnene, selvom intentionen var at den efterlevende skulle have dem.
Skilsmissesæreje er anderledes. Det bortfalder ved dødsfald og indgår i fællesboet. Testamentet behøver ikke at tage særskilt stilling til det, medmindre I har specifikke ønsker om fordelingen.
Det er det punkt der oftest skaber inkonsistens: en ægtepagt og et testamente der er oprettet med års mellemrum, uden at de er koordineret. Gennemgå dem altid i sammenhæng og opdater begge, når der sker ændringer i formuen eller familiesituationen.
Bobestyrer og eksekutor
Et testamente for ægtefæller bør tage stilling til hvem der skal stå for den praktiske håndtering af boet, når den efterlevende dør.
Bobestyreren er den person der administrerer boet, betaler kreditorer, håndterer salg af aktiver og fordeler arven til arvingerne. Du kan enten udpege en af arvingerne, en advokat eller en professionel bobestyrer.
Udpeger du ingen, afgøres det af skifteretten. Det er ikke nødvendigvis en dårlig løsning, men det giver dig heller ingen indflydelse på hvem der håndterer processen.
Er formuen kompleks, er der erhvervsaktiver involveret eller er der risiko for konflikter mellem arvingerne, er en professionel bobestyrer en investering der typisk betaler sig.
Arv til børnebørn og generationsspring
Et testamente for ægtefæller kan bestemme at arven ved begge forældres død skal gå direkte til børnebørnene frem for til børnene. Det kaldes et generationsspring og kan have skattemæssige fordele.
Er børnene allerede velstillede, og ville arven fra forældrene blot øge en formue der på sigt alligevel skal beskattes igen, kan det give mening at lade arven gå direkte til børnebørnene. Det reducerer den samlede beskatning over generationerne.
Et generationsspring kræver præcis formulering i testamentet og skal koordineres med reglerne om tvangsarv. Børnene kan ikke fratages deres tvangsarv, men den fri del kan testamenteres direkte til børnebørnene.
Kombiner det eventuelt med arveforskud til børnebørnene mens I lever, og gavebreve inden for de skattefrie grænser. Samlet set kan det gøre en markant forskel for den samlede formueoverførsel over generationerne.
Båndlagt arv og aldersgrænser
Har I mindreårige børn eller unge voksne I mener ikke er klar til at forvalte et større beløb, kan testamentet bestemme at arven er båndlagt indtil en bestemt alder.
Båndlagt arv betyder at arven forvaltes af en bobestyrer eller en bank indtil arvingen når den fastsatte alder, og at arvingen ikke frit kan disponere over den i mellemtiden. Det er en relevant løsning for forældre der ønsker at sikre at arven faktisk gavner barnet frem for at blive brugt hurtigt.
Aldersgrænsen kan sættes frit. 25 år er et almindeligt valg, men det afhænger af den konkrete situation og jeres vurdering af det pågældende barn.
Vær opmærksom på at en for høj aldersgrænse kan give praktiske problemer. Et barn der er 35 år og midt i livet med eget hjem og familie, men endnu ikke har adgang til en arv der for længst er falden, kan opleve det som uhensigtsmæssigt.
Testamente og pension
Pension er for mange ægtepar den største enkeltstående formue. Men pension indgår ikke i boet på samme måde som øvrige aktiver, og testamentet regulerer den ikke.
Hvem der modtager din pension ved din død, afhænger af hvad du har registreret som begunstiget hos dit pensionsselskab. Har du ikke opdateret begunstigelsen, går pensionen typisk til din ægtefælle, men det afhænger af det konkrete pensionsselskabs standardregler.
Opdater altid begunstigelsen hos pensionsselskabet i forbindelse med at du opretter eller opdaterer dit testamente. Og sørg for at de to er koordinerede. En situation hvor testamentet peger i én retning og begunstigelsen i en anden, giver unødvendig uklarhed og kan i yderste konsekvens fratage den efterladte en forsørgelse I begge havde tænkt var sikret.
Har I desuden en ægtepagt med pensionsdeling, bør alle tre dokumenter ses i sammenhæng: ægtepagten, testamentet og begunstigelserne.
Fremtidsfuldmagt som supplement
Et testamente gælder efter din død. En fremtidsfuldmagt gælder mens du lever, men har mistet din handleevne. Begge dokumenter bør ses i sammenhæng.
For ægtepar der er kommet lidt op i årene, er kombinationen særlig relevant. Hvad sker der med boet og den fælles økonomi, hvis den ene rammes af demens? Hvem kan handle på den ramtes vegne? Uden en fremtidsfuldmagt er svaret Familieretshuset, der udpeger en fremmed som værge.
Med en fremtidsfuldmagt har I selv valgt hvem der skal håndtere tingene, og I har fastlagt rammerne for det. Det er en tryghed der rækker langt ud over det testamente kan give.
Formkravene og hvordan I undgår fejl
Et testamente for ægtefæller er underlagt de samme formkrav som alle andre testamenter. Det skal være skriftligt, underskrevet af jer begge, og bekræftet enten af to vitterlighedsvidner eller af en notar.
Opretter I to separate testamenter, som anbefalet, skal hvert dokument opfylde formkravene selvstændigt. De kan godt underskrives samme dag og på samme sted, men de er to separate dokumenter med hver sin underskrift og hvert sit vidne- eller notarforhold.
Notartestamentet er den sikreste løsning og den vi anbefaler. Gebyret er beskedent, og den tryghed det giver, er reelt umulig at opnå på anden vis. Notaren bekræfter at I begge er ved jeres fulde fem, at I forstår hvad I underskriver, og at proceduren er fulgt korrekt.
Hvornår bør I opdatere jeres testamente?
Et testamente for ægtefæller er ikke et dokument der lægges i skuffen og glemmes. Det bør gennemgås og eventuelt opdateres ved:
Større ændringer i formuen, fx salg eller køb af ejendom, arv fra egne forældre eller en virksomhed der skifter karakter. Ændringer i familien, fx nye børn eller børnebørn, et barns dødsfald eller ændringer i forholdet til en arving. Ændringer i jeres juridiske ramme, fx oprettelse eller ophævelse af en ægtepagt eller en samejeoverenskomst. Og ved skilsmisse, selvfølgelig, men det er en situation hvor testamentet bortfalder delvist automatisk, og et nyt bør oprettes med det samme.
De mest almindelige fejl
At oprette ét fælles testamente frem for to separate. Det kan binde den efterlevende på en måde der ikke var hensigten.
At glemme koordinationen med ægtepagten. Særeje og testamente der peger i modsat retning, giver uklarhed ved boopgørelsen.
At undlade at tage stilling til særbørn. I en sammenbragt familie er lovens udgangspunkt sjældent det rigtige svar.
At glemme begunstigelserne hos pensionsselskabet. Testamentet regulerer ikke pensionen. Det gør begunstigelsen.
At undlade at opdatere testamentet ved ændringer i formuen eller familien. Et testamente der er ti år gammelt, passer sjældent perfekt til en situation der har ændret sig markant.
At gemme testamentet et sted ingen finder det. Registrer det i Centralregistret for Testamenter og fortæl mindst én betroet person hvor originalen ligger.