De fleste forældre undgår tanken. Det er ubehageligt at forestille sig et scenarie hvor ens børn vokser op uden én. Men det er præcis det scenarie et børnetestamente handler om, og det er præcis den ubehagelige tanke der er værd at bruge en eftermiddag på. Fordi alternativet er at staten træffer beslutningen for dig.
Hvad er et børnetestamente?
Et børnetestamente er ikke et særskilt juridisk dokument adskilt fra et almindeligt testamente. Det er betegnelsen for de bestemmelser i et testamente der handler specifikt om dine mindreårige børns situation, hvis du dør mens de endnu ikke er myndige.
Det dækker to overordnede spørgsmål. Det første er hvem der skal have forældremyndighed og tage sig af dine børn i det daglige. Det andet er hvem der skal forvalte din arv på børnenes vegne, og under hvilke vilkår børnene modtager den.
De to spørgsmål er separate, og de kræver begge et svar.
Hvad sker der uden et børnetestamente?
Er du gift og dør, overtager din ægtefælle den fulde forældremyndighed automatisk, forudsat I havde fælles forældremyndighed. Det er en løsning de fleste forældre er tilfredse med, og her giver børnetestamentet primært mening i forhold til arveforvaltningen.
Er du ugift eller fraskilt, er situationen anderledes. Dør du, og den anden forælder er i live og har del i forældremyndigheden, overtager vedkommende automatisk den fulde myndighed. Det sker uanset hvad dit testamente siger. Du kan ikke via testamente fratage den anden forælder forældremyndigheden.
Er den anden forælder allerede død, frakendt forældremyndigheden eller på anden vis ude af billedet, er det skifteretten der afgør hvem der overtager omsorgen for dine børn. Skifteretten tager udgangspunkt i barnets bedste, men den kender ikke dine ønsker, din families dynamik eller dine børns relationer, medmindre du har formuleret dem i et testamente.
Et børnetestamente giver skifteretten et fundament at arbejde ud fra. Det er ikke juridisk bindende på samme måde som en ejendomsoverdragelse, men det er et tilkendegivelse af dine ønsker der tillægges stor vægt i praksis.
Forældremyndighed og værge
Det første og mest personlige spørgsmål i et børnetestamente er hvem der skal tage sig af dine børn, hvis du dør og den anden forælder ikke kan eller ikke er der.
Den person du peger på, kaldes en værge.Værgen overtager den daglige omsorg og de beslutninger der ellers ville tilkomme en forælder. Det kan være en søskende, en svoger eller svigerinde, en bedsteforælder eller en nær ven.
Valget af værge er det vigtigste valg i hele dokumentet, og det kræver grundig overvejelse.
Personen bør have en naturlig og god relation til dine børn allerede i dag. Det er ikke nogen fordel at udpege nogen dine børn ikke kender særlig godt, selvom vedkommende er et nært familiemedlem. Børn der allerede har mistet en forælder, har brug for tryghed og genkendelige relationer, ikke et nyt miljø med fremmede.
Personen bør desuden være i en livssituation der gør det praktisk muligt at tage ansvar for et eller flere børn. Alder, helbred, økonomi, egen familie og bopæl spiller alle ind. En ældre bedsteforælder kan have de bedste intentioner, men kapaciteten til at opdrage et barn i ti år kan være begrænset.
Tal med den person du ønsker at udpege, inden du skriver det i testamentet. Det er en stor opgave at påtage sig, og den bør accepteres frivilligt og med fuld forståelse for hvad det indebærer.
Udpeg desuden en stedfortræder. Hvad sker der hvis den primære værge dør, bliver alvorligt syg eller af andre grunde ikke kan varetage opgaven? En stedfortræder sikrer at der altid er en plan B.
Hvad kan du og hvad kan du ikke bestemme?
Det er et centralt spørgsmål, fordi mange forældre overestimerer testamentets rækkevidde på dette område.
Du kan i testamentet tilkendegive dine ønsker om hvem der bør have forældreansvaret. Det tillægges vægt, men det er skifteretten der træffer den endelige beslutning, og den er bundet af princippet om barnets bedste. Er den person du udpeger af en eller anden grund uegnet, vil skifteretten afvige fra dit ønske.
Du kan ikke fratage den anden biologiske forælder forældremyndigheden via testamente. Er den anden forælder i live og har del i forældremyndigheden, overtager vedkommende automatisk, uanset hvad dit testamente siger. Det er en løsning loven har valgt, og den kan ikke tilsidesættes.
Du kan derimod i testamentet formulere ønsker og vejledning til den der overtager omsorgen. Det kan handle om børnenes skolegang, religion, fritidsaktiviteter, relationer til øvrig familie og meget andet. Det er ikke juridisk bindende, men det er en vejledning der kan have stor praktisk betydning.
Arveforvaltning for mindreårige børn
Det andet centrale spørgsmål i et børnetestamente er hvad der sker med din arv, når den tilfalder mindreårige børn.
Mindreårige kan ikke selv råde over en arv. Arven forvaltes af en værge frem til barnet er myndigt. Uden testamentariske bestemmelser er udgangspunktet at arven båndlægges under Familieretshusets tilsyn. Det indebærer løbende kontrol, begrænsninger på hvad der må bruges, og en administrativ proces der kan virke tung og upersonlig.
Via testamentet kan du styre dette på to måder.
Den første er at udpege en testamentarisk værge for arven. Det kan være den samme person som den personlige værge, eller det kan være en anden, fx en revisor eller en advokat, der er bedre rustet til at forvalte en formue end til at opdrage et barn.
Den anden er at bestemme under hvilke vilkår arven må bruges og hvornår barnet modtager den fuldt ud.
Hvornår bør barnet modtage arven?
Det er et spørgsmål mange forældre har stærke meninger om, og det er et spørgsmål testamentet kan besvare præcist.
Uden en bestemmelse herom modtager barnet arven når det fylder 18 år. Det er myndighedsalderen, og det er tidspunktet hvor arven juridisk set overgår til barnet selv.
Men 18 år er ikke nødvendigvis det tidspunkt hvor et ungt menneske er bedst rustet til at forvalte et større beløb. Mange forældre vælger at båndlægge arven til barnet er 20, 25 eller 30 år, afhængigt af beløbets størrelse og deres vurdering af hvad der er fornuftigt.
I perioden inden udbetalingen forvaltes arven af den testamentariske værge, og testamentet bør angive hvad der må bruges af arven i mellemtiden. Typisk bestemmes det at arven må bruges til barnets uddannelse, bolig og grundlæggende fornødenheder, men at det frie beløb ikke udbetales før den fastsatte alder.
Der er ingen facitliste. 18 år kan være det rigtige for ét barn og forkert for et andet. Kender du dine børn, kender du bedst svaret.
Testamente for begge forældre
Har du en ægtefælle eller samlever og fælles børn, bør I begge oprette et testamente med børnebestemmelser, ikke blot den ene.
Dør den ene, lever den anden videre og tager sig af børnene. Men hvad sker der ved et trafikuheld eller en anden ulykke der rammer jer begge på én gang? Uden et testamente for begge er der ingen vejledning til skifteretten om hvem der skal overtage.
Er I gift og opretter to separate testamenter, som anbefalet, bør I koordinere bestemmelserne om børnene, så de peger på de samme personer og de samme principper for arveforvaltningen. Modstridende bestemmelser i to separate testamenter skaber forvirring i en situation, der i forvejen er svær nok.
Er I ugifte samlevende, er børnetestamentet endnu mere presserende. Den efterlevende samlever overtager ikke automatisk forældremyndigheden på samme måde som en ægtefælle, og der er ingen automatisk arveret. Et velformuleret testamente fra begge parter er den eneste måde at skabe klarhed på.
Børnetestamente i sammenbragte familier
Den sammenbragte familie stiller særlige krav til børnetestamentet. Er der børn fra begge parters tidligere forhold, kan spørgsmålet om hvem der skal tage sig af hvem, og hvem der arver hvad, hurtigt blive komplekst.
Et vigtigt spørgsmål er om du ønsker at dine særbørn og din ægtefælles særbørn behandles ens i arveretlig forstand. Loven giver ikke automatisk dine stedbørn nogen ret til din arv. Vil de have del i den, kræver det et testamente.
Et andet spørgsmål er hvad der sker med arven til dine egne børn, hvis den efterlevende ægtefælle sidder i uskiftet bo. Dine børns arv er udskudt, og den efterlevende administrerer formuen. Vil du sikre at dine egne børn er beskyttet mod at arven reduceres markant inden de modtager den, bør testamentet tage stilling til det.
Kombiner testamentet med overvejelser om samtykke til uskiftet bo og koordiner med en eventuel samejeoverenskomst hvis I ejer boligen i fællesskab.
Brev til dine børn
En ting testamentet ikke kan indeholde, men som mange forældre vælger at tilføje som et separat dokument, er et personligt brev til deres børn.
Et sådant brev er ikke juridisk bindende, men det kan have stor personlig betydning. Det kan indeholde dine værdier og ønsker for dine børns liv, forklaringer på de valg du har truffet i testamentet, historier og minder du ønsker at bevare, og kærlige hilsener til de milepæle du ikke vil være til stede ved.
Det er et dokument der opbevares ved siden af testamentet og afleveres til børnene af den testamentariske værge på et tidspunkt der er passende. Det er ikke et juridisk redskab, men for mange forældre er det det vigtigste de skriver.
Testamentet som del af en samlet plan
Et børnetestamente er sjældent det eneste dokument der er relevant for forældre med mindreårige børn.
En fremtidsfuldmagt sikrer at nogen kan handle på dine vegne, hvis du mister din handleevne uden at dø. For forældre med mindreårige børn er det et dokument der er mindst lige så presserende som testamentet. Hvem skal administrere din økonomi og dine forpligtelser over for børnene, hvis du er indlagt eller uarbejdsdygtig?
En ægtepagt kan koordineres med testamentets arvebestemmelser, så der ikke opstår inkonsistens mellem hvad ægtepagten siger om formueordningen og hvad testamentet siger om arvefordelingen.
Har du givet arveforskud til et af dine børn, bør testamentet tage stilling til om det skal modregnes i barnets arvelod, så søskende behandles ligeværdigt.
Og har I en fælles bolig med en samejeoverenskomst, bør testamentets bestemmelser om boligen koordineres med samejeoverenskomstens vilkår.
Opbevaring og kommunikation
Et børnetestamente er kun værdifuldt hvis det kan findes og bruges. Opbevar originalen et sikkert sted og fortæl den testamentariske værge hvor det er. Registrer det i Centralregistret for Testamenter, så skifteretten automatisk finder det.
Tal desuden med den person du har udpeget som værge om indholdet. Det er ikke nok at skrive et navn i et dokument. Den udpegede værge bør kende dine ønsker, dine børns behov og dine forventninger til rollen, så vedkommende er forberedt og tryg ved at træde til, hvis det en dag bliver nødvendigt.
Det er en svær samtale. Men den er langt vigtigere end de fleste andre samtaler du holder i dit liv.
Formkravene er de samme
Et børnetestamente er et testamente og skal opfylde de samme formkrav. Skriftligt, underskrevet med dato, og bekræftet af to habile vitterlighedsvidner eller en notar.
Brug notar. Det er særlig vigtigt for et testamente der indeholder bestemmelser om mindreårige børn, fordi det er et dokument der kan have store menneskelige konsekvenser, og fordi en notarbekræftelse giver det stærkest mulige juridiske fundament.
De mest almindelige fejl
At vente fordi det er ubehageligt at tænke over. Det er den hyppigste og dyreste fejl. Opgaven tager et par timer. Konsekvenserne af at undlade den kan vare i årtier.
At undlade at tale med den udpegede værge. En person der opdager at de er udpeget som værge i forbindelse med boets behandling, har ikke haft mulighed for at forberede sig eller afslå.
At glemme stedfortræderen. Hvad sker der hvis den primære værge ikke kan varetage opgaven? Angiv altid en backup.
At sætte aldersgrænsen for arv for lavt. 18 år er myndighedsalderen, men det er ikke nødvendigvis det tidspunkt et barn er klar til at forvalte en formue. Overvej 25 år som et mere fornuftigt udgangspunkt.
At oprette kun det enes testamente i parforhold. Hvad sker der ved et ulykke der rammer begge? Begge forældre bør have et testamente.
At glemme koordinationen med fremtidsfuldmagten. Testamentet dækker dødsfald. Fremtidsfuldmagten dækker tab af handleevne. Begge scenarier er relevante for forældre med mindreårige børn.
At lade testamentet blive forældet. Børn vokser. Familiesituationer ændrer sig. Gennemgå testamentet mindst hvert femte år og ved alle væsentlige ændringer i din livssituation.