Pension er for mange danskere den største enkeltstående formue de opbygger gennem livet. Alligevel er det det aktiv der oftest overrasker ved en skilsmisse, fordi reglerne for pensionsdeling er anderledes end for al anden formue. En ægtepagt kan ændre på hvad der sker med pensionen, men kun hvis den er formuleret korrekt og koordineret med de øvrige regler. Her får du det fulde overblik.
Hvad sker der med pension ved skilsmisse uden ægtepagt?
Udgangspunktet i dansk ret er at pension som udgangspunkt ikke deles ved skilsmisse. Det er modsat hvad de fleste forventer, og det er modsat hvad der gælder for de fleste andre aktiver i fællesejet.
Logikken bag reglen er at pension er et personligt forsørgelsesmiddel og ikke en del af den fælles formue på samme måde som en ejendom eller en opsparing. Den er oprettet i dit navn, den udbetales til dig, og den er knyttet til dit arbejdsliv.
Men der er en vigtig undtagelse. Pensionslovgivningen opererer med begrebet rimelighedsvurdering. Er der en betydelig skævhed i ægtefællernes pensionsopsparinger, fx fordi den ene har arbejdet fuld tid og opbygget en stor pension, mens den anden har arbejdet deltid eller gået hjemme for at passe børnene, kan skifteretten bestemme at der skal ske en kompensation. Det sker via et pensionsudligningskrav.
Pensionsudligningskravet er ikke deling i traditionel forstand. Det er en overførsel af en del af den ene ægtefælles pensionsopsparing til den andens pensionskonto. Det beregnes ud fra et kompliceret regelsæt og afhænger af ægteskabets varighed, størrelsen af opsparingerne og en konkret rimelighedsvurdering.
Hvad kan en ægtepagt ændre?
En ægtepagt kan både udvide og begrænse reglerne for pensionsdeling.
Den kan bestemme at der slet ikke skal ske pensionsudligning ved en skilsmisse, selvom der er en skævhed i opsparingerne. Det er relevant hvis begge parter er enige om at pension er en personlig sag og ikke et fælles anliggende.
Den kan omvendt bestemme at pensionen skal deles mere end loven foreskriver. Par der begge ønsker at betragte pensionsopsparingen som en fælles investering i fremtiden, kan aftale en bredere deling end lovens udgangspunkt.
Den kan ligeledes afgrænse hvilke pensionstyper der er omfattet af aftalen, og hvilke der holdes ude. Det er relevant fordi pensionsbegrebet dækker vidt forskelligt: arbejdsmarkedspension, ratepension, livrente, kapitalpension, aldersopsparing og privattegnede pensioner fungerer forskelligt og behandles ikke ens.
Endelig kan ægtepagten koordinere pensionsdelingen med den øvrige formueordning. Er der særeje på andre aktiver, bør pensionsklausulen ses i sammenhæng med den samlede aftale, så de ikke modstrider hinanden.
De forskellige pensionstyper og hvordan de behandles
For at forstå hvad en ægtepagt kan gøre med pension, er det nødvendigt at forstå at ikke alle pensioner behandles ens.
Arbejdsmarkedspension er den mest udbredte. Den er oprettet via din arbejdsgiver som en del af din lønpakke. Den tilhører dig personligt og deles som udgangspunkt ikke. Den kan dog indgå i en rimelighedsvurdering.
Ratepension er en privat opsparing med fradragsret og udbetaling over en årrække. Den behandles skattemæssigt anderledes end en arbejdsmarkedspension, men følger de samme grundlæggende regler ved skilsmisse.
Livrente er en pensionsform der udbetales månedligt fra et bestemt tidspunkt og typisk til du dør. Den har ingen kapitalværdi i traditionel forstand og er sværere at opgøre ved skifte.
Aldersopsparing er en nyere pensionsform uden fradragsret men med lavere beskatning ved udbetaling. Den behandles ligesom ratepensionen ved skifte.
Kapitalpension er delvist udfaset men eksisterer stadig for mange danskere der oprettede den inden reglerne ændrede sig. Den kan hæves som en engangssum og er nemmere at opgøre ved skifte.
Privattegnede pensioner er pensioner du har oprettet uden for arbejdsmarkedssystemet. De behandles som udgangspunkt på samme måde som arbejdsgiverpensioner.
I en ægtepagt med pensionsdeling bør det fremgå præcist hvilke pensionstyper aftalen omfatter. En generel formulering der blot nævner “pension” kan give anledning til tvister om hvad der er og ikke er inkluderet.
Rimelighedsvurderingen i praksis
Rimelighedsvurderingen er det centrale begreb i pensionsdeling, og det er det der oftest overrasker ægtefæller ved en skilsmisse.
Vurderingen tager udgangspunkt i to spørgsmål. Er der en betydelig forskel i ægtefællernes pensionsopsparinger? Og er den forskel rimelig set i lyset af ægteskabets karakter og varighed?
Et ægteskab hvor begge parter har arbejdet fuld tid i hele perioden og begge har opbygget tilsvarende pensioner, vil sjældent udløse et pensionsudligningskrav. Her er der ikke en skævhed at kompensere for.
Et ægteskab hvor den ene har ofret karriere og pensionsopbygning for at varetage hjem og børn, mens den anden har opbygget en stor arbejdsmarkedspension, er en anden sag. Her vil der typisk være grundlag for et pensionsudligningskrav, og jo længere ægteskabet har varet, jo større vil kravet potentielt være.
Den konkrete beregning er kompliceret og afhænger af pensionernes nuværende værdi, forventet løbetid, udbetalingsprofil og en række andre faktorer. Det er et område, hvor der er stor usikkerhed om udfaldet, medmindre parterne på forhånd har aftalt reglerne i en ægtepagt.
Ægtepagt og pensionsdeling ved dødsfald
Pension og dødsfald er et separat spørgsmål fra pension og skilsmisse, og det er vigtigt ikke at sammenblande de to.
Dør du, udbetales din pension som udgangspunkt til de begunstigede du har angivet over for dit pensionsselskab. Det er ikke nødvendigvis din ægtefælle, og det er ikke nødvendigvis dine arvinger. Det afhænger af hvad der er registreret hos pensionsselskabet.
En ægtepagt ændrer ikke på begunstigelsesordningen. Vil du sikre at din ægtefælle modtager din pension ved dit dødsfald, skal du opdatere begunstigelsen direkte hos pensionsselskabet. Det er en selvstændig handling der ikke er en del af ægtepagten.
Det er en fejl mange begår: de opretter en ægtepagt med pensionsklausuler og tror dermed at pensionen er sikret for ægtefællen ved dødsfald. Ægtepagten regulerer hvad der sker ved skilsmisse. Begunstigelsen hos pensionsselskabet regulerer hvad der sker ved dødsfald. Det er to separate ting.
Kombiner ægtepagten med en gennemgang af dine begunstigelser og et opdateret testamente, så alle tre dokumenter peger i den samme retning.
Pensionsdeling og særeje
Har I i forvejen en ægtepagt med særeje på visse aktiver, er det vigtigt at pensionsklausulen koordineres med særejebestemmelserne.
Er pensionen erklæret særeje, indgår den ikke i fællesejet og er allerede beskyttet mod deling. Men særeje på pension fjerner ikke automatisk muligheden for et pensionsudligningskrav, fordi udligningskravet er reguleret af pensionsloven og ikke af fællesejet. Det er en nuance der overrasker mange.
Det betyder at selv hvis pensionen er særeje i ægtepagten, kan der teoretisk set stadig rejses et pensionsudligningskrav, medmindre ægtepagten eksplicit tager stilling til dette og udelukker det. Formuleringen skal være præcis og dække begge aspekter.
Selvstændige og pensionsdeling
For selvstændige erhvervsdrivende er pensionsdeling ved skilsmisse et særligt følsomt emne. Mange selvstændige prioriterer at reinvestere i virksomheden frem for at indbetale til pension, og de kan dermed ende med en beskeden pensionsopsparing sammenlignet med en ægtefælle der har arbejdet på funktionærvilkår med arbejdsgiverbetalt pension.
Den skævhed kan udløse et pensionsudligningskrav, men her er billedet kompliceret af at den selvstændiges “pension” i mange tilfælde er virksomhedens goodwill og aktiverne i selskabet. Det er ikke pension i juridisk forstand, men det er reelt den selvstændiges fremtidige forsørgelsesgrundlag.
En ægtepagt der tager stilling til både virksomhedens status, pensionsopsparingen og forholdet mellem de to, er for selvstændige næsten uundværlig. Den bør udformes med en advokat der forstår erhvervsformuer og ikke kun de generelle familieretlige regler.
Hvad koster det ikke at have en aftale?
Det er et konkret spørgsmål der fortjener et konkret svar.
Et pensionsudligningskrav beregnes typisk som en procentdel af den forskel der er i ægtefællernes pensioner, vægtet i forhold til ægteskabets varighed. I et langt ægteskab, fx tyve år, hvor den ene part har opbygget en pensionsopsparing på 2 millioner kroner og den anden på 400.000 kroner, kan udligningskravet beløbe sig til et betydeligt seks- eller syvcifret beløb.
Det er ikke småpenge, og det er et beløb der som udgangspunkt skal overføres fra den ene pensionskonto til den anden, uanset om det passer den betalende ægtefælle at reducere sin opsparing på det tidspunkt.
Har du en stor pensionsopsparing og ønsker at bevare den intakt ved en eventuel skilsmisse, er en ægtepagt med en klar pensionsklausul den eneste måde at sikre det på.
Ægtepagt og pensionsdeling i sammensatte familier
I familier med børn fra tidligere forhold er pensionsdeling endnu et element der skal tænkes ind i den samlede arveplanlægning.
Din pensionsopsparing er din. Men den påvirker din samlede formue, og din samlede formue påvirker hvad dine børn arver. Har du en stor pensionsopsparing der ved dit dødsfald udbetales direkte til din ægtefælle som begunstiget, og ikke til dine børn, kan det skabe en skævhed i arvefordelingen som dine børn opfatter som uretfærdig.
Den problemstilling løses ikke i ægtepagten alene. Den kræver en koordineret gennemgang af begunstigelser hos pensionsselskabet, testamente og eventuelt arveforskud til børnene i levende live, så fordelingen afspejler dine faktiske ønsker.
Processen for at oprette en ægtepagt med pensionsdeling
Processen er den samme som for en ægtepagt generelt, men kræver et ekstra trin: en kortlægning af begge ægtefællers pensionsopsparinger inden dokumentet udformes.
For at formulere en pensionsklausul der giver mening, er det nødvendigt at vide hvad der eksisterer. Hvilke pensionstyper har I begge? Hvad er de nuværende værdier? Hvad er forventet udbetaling? Hvem er begunstiget?
Svarene på de spørgsmål danner grundlaget for hvad der giver mening at aftale. En pensionsklausul der er formuleret uden kendskab til de faktiske opsparinger, kan nemt ramme skævt.
Herefter udformes ægtepagten, underskrives af begge parter og tinglyses i Personbogen. Tinglysningen er en forudsætning for at aftalen har retsvirkning, præcis som ved alle andre ægtepagter.
De mest almindelige fejl
At tro at pension automatisk deles ligeligt. Det gør den ikke. Udgangspunktet er ikke-deling, og mange bliver overrasket i begge retninger.
At formulere pensionsklausulen for generelt. En klausul der blot nævner “pension” uden at specificere typer og beregningsgrundlag, giver anledning til fortolkningstvister.
At glemme begunstigelsen hos pensionsselskabet. Ægtepagten regulerer skilsmisse. Begunstigelsen regulerer dødsfald. De to skal begge opdateres.
At lade særeje og pensionsklausulen arbejde mod hinanden. Særeje fjerner ikke automatisk muligheden for pensionsudligningskrav. Begge skal adresseres eksplicit.
At undlade at kortlægge opsparingerne inden ægtepagten udformes. En pensionsklausul uden grundlag i de faktiske tal er et skud i tågen.